Logo

Hørsholm Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hørsholm Slot

J.J. Bruuns maleri af Hirschholm fra 1740 viser slottet set fra søens nordende.

 

• Nordsjælland, Hørsholm Kommune, 19 km nord for København

• Offentlig adgang til slotsøen med kirke. I magasinbygninger Jagt- og Skovbrugsmuseum Arboret ved tidligere slotshave

• Opført 1730-1744. Nedrevet 1810

 

Allerede i slutningen af 1300-tallet kom borgen Hirschholm i kongehusets eje. Fr. 2. opførte omkring 1570 et jagtslot på stedet, men først da Chr. 6. i 1730 arvede kongedømmet, blev Hørsholm denne konges sommerslot Hofbygmester Laurids de Thurah opførte her Danmarks svar på Versailles i 1733-35. Det mægtige slot blev siden indrettet som enkesæde for den fromme dronning Sophie Magdalene i 1746.


 

Chr. 7. overtog tronen i 1766. Hørsholm Slot kom snart til at danne rammen om det frivole hofliv omkring kongen. Det var her, at kongens engelskfødte dronning Caroline Mathilde i 1770 indledte sit forhold til Struensee. Et eventyr, der udviklede sig på det lille sommerslot mod syd, Frydenlund i 1771, og endte med opgøret i 1772. Caroline Mathilde blev landsforvist og Struensee henrettet i foråret 1772. Men såvel Frydenlund som Hørsholm blev ikke siden benyttet af kongehuset Frydenlund blev solgt, mens Hørsholm Slot sørgeligt nok blev nedrevet 1810-12.

 

C.F. Hansen opførte siden en lille klassisk inspireret kirke på Slotsholmen. Kirken blev indviet i 1823. Længst mod syd på borgholmen genkendes det interessante ny-klassiske amfiteater. Nord for dette ligger haveøen med sine sørgelige rester af et regelmæssigt barokanlæg. En lang bro førte over voldgraven til den egentlige slotsø med Thurahs mægtige firfløjede anlæg. Af Thurahs slot er kun bevaret økonomibygningerne på »fastlandet« øst for Slotsholmen: rnaterielgård med stalde, kavalerboliger og avlsbygninger. I de bevarede magasinbygninger fra begyndelsen af 1700-tallet finder man i dag Jagt- og Skovbrugsmuseet og Hørsholm Egns Museum.

 

Hirschholm Slot var et slot i barokstil beliggende i det nuværende Hørsholm. Slottet blev opført i 1730–44 af hofbygmester Lauritz de Thurah som sommerresidens for Christian 6. og dronning Sophie Magdalene.

Thuras barokslot stod færdigt i 1744. Slottet, der var omgivet af et franskinspireret haveanlæg, blev kaldt “Nordens Versailles” og var regnet for et af de smukkeste slotte i Europa.

Jagtslottet tilhørte i årene 1700–21 Frederik 4.s dronning Louise, der moderniserede det og lod opføre en del de gule avlsbygninger, der eksisterer i dag.

 

Hørsholm Slot

Hirschholm stik fra Trap's Kongeriget Danmark 2. udgave (1872)

 

Hørsholm Slot

Hirschholm Slot blev kaldt Nordens Versailles.

 

Hørsholm Slot

 

Hørsholm Slot

Hirschholm Slot, opført 1744 til dronning Sophie Magdalene, tegnet af Thura. Resterne, Hørsholm Kirke (tidligere Hirschholm Slot) som det ser ud i dag.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 11.735 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her