Logo

Gråsten Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gråsten Slot

 

• Region Syddanmark, Gråsten Kommune, 14 km vest for Sønderborg

• Adresse: Slotsbakken, 6300 Gråsten. Telefon: 74 42 35 55

• Offentlig adgang til kirken samt til parken og dele af slottet når det ikke er beboet

• Slottet er statens eje, men brugsretten er overdraget til kongehuset.

• Opført 1700-1708. Ombygget 1757-1760

 

Gråsten er opstået som en herregård under adelsslægten Ahlefeldt. I 1725 overgik gården til den sønderjyske hertugslægt Augustenborgerne. Gråsten kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920 og blev i 1935-36 overdraget til kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Slotskirken i barokstil fra 1702 og dronning Ingrids smukke park er Gråstens største seværdigheder.



VIGTIGE ÅRSTAL

1648 Hans Ahlefeldt til Gråsten m.v. deltager i Fr. 3.'s arvehyldning i Flensborg.

ca. 1700 Barokpalæet Gravenstein opføres af Frederik Ahlefeldt den yngre.

1757 Gravenstein nedbrænder.

1759 J.G. Rosenberg genopfører Gråsten i rokokostil.

1936 Kronprins Fr. (9.) og kronprinsesse Ingrid flytter ind på Gråsten.

 

Gråsten Slot

 

• Bygningshistorie

 

Gråsten Slot var i sin første udgave et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet. Efter at slottet nedbrændte i 1603 opførtes et nyt slot, der sandsynligvis har ligget, hvor det nuværende Gråsten Slots sydfløj står.

 

Gråsten, Gravenstein på tysk, tilhørte siden 1500-tallet den magtfulde sønderjyske Ahlefeldtslægt. På Stængerodde ved Nybøl Nor havde adelsslægten et mindre jagthus, der siden blev udvidet til en egentlig hovedgård, som blev placeret på en lille holm i den nuværende Slotssø.

 

Frederik Ahlefeldt bortførte i 1657 den 15-årige Margrethe Rantzau. Med den smukke kærlighedshandling kom Ahlefeldtslægten til magt og ære. Frederik Ahlefeldt blev arving til en af de største godsformuer i landet, og i enevældens første år efter 1660 blev den dygtige godsejer en af Fr. 3.'s betroede mænd: først som statholder i København, siden som storkansler og lensgreve. Han døde i 1686, og planerne om at udvide slægtens sommerresidens ved Flensborg Fjord blev først realiseret af sønnen Frederik Ahlefeldt. der i 1697 var blevet udnævnt til Chr. 5. 's statholder i Sønderjylland.

 

Ahlefeldts barokbygning rejstes i årene 1700-1708. Der var tale om et storladent bygningsværk inspireret af nederlandsk barok. Arkitekten var muligvis Francois Dieus-sart, der på samme tid opførte Sorgenfri for bygherrens bror, Carl.

 

Allerede i 1725 kom Gråsten i den sønderjyske hertugslægts hænder, idet Chr. August af Augustenborg ved auktionen over Ahlefeldts fallitbo erhvervede Gråsten med tilliggender. Augustenborgerne lod dog bygningerne forfalde, og i 1757 nedbrændte det meste. Kun nordfløjen med kapel og de kvadratiske endepavilloner blev reddet.

 

Genopbygningen blev forestået af den sønderjyske bygmester 1. G. Rosenberg. På den gamle hovedbygnings plads anlagdes »Langegang«, en lav mellembygning, som forbandt den bevarede kirkefløj med den nyopførte sydfløj. Sydfløjen blev nu anlæggets hovedhus med bolig til hertugen. Det »nye« Gråsten stod færdigt i 1760. Bygningerne fremtræder med hvidkalkede mure prydet med ørelisener. Hele anlægget er dækket af sorte glaserede helvalmede tegltage.

 

I 1842 blev »Langegang« brudt med en tre fag lang og to etager høj kvadratisk bygning anbragt symmetrisk i anlæggets midterakse. Den iøjnefaldende bygning krones af en kuppeldækket lanterne med kobbertag.

 

Gråsten Slot

 

På den tid residerede hertug Christian August på Gråsten. H.C. Andersen var hertugens gæst i fjorten dage i 1840'erne og skrev her »Den lille Pige med Svovlstikkerne«. Med vanlig mangel på politisk forståelse begræd H. C. Andersen ikke blot tabet af Sønderjylland, men også de tabte muligheder for at besøge den gæstfrie hertugslægt og den skønne egn omkring Gråsten. Hertug Christian August, Chr. 8.'s svoger, førte an i den seperatistiske bevægelse, der ønskede hertugdømmerne frigjort af Danmark og knyttet til Det Tyske (srnåstats) Forbund.

 

Ved genforeningen i 1920 blev Gråsten overtaget af staten og efter en grundig istandsættelse i 1935-36 overdraget til kronprins Frederik (9.) efter hans giftermål med Ingrid.

 

• Interiør

Slotskirken er Gråstens største attraktion. Kirken, der blev indviet i 1702 og overlevede branden i 1757, fremstår som en tidstypisk svulmende barokkirke. Det er først og fremmest loftet med overdådig stukkatur, der gør indtryk: På blå baggrund og med en vrimmel af engle og putti'er fremstilles bebudelsen, dommedag og treenigheden. Kirkeskibets galleri er båret af marmorerede søjler med korintiske kapitæler. Galleriet og herskabspulpituret er udsmykket med overdådige træskærerarbejder i bruskbarok. Altertavlen, med en fremstilling af nedtagelsen af korset, og kirkens øvrige malerier stammer fra 1700tallet. Den kønne prædikestol i rokokostil er indsat i kirken i forbindelsen med genopbygningen af hertugslottet i 1750'erne.

 

Under ledelse af den kgl. bygningsinspektør K. Lehn Petersen blev Gråsten indrettet til sommerbeboelse for det kommende regentpar i 1935. Slottets indre fremtræder således som kongebolig i en velovervejet blanding af ældre møblement og moderne funktionalisme.

 

Gråsten Slot

 

• Omgivelser

Gråstens berømte have blev oprindelig indrettet som et symmetrisk barokanlæg af Ahlefeldterne i begyndelsen af 1700-tallet. I Orangeriet skabtes om ikke andet så myten om de herlige gråstenæbler. I parken fremvises endnu gråstenæblernes stamtræer, der som podebuske skal være bragt hertil fra Rhinlandet af grev Ahlefeldt. Træerne er dog tilsyneladende plantet i 1900-tallet.

 

Gråsten Slot

Slotsparken med dens overdådIghed af staude- og rosenbede er under dronning Ingrid blevet fremelsket til Sønderjyllands smukkeste parkanlæg.

 

Gråsten Slot

Slottet som det så ud i 1895

 

• Historie

Under storkansler Frederik Ahlefeldt, der var ejer af Gråsten Slot 1662-1682, og dennes søn opførtes kort før år 1700 et barokslot, der nedbrændte i 1757. Opførelsen af det nuværende slot blev påbegyndt i 1759, og det ligger i den nordlige del af Gråsten by. Slottet blev genopført af Johann Gottfried Rosenberg i rokokostil.

 

Eventyrdigteren H.C. Andersen besøgte hertug Christian August II på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på slottet skrev han "Den lille pige med svovlstikkerne" færdig og sendte det til sin forlægger i København. Det fortælles, at han skrev eventyret færdigt under den "tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes, idet de mange nationale spændinger gjorde ham utryg. Han opholdt sig på slottet i ni dage og rejste videre mod Tyskland med toget fra Flensborg til Altona.

 

Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 til 1935 blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Efter en ombygning til ca. 430.000 kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte sønderjyske fører I. P. Nielsen, som var den drivende kraft for at give kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids levetid rammen om ferier og ophold hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid jul for hele familien på Gråsten Slot. Efter dronning Ingrids død i 2000 overtog dronning Margrethe brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens, typisk i 3 uger i juli/august.

Under anden verdenskrig blev Gråsten Slot indrettet som lazaret.

 

• Gråsten Slotskirke

Gråsten Slotskirke i nordfløjen blev indviet i 1699. Selve bygningen er fra 1604. Frem til 1699 blev bygningen anvendt som lade og stald. I dag fremstår kirken som den største barokkirke nord for alperne. Kirken er det eneste, der med de to pavilloner på hver side af kirken, er tilbage af Ahlefeldts gamle slot. Indretningen af kirken er efter ide af Jesuitterkirken i Antwerpen. Den blev hårdt medtaget under de slesvigske krige. Kirkerummet er rigt udsmykket med en stor, pompøs altertavle og ca. 80 malerier. Malerierne er lavet efter den hollandske maler Van Ryk. Gråsten Slotskirke indeholder en alterdug syet af dronning Ingrid. Alterdugen dækker over, at en soldat under Treårskrigen indridsede kong Frederik 7.s våbenskjold i alteret samt en slange med "pikkelhue". Derover står "Hertug Landforræder". Gråsten Sogn anvender slotskirken som sognekirke. Her afholdes gudstjenester, bryllupper og koncerter. Begravelser foregår fra kapellet på kirkegården. Kirken er i sommerperioden åben for publikum hver onsdag, lørdag og søndag kl 14-16 (dog ikke under kirkelige handlinger).

 

• Slotshaven

Slotshaven er åben for publikum, når kongefamilien ikke residerer på slottet. Slotshaven, som vi kender i dag, er anlagt af dronning Ingrid. Den er en engelsk landskabshave, hvor have og natur glider sammen i en enhed. I dag er haven ikke i samme stand som i dronning Ingrids tid. Bl.a. er urtehaven kraftigt reduceret, ligesom staudebede og rosenbede ikke længere har fordums glans. Gråstenæblet, Danmarks nationalæble, skyldes Frederik Ahlefeldt den Yngre, som opdagede æblet på et kloster syd for Genève i slutningen af det 16. århundrede og bragte det med til Gråsten.

I slotshaven ligger der en lille bygning, som kaldes Prinsessernes Legehus, da de tre prinsesser (Margrethe, Benedikte og Anne-Marie) legede der i deres barndom.

 

• Gråsten Slotssø

Oprindelig var Gråsten Slotssø et nor, men blev i 1600-tallet afskåret fra Flensborg Fjord ved anlæg af to dæmninger og omdannet til en ferskvandssø.

I 2009 afsøgte sportsdykkere bunden på Gråsten Slotssø. Blandt de ca. 150 fund var nogle tyske våben, der var blevet smidt i søen ved afslutningen af anden verdenskrig.

 

• Ejerrække

xx?? –1559 Gregers Ahlefeldt - Faldt i krigen i Ditmarsken

1559–1580 Hans Ahlefeldt, søn af Gregers Ahlefeldt.

1580–1620 Gregers Ahlefeldt, søn af Hans Ahlefeldt. Var 3 år gammel, da hans far døde.

                 Han arvede jagtslottet, som nedbrændte 1603. Det nye slot byggede han på den

                 anden side af fjorden i perioden fra 1604-1616.

1620–1648 Hans Ahlefeldt, søn af Gregers. Foruden Gråsten Slot arvede han også halvdelen af

                 Søgård. Hans søster blev gift med Frederik Ahlefeldt, der ejede den anden halvdel

                 af Søgård. Grundet manglende midler solgte han i 1648 Gråsten Slot til hertug

                 Philip af Glücksborg.

1648–1686 Hertug Philip til Glücksborg

1662–1686 Frederik Ahlefeldt, søn af Berte og Frederik Ahlefeldt til Halvsøgård. Han købte i

                 1662 sin morbror Hans Ahlefeldts Halvsøgård samt Gråsten Slot af hertug Philip af

                 Glücksborg. Frederik Ahlefeldt var både greve og storkansler. Storkansleren var

                 kongens nærmeste rådgiver og nok den mest indflydelsesrige mand i Danmark.

1686–1708 Frederik Ahlefeldt (den yngre) Arvede Gråsten Slot m.v. ved storkanslerens død.

                 Han fortsatte sin fars byggeri og fuldførte det tredje og største Gråsten Slot.

1708–1725 Carl Ahlefeldt, bror til Frederik Ahlefeldt den yngre. Han arvede det store smukke

                 slot, men var ikke god til at forvalte de store midler. Ved sin død var han fallit, og

                 hans bo blev solgt ved en auktion på Gottorp Slot.

1725–1754 Hertug Christian August I - Købte Gråsten Slot ved auktionen på Gottorp Slot og

                 bragte Augustenborg-slægten til Gråsten.

1754–1794 Hertug Frederik Christian I - I 1757 nedbrændte det største tredje Gråsten Slot.

                 Kun Slotskirken og 2 pavilloner undgik den omfattende brand. Slottet blev

                 genopbygget, men dog kun som det "lille slot", der kendes i dag.

1794–1814 Hertug Frederik Christian II

1814–1852 Hertug Christian August II - Mistede Gråsten Slot til den danske stat i forbindelse

                 med Treårskrigen.

1852–1862 Den danske stat

1862–1864 Grev Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt - Havde Gråsten Slot i kort tid og solgte slottet

                 grundet nederlaget til Preussen i 1864. Han solgte herefter til en yngre søn af

                 hertug Christian August II, prins Christian af Augustenborg. Da Bismarck ikke

                 ønskede augustenborgerne tilbage i Slesvig, solgte han det igen til sin far i 1864.

1864–1865 Prins Christian August af Augustenborg

1865–1884 Friedrich der Achte opholdt sig ikke på Gråsten Slot, og var ikke accepteret i området.

1884–1921 Hertug Ernst Günther

1921–1935 Den danske stat brugte slottet til offentlige kontorer, bibliotek og domstol samt

                 bolig for statsembedsmænd. Slottet forblev i statens eje, men brugsretten blev

                 overdraget til kongehuset.

1935–2000 Kong Frederik 9. og dronning Ingrid fik brugsretten over Gråsten Slot.

2000–20xx Dronning Margrethe 2. arvede brugsretten.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.897 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her