Logo

Dronninggård - Næsseslottet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dronninggård - Næsseslottet

 

• Nordsjælland, Søllerød Kommune, ved Furesøen 16 km nord for København. Region Hovedstaden

— Dronninggårds Allé 136, 2840 Holte

• Der er ikke offentlig adgang til parkanlæg og Næsseskoven. Der er offentlig adgang til stien langs Furesøen og til monumenter. Hovedbygning ses fra stisystem. 

— Ejer fra 1998: Stig Hølledig

— 20 ha.

• Opført 1782-83. 


Dronninggård - Næsseslottet

   

VIGTIGE ÅRSTAL

1661 Dronninggård grundlægges af dronning Sophie Amalie på landsbyen Tanges jorder.

1772 Krongodset afhændes til private.

1781 Storkøbmanden Fr. de Coninck køber Dronninggård.

1895 Landbrugsjorden frasælges, og hovedbygningen omdannes til et aktieselskab med hoteldrift som formål.

1992 Restaurering af bygning og parkanlæg indledes.

1996 Den romantiske landskabshave genindvies af dronning Margrethe.

 

• Bygningshistorie

Hvor Næsseslottet og dets park i dag breder sig, lå oprindeligt en beskeden landsby kaldet Tange. Landsbyen blev som mange andre nordsjællandske byer ødelagt under svenskekrigene 1658-1660. På tomten af landsbyen Tange lod kongemagten i 1661 opføre en mønstergård til varetagelse af landbrugsadministrationen på den ny enevældes udstrakte kongelige jorder nord for København. Ejendommen blev tillagt Fr. 3.'s magtfulde dronning Sophie Amalie og snart efter kaldt Dronninggård.

 

Skønt »forhistorien« handler om Fr. 3. og Sophie Amalies Dronninggård, er Næsseslottet ikke noget rigtigt slot. Det solide gulkalkede hus i klassicistisk stil blev opført i 1782-83 som et landsted for storkøbmanden Frederic de Coninck. Omkring landstedet anlagdes en fornem og i samtiden berømmet romantisk landskabshave. Væsentlige dele af det stemningsfulde parkanlæg er blevet fornyet og delvist åbnet for publikum i 1996.

 

Som led i landboreformerne i anden halvdel af 1700-tallet afhændede kronen det meste af sit nordsjællandske bøndergods. Dermed var Dronninggårds rolle som administrationscenter udspillet, og gården blev solgt i 1772. Få år senere, i 1781, indledtes en ny og glansfuld æra i stedets historie, da den fra Holland indvandrede københavnske storkøbmand Frederic de Coninck (1740-1811) erhvervede Dronninggård. Han lod den kongelige gård indrette til avlsgård for et moderne landbrug. Yderst på det vildsomme næs mellem Furesøens to bugter, Store Kalv og Lille Kalv, og i centrum af en jagtstjerne fra Chr. 5.'s tid opførtes i 1782-83 en ny hovedbygning i en noget tung klassicistisk såkaldt Louis XVI-stil. Arkitekten kendes ikke. Man har tidligere gættet på hofbygmesteren Andreas Kirkerup, idet denne har tegnet et par af parkens huse. Mere sandsynligt er det dog, at det er arkitekten Joseph Guione, der er mester for det næsten kvadratiske hus. Guione, der var søn af en i 1737 indvandret schweizisk stukkatør, opførte flere landsteder i nabolaget, og især er ligheden med det i 1909 nedbrændte Aldershvile ved Bagsværd Sø iøjnefaldende. Ruinen af Aldershvile eksisterer stadig.

 

Næsseslottet kaldes det tre etager høje, næsten kvadratiske landsted. Sydøst for hovedbygningen opførtes en teglhængt gartnerbolig samt bygninger til opsynsmand og folkehold. Klokketårnet er tilføjet senere, men under klokken er indsat et sandstensrelief med dronning Sophie Amalies og Fr. 3.'s initialer under en krone i højt relief. Stenen er den eneste rest af det oprindelige Dronninggård.

 

Den kønne italienskinspirerede havepavillon syd for gartnerboligen er opført omkring 1850.

Efter de gode tider i den såkaldte florissante handelsperiode i slutningen af 1700tallet fulgte lavkonjunkturen i begyndelsen af 1800-tallet. Familien de Coninck måtte afhænde Næsseslottet i 1821, og dermed var stedets storhedstid forbi.

 

Næsseslottet havde seks forskellige ejere, før den da forfaldne ejendom i 1895 blev omdannet til et aktieselskab. Selskabet udstykkede det meste af landbrugsarealet, nedrev avlsgården den oprindelige Dronninggård i 1897, og drev i en kort periode et såkaldt skovhotel på Næsset. To pavilloner nord for Næsseslottet og den romantiske restauration Jægerhuset stammer fra denne periode. Pavillonerne blev opført i 1896 af den kendte herregårdsarkitekt Axel Berg. I 1906 blev Næsseslottet overtaget af Gyldendals navnkundige direktør August Bagge, der indrettede slottet som privatbolig.

 

Efter en række transaktioner, der også omfattede en kort periode som Søllerød Kommunes ejendom, overtog Københavns Kommune Næsseslottet i 1935. Kommunen indrettede rekonvalescenthjem i landstedets historiske stuer. I 1980'erne fungerede »slottet« i en kort periode som flygtningecenter, før det i 1986 atter kom i private hænder. Hovedbygningens indre er nu med en del pietetsfølelse omdannet til kontorhus, mens områdets øvrige bygninger er udskilt som privatboliger.

 

Dronninggård - Næsseslottet

 

Næsseslottet ved Furesøen blev opført i 1783 af storkøbmanden Frédéric de Coninck Han købte ruinerne af en tidligere lystgård i nærheden, Dronninggaard, der var bygget i 1661 af Sophie Amalie, kong Frederik 3.s dronning. Hvem han brugte som arkitekt er ukendt, men bygningen tilskrives både Joseph Guione og Andreas Kirkerup.

Bygningen blev opført i Louis Seize-stil i midten af en park med 8 lige udsigtslinier, der var blev anlagt 100 år tidligere. Arealet strækker sig mod øst til Kongevejen og Rudersdal.

 

De Coninck var fra Flandern og ansatte en landskabsarkitekt, Henri Devon – ligeledes fra Flandern – til at forestå arbejdet med parken. Han fik stor inspiration fra den sydengelske herregårdspark, og det blev til Danmarks første romantiske have. Den blev beplantet med eksotiske træer, hvoraf mange stadig eksisterer, og der blev anlagt slyngede stier og herlige udsigtspunkter over Furesøen.

Udenfor den egentlige park, lod bygherren det tidligere Dronninggaard Slot indrette til avlsgård. Han erhvervede også Kaningården syd for Næsset og landstedet Frederikslund.

Pavillonbygningerne i haven blev tilføjet omkring 1900 ved arkitekt Axel Berg, der samtidig restaurerede slottet.

 

Røde Kors brugte Næsseslottet som det første asylcenter for flygtninge i 1984.

I nyere tid er parken omkring slottet blev renoveret af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Søllerød Kommune og med støtte fra diverse fonde.

Selve slottet er blevet omdannet til et privat kontorhotel.

 

• Interiør

Det er stort set kun de ydre rammer, der står tilbage fra de Conincks tid. I hovedbygningen er dog bevaret den ualmindelig smukke stukdekorerede gule spisesal med fremstillinger af jagt- og landbrugsredskaber. De marmorerede paneler i stueetagens to øvrige hoved rum stammer fra Axel Bergs restaurering i 1890'erne.

 

• Omgivelser

Omkring slottet anlagdes i årene 1782 til 1786 en romantisk, såkaldt engelsk, landskabshave. I modsætning til husets arkitekt kender vi parkens, Henri Drevon, der som de Coninck stammede fra Nederlandene. Den udstrakte park, der snart åbnede sig med pragtfulde udsigter over søen, snart lukkede sig med eksotiske træer omkring den ensomme vandringsmand, blev forsynet med lysthuse, grotter og vandfald, vaser og kunstige damme, antikke figurer og symbolladede monumenter. Det maleriske anlæg er blevet fornyet i 1996.

 

Dronninggård - Næsseslottet

Den over 4 m høje marmorsøjle til ære for handel og søfart er Dronninggårds fornemste monument. Søjlen er udført i norsk marmor med indsatte relieftavler i hvid italiensk marmor. Inskriptionen og billedfremstillingeme hylder de Conincks velstandskilder. Kloden øverst symboliserer de Conincks verdenshandel. Søjlen er udført af billedhuggeren CF. Stanley i 1784.

 

Henri Drevon har efterladt sig en enestående fransksproget beskrivelse af det af ham skabte haveanlæg, dateret 1786. Denne beskrivelse har ligget til grund for arkitekten Kirsten Lund-Andersens fornyelse af den romantiske have. Drevons beskrivelse kan sammenholdes med en række samtidige malerier udført 1785-86 af Danmarks første landskabsmaler Erik Pauelsen. De pragtfulde malerier, der består af to kolossale vægstykker og seks dørstykker, er bevaret på deres oprindelige plads i de Conincks »vinterpalads«, den nuværende Håndværkerforening, på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade i København.

 

Kun få af de oprindelige monumenter er bevaret: Blandt de mest bemærkelsesværdige er en obelisk i norsk marmor til ære for parkens arkitekt Med en latinsk inskription dateret 1783 hylder bygherren de Coninck sin ven Drevon. Obelisken, som er udført af Johannes Wiedewelt, er placeret yderst på Næsset vest for hovedbygningen.

 

Øst for bygningen i sigtelinie fra gavlen står parkens fornemste monument: »Søjlen til ære for handel og søtart« i grålig norsk marmor fra 1784 af billedhuggeren Carl Frederik Stanley Den over 5 meter høje søjle afsluttes for oven med en kugle: jordkloden symboliserende de Conincks verdenshandel. På søjlens fodstykke er indhugget inskriptioner, som dels priser regeringen, der i den såkaldte florissante handelsperiode støttede og beskyttede den danske handel og søfart, dels tilegner monumentet til de Conincks efterkommere. Fodstykkets andre sider indeholder to bas-relieffer med allegoriske fremstillinger af de to velstandskilder: handel og agerdyrkning.

 

Lidt længere mod øst findes et kønt lille forvitret sandstensmonument fra 1785: »Amicitiae Ergo« med symboler på Drevons eneboertilværelse ved den fredelige Furesøen modsvaret af en hjelm, der henviser til hans militære løbebane. På monumentet takker Drevon Frederic og Marie de Coninck for deres venskab. Siden forsynede de Conincks ældste søn monumentet med sine afskedsord, da han i 1822 emigrerede til Frankrig: »Farvel Gud velsigne Konge, Folk og Land«.

 

På en markant plads umiddelbart over for den oprindelige indgang til parken står et sandstensmonument udført af Wiedewelt i 1786. Flankeret af eneboerens vandringsstav og hat og krigerens udstyr fra det hektiske Midteuropas voldsomme konflikter har Drevon i svulmende versefødder udtrykt et vemodigt farvel til Danmark.

 

 

Dronninggård - Næsseslottet

Storkøbmanden Fr. de Coninck malet på højden af sin karriere af Jens Juel i 7785. Maleriet hænger i Håndværkerforeningen (Moltkes Palæ), der var de Conincks vinterbolig.

 

BYGHERREN FREUERIC DE CONINCK (1740-1811)

Den unge handelsmand Frederic de Coninck indvandrede til Danmark fra Nederlandene i 1764. I Danmark blev han hurtigt uhyre velstående i kraft af den blomstrende danske storhandel især på Kina og Amerika under de internationale konflikter mellem England og Frankrig i slutningen af 1700-tallet. Den florissante handelsperiode er tiden blevet benævnt. På sit højdepunkt ejede de Coninck over 60 ostindiensskibe og befragtede endnu flere.

 

Næsseslottet er skabt til det gode liv i slutningen af 1700-tallet, og her blev levet og sværmet i tidens ånd. Den gæstfrie de Coninck var et samlingspunkt ikke blot for rigets økonomiske elite, men også for indvandrede landsmænd og landflygtige fra den franske revolution.

 

De Conincks storhed og fald fulgte de internationale konjunkturer. Da Danmarks tid som handelsstormagt med Englands angreb i 1801 og 1807 var omme, blev også de Conincks handelsimperium væltet. Flåden stjal englænderne i 1807. I 1813 gik Danmark bankerot, og Norge mistedes i 1814. I kølvandet på denne ulykkesperiode gik hovedparten af de københavnske handelshuse fallit. Ti år efter Frederic de Conincks død fallerede huset De Coninck & Co. i 1821, og Næsseslottet overgik til prioritetshaveren, en købmand fra Hamborg. 

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 10.397 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her