Logo

Edelgave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Edelgave

 

• Nordsjælland, Ledøje-Smørum Kommune, 20 km vest for København

• Adresse: Edelgavevej 28, 2765 Smørum. Telefon: 44 68 33 90

• Offentlig adgang til gårdsplads og voldstedet Smørholm med informationstavle

• Edelgave Gods ApS

• 198 ha

• Opført 1782-86



Godt 20 km fra Københavns centrum ligger Edelgave, en lille perle af en klassisk dansk herregård omgivet af åbent land og i nær sammenhæng med et velbevaret middelalderligt voldsted.

 

Edelgave

 

Edelgaves bygherre var kammerråd Jacob Bornemann, der havde arvet gården i 1767 og i 1782 måtte se hele anlægget inkl. kvægbesætning blive offer for en omfattende brand. Den nuværende hovedbygning blev opført 1782-86 efter endnu bevarede tegninger af hofbygmesteren Andreas Kirkerup, der er mest kendt for opførelsen af Liselund på Møn i 1792.

 

Den hvidpudsede hovedbygning i to etager, der har mange lighedspunkter med den ligeledes af Kirkerup opførte hovedbygning på Brede Værk, er fem vinduesfag lang under et sort glaseret halvvalmet tegltag. Bygningen flankeres af lave tilbyggede sidefløje under røde teglhængte tage. Hovedbygningen omkranses af store avlsbygninger i røde mursten med store røde tegltage opført 'i 1880'erne.

 

Edelgave var fra 1921 til 1943 ejet af landbrugsminister og senere statsminister Th. Madsen-Mygdal, og fra 1958 til sin død i 1992 af den kendte »saftkonge« Gudmund Jørgensen, der anlagde de store frugtplantager, der endnu omgiver Edelgave.

 

Sydøst for Edelgaves hovedbygning finder man Smørholm Voldsted. Det nyligt undersøgte voldsted fra omkring 1300 består af to borgbanker, der har huset henholdsvis herremandsboligen med tilhørende avlsgårdsanlæg og et forsvarstårn. Hele anlægget har været omgivet af voldgrav. Ligheden med motteanlægget Skjoldenæs på Midtsjælland er iøjnefaldende. Smørholm deler også skæbne med Skjoldenæs. I dag forbindes begge steder med en klassicistisk herregård, mens glemslens slør har lagt sig over deres middelalderlige forgængere.

 

Edelgave

 

Ejere af Edelgave

(1663-1683) Henrik Bjelke

(1683-1694) Christian Bielke

(1694-1698) Vibeke Bielke née Juel

(1698- ) Heinrich Weldingh

( -1758) Christian Weldingh

(1758-1767) Anne Marie Bornemann née Holst

(1767-1786) Jakob Bornemann

(1786-1791) Hans Georg Faith

(1791-1797) Jakob Rosted

(1797-1806) Christian Lange

(1806-1830) Johann Friederich Wilhelm Tutein

(1830-1867) FriederichWilhelm Tutein

(1867-1890) Beate Elise Tutein née Hvidt

(1890-1919) Ellis Tutein

(1919-1921) Niels Jørgensen

(1921-1943) Thomas Madsen-Mygdal

(1943-1956) Marie Madsen-Mygdal

(1956-1958) J. Th. Oltmann

(1958-1988) Gudmund Jørgensen

(1988-1992) Lisa Jørgensen

(1992-20xx) Edelgave Gods Aps

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (11 stemmer)
Siden er blevet set 8.063 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her