Logo

Egeløkke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Egeløkke

Det smukke empirehus, Egeløkke på det nordlige Langeland, er opført som et lille græsk tempel i centrum af en landskabelig have.

 

• Region Syddanmark, Langeland Kommune, 18 km nord for Rudkøbing

• Egeløkkevej 3, 5953 Tranekær

• Adgang til park sønog helligdage

Christina Regitze komtesse Knuth

• 314 ha

• Opført 1845-46. Udvidet 1890. Restaureret 1943. Fredet 1979

 

Carl Fr. Steensen-Leth lod i 1845 Egeløkkes nuværende hovedbygning erstatte en ældre bindingsværksgård, der af en besøgende i begyndelsen af 1800-tallet blev betegnet som »et lille jordisk paradis«. Den ny tempellignende bygning tilskrives gerne G.F. Hetsch.

 

Mens Hetsch i midten af 1830'erne havde opført nabogården Steensgård i typisk nygotisk stil, vendte han på Egeløkke tilbage til læremesteren C.F. Hansens nyklassicisme: en lav rektangulær bygning fremhævet af en høj profileret sandstensindfatning, valmet tag og tandsnitsgesims. Det let fremskudte indgangsparti flankeres af to pilastre, og indgangsdøren i hele husets højde fremstår som en klassisk indrammet portal afsluttet med en trekantfronton.

 

Indgangspartiet og den virkningsfulde brug af sandstensprofilerne får bygningen til at minde om et klassisk tempel. Egeløkke er et arkitektonisk mesterværk fra empiretiden. Bygningen, der ligger som centrum i en landskabshave med havblik mod vest, minder mere om et landsted end om en herregård, som skal modstå det danske vintervejr. Formentlig af samme grund blev bygningen udvidet i 1890. Huset blev forhøjet med en etage og en havestue tilføjet ved gavlen. Detaljerne fra Hetschs bygningsværk er dog bevaret, f.eks. tandsnitsgesimsen, der som tværgående gesimsbånd markerer etageadskillelsen.

 

Egeløkke

Egeløkke omkring 1900

 

Egeløkke har, som de andre små adelsgårde på Langeland, en historie, der går tilbage til slutningen af middelalderen. Gården nævnes første gang i 1426 og ligger i Bøstrup Sogn, Langelands Nørre Herred, Langeland Kommune. Hovedbygningen er opført i 1845-1846 og tilbygget i 1890.

 

Ejere af Egeløkke

(1426-1460) Jens Andersen Mylting

(1460-1500) Hans Jensen Mylting

(1500-1555) Jørgen Hansen Mylting

(1555-1585) Jens Jørgensen Mylting

(1585-1600) Forskellige Ejere

(1600-1603) Stig Pors

(1603-1650) Forskellige Ejere

(1650-1676) Niels Sørensen Harbou

(1676-1687) Otto Nielsen Harbou

(1687-1709) Henrik Hansen Steensen

(1709-1750) Hans Gotfred Henriksen Steensen

(1750-1757) Anne Sophie Kaas gift Steensen

(1757-1793) Carl Frederik Hansen Steensen

(1793-1799) Anne Sophie Kaas gift Steensen

(1799-1813) Anne Sophie Carlsdatter Kaas Steensen-Leth

(1813-1825) Carl Frederik Steensen-Leth

(1825-1889) Carl Frederik Steensen-Leth

(1889-1925) Sophie Frederikke Carlsdatter Steensen-Leth gift Lerche

(1925-1932) Ille Ottille Vilhelmine baronesse Lerche gift Knuth

(1932-1965) Adam Carl Vilhelm greve Knuth

(1965-2007) Adam Carl Wenzel greve Knuth

(2007-20xx) Christina Regitze komtesse Knuth

 

Egeløkke

 

GRUNDTVIG OG EGELØKKE

I vor litteraturhistorie indtager Egeløkke en fremtrædende plads som stedet, hvor Grundtvigs private udgave af romantikken vaktes.

Som nyuddannet kandidat blev den 22 år gamle N.F.S. Grundtvig huslærer på Egeløkke i 1805 hos godsejer C.F. Steensen-Leth. To år underviste Grundtvig den unge Carl Frederik Leth. Men det var nu fru Constance Leth, der optog den sværmeriske teologiske kandidat. Som datter af storkøbmanden og libertineren Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel, der sammen med sin hustru havde tilhørt de liberale kredse i det florissante København i slutningen af 1700-tallet, kendte hun alt til forførelsens kunst. Grundtvigs mere eller mindre ulykkelige kærlighed til den skønne gifte frue førte til hans første selvbiografiske og temmeligt svulmende bekendelsesdigt: » Strandbakken ved Egeløkke«. I tråd med romantikkens idealer lykkedes det Grundtvig at »omsmelte sin atrå til ånd«. Og liderlighed blev senere afløst af fædrelandskærlighed, da Grundtvig og fru Constance måtte flygte til »generalen« på Tranekær under englændernes angreb på Danmark i efteråret 1807. Nu var det pludselig den fynske krigshelt Peter Willemoes, der fik hovedrollen i Grundtvigs forunderlige nationalromantiske univers.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.768 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1188923-09-2017 16:44:17 Hans Christensen
Når jeg roder rundt på internettet med slægtsforskningssider, så synes jeg det ser ud som om ejeren 1650-1676 hedder Niels Christensen Harbou..ikke Sørensen.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her