Logo

Gunderslevholm Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


Gunderslevholm Gods

 

• Sydsjælland, Næstved Kommune, 12 km nord for Næstved.

• Gunderslevvej 13, 4160 Herlufmagle. Telefon: 55 45 00 02. gunderslevholm@gunderslevholm.dk

• Ingen offentlig adgang. Ses fra Susåen

• Godsejer Claus Johan Thomas de Neergaard

• Gunderslevholm Gods er på 1802 hektar med Castrup og Vinstrup

• Opført 1729. Ombygget 1787

 

Gunderslevholms hovedbygning er opført i 1729 af gehejmeråd Carl Adolf von Plessen. Den hvidkalkede bygning under et helvalmet sort tegltag er ni fag lang i to etager.


 

Gunderslevholm Gods

 

Gunderslevholm Gods

Mod øst skråner den smukke park ned mod Susåen. Den romantiske have er flankeret af en lindetræsalle på sydsiden og store fritstående træer mod nord. I parkens nordøst hjørne spores rester af et middelalderligt voldsted. Borgen her ved det vigtige overgangssted over den brede å blev stormet og under en voldsom kamp ødelagt af Valdemar Atterdags »danske tropper« i 1345. Syd for parken ses den ensomt beliggende herregårdskirke med kirkegård på begge sider af vejen.

 

Gunderslevholm Gods


På gårdspladsens vestside ligger det vældige avlsgårdskompleks, der er opført omtrent samtidigt med hovedbygningen.

 

Gunderslevholm Gods

 

Skønt opført i baroktiden er Gunderslevholm i det ydre helt præget af ombygningen i 1787 i klassicistisk stil understreget af sandstensportaler og vinduesindfatningerne ligeledes i sandsten samt gesimsens og trekantgavlenes tandsnitsprofilering. I det indre fremtræder bygningen derimod som et meget velbevaret barokhus med symmetrisk rumindretning, barokindfattede døre, høje paneler, stukloft og malede tapeter, alt sammen fra opførelsestidspunktet omkring 1730. Den lyseblå vestibule med overdådig stukkatur og den hermeflankerede baroktrappe er mageløs. Også den bagved liggende havestue er et overflødighedshorn i barok, hvis lige næppe ses i Danmark: Under rigt dekorerede stuklofter er alle vægge dækket af håndmalede kinesiske tapeter med blomstermotiver og grene på gul baggrund.

 

Ejere af Gunderslevholm

(1318-1325) Niels Pedersen-Nielsen

(1325-1333) Peder Pedersen-Nielsen / Jens Pedersen-Nielsen

(1333-1345) Johannes Mogensen Grubbe

(1345-1370) Mogens Jens Grubbe / Esbern Rage Grubbe / Bent Byg Grubbe

(1370-1391) Bent Byg Grubbe

(1391-1400) Jens Grubbe

(1400-1405) Jens Jensen Grubbe / Cecilie Grubbe gift Basse

(1405-1410) Cecilie Grubbe gift Basse

(1410-1458) Ove Jacobsen Lunge

(1458-1498) Axel Lagesen Brok

(1498-1544) Mogens Gjøe

(1544-1558) Eskild Gjøe

(1558-1562) Peder Oxe

(1562-1584) Christoffer Gjøe

(1584-1584) Birgitte Bølle gift Gjøe

(1584-1600) Mogens Gjøe

(1600-1631) Christoffer Gjøe

(1631-1640) Eiler Urne

(1640-1647) Flemming Ulfeldt

(1647-1665) Iver Krabbe

(1665-1675) Karen Marsvin gift Krabbe

(1675-1689) Tage Krabbe

(1689-1693) Slægten Krabbe

(1693-1699) Birgitte Reedtz gift Rodsteen

(1699-1709) Christian Rodsteen

(1709-1711) Hector Gottfried Masius

(1711-1725) Frederik Masius von der Maase

(1725-1758) Carl Adolph von Plessen

(1758-1803) Carl Adolph von Plessen

(1803-1835) Peter Johansen de Neergaard

(1835-1850) Carl de Neergaard (søn)

(1850-1921) Johan Thomas Oluf de Neergaard (brors søn)

(1921-1938) Ferdinand Lorenz de Neergaard (søn)

(1938-1947) Marie Henriette Dorothea Hansen gift de Neergaard

(1947-1997) Rolf Viggo de Neergaard (fætters søn)

(1997-2006) Rolf Viggo de Neergaard / Claus Johan Thomas de Neergaard (søn)

(2006-20xx) Claus Johan Thomas de Neergaard


Gunderslevholm Gods

1987 Kgl. Bibliotek 


Gunderslevholm Gods

1936 Kgl. Bibliotek



 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.402 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her