Logo

Herregård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Herregård

Corselitze - herregård

 

Herregård: Betegnelse for en større gård tilhørende en herremand; dvs. en adelig, der var i tjeneste hos kongen. Frem til enevældens indførelse i 1660 var herremandsstanden den stats bærende klasse. Rigsråd, embeder og lensmandspositionerne var forbeholdt adelen.

 

Herregårdene var ligeledes forbeholdt adelen. Herregårdsbegrebet er historisk og har ingen praktisk betydning i dag, men alle større gårde over 200 ha kan med nogen ret kalde sig herregård. I alt findes der ca. 1.000 ejendomme på over 200 ha. Gennemsnitslandbruget i stordriftens Danmark er i 1997 på godt 40 ha pr bedrift. Se også hovedgård og sædegård

 

En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods.

 

Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.

 

En del danske større bondegårde, proprietærgårde og landsteder som Havreholm, Nivågård, Løndal, Rye Nørskov og Clasonsborg, kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige privilegier eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.

 

Siden senmiddelalderen har der i Danmark eksisteret større gårde, der er blevet kaldt herregårde, hovedgårde eller sædegårde. Disse store gårde har haft en speciel status og betydning, der gennem historien har ændret sig.

 

Hvad er en herregård?

Ordet herregård bruges på flere måder. I dag betegner det typisk en større gård med markante, historiske bygninger. Historisk betegner en herregård en godsejers eller netop en herres (eller herremands) egen gård, som han selv drev og administrerede sine ejendomme fra i modsætning til de underliggende fæstegårde. Sådan blev ordet brugt siden 1600-tallet og er stort set synonymt med ordene hovedgård og sædegård. Hovedgård betegner den centrale gård for et godskompleks, mens sædegård betegner en gård, som var sæde, dvs. bolig, for en adelig familie. Ordet hovedgård var det gængse begreb i juridisk-økonomisk sammenhæng, mens skattelovgivningen mest talte om sædegårde. Ordet herregård var derimod dels dagligsprogets ord, dels det ord, der især blev brugt, når man talte om, at ejendommene var prægtige og herskabelige.

 

1400-1660

Stormandsgårde har der eksisteret i årtusinder, men herregårde som en særlig juridisk og funktionelt defineret enhed hører senmiddelalderen til, dvs. perioden fra ca. 1350 til 1536. I den periode kom større jordejeres ejendomme til helt overvejende at bestå af gårde, som blev bortfæstet på livstid mod en fast afgift. Heroverfor var herregården eller hovedgården den gård, en adelsmand selv drev og boede på. Hertil blev knyttet særlige privilegier. Herregårdene var fri for alle jordskatter, og fra 1524 var de også fritaget for at betale tiende til præst og kirke. Herregårdene var samtidig normalt centrum for et gods, som betyder herregården og det samlede kompleks af tilhørende fæstegårde, huse, møller mv.

I Frederik 1's håndfæstning fra 1524 fastslås kravene til, at en gård var en hovedgård. Det var den, hvis en adelsmand drev den for egen regning og enten boede på den eller havde en foged boende der. Det betød, at en gård let kunne skifte status. Gården Holm ved Hornslet var i 1400-tallet bolig for lavadelsslægten Peetz og derfor herregård. 1516 blev den solgt til Aarhus bispestol, og da bispen bortfæstede gården til en bonde, var den nu bondegård. Herregård blev den igen i 1559, da Jørgen Rosenkrantz byttede sig til den og gav den navnet Rosenholm. Skiftene ændrede ikke gårdens størrelse, men dens status. De var almindelige i 1400- og

 

1500-tallet.

Omkring 1550 var der ca. 700 herregårde i Jylland og på øerne. En tredjedel af dem forsvandt frem til 1682, men til gengæld kom der lige så mange nye til, så det samlede tal var stort set uændret. Den store udskiftning i herregårdenes rækker hænger sammen med, at herregårdene ikke betød ret meget økonomisk i 1400-tallet og det meste af 1500-tallet, og mange af dem var ikke større end store bondegårde.

Fra slutningen af 1500-tallet blev herregårdene større og økonomisk vigtigere. Samtidig blev der under renæssancen bygget store og prægtige hovedbygninger på mindst en tredjedel af landets herregårde. Det bidrog til at gøre herregårdene mere stabile.

Før 1660 var det kun adelen, der kunne eje herregårde. Kongen havde sine egne store gårde, der lignede herregårdene og blev drevet på samme måde, men de blev normalt kaldt ladegårde. Ordet ladegård kendes også på adelsgodserne. Det betyder dels en herregårds driftsbygninger, dels en stor gård, der havde driftsbygninger, men ikke nogen herskabsbolig. Det er i den sidste betydning, man betegnede kongens store gårde som ladegårde.

 

1660 - ca. 1780

Med enevældens indførelse i 1660 ændredes herregårdenes status på flere måder. Adelens eneret på at eje herregårde blev ophævet. Fra 1682 havde kun herregårde med 200 tønder hartkorn underliggende fæstegods inden for to mil (14 km.) stadig skattefrihed. De blev kaldt komplette hovedgårde. De såkaldt ukomplette hovedgårde havde ikke ret mange særlige rettigheder – dog beholdt de friheden for at betale tiende.

Det kunne have gjort herregårdsbegrebet meget flydende, men det skete ikke. I 1682 kom der forbud mod at oprette nye herregårde. Rige folk begyndte at opkøbe små herregårde og lægge mere fæstegods under dem, så de små godser ofte blev større. Langt de fleste af landets hovedgårde fik derfor et pænt stort fæstegods under sig og blev drevet ved hoveri, så de snarere kom til at skille sig mere ud end før. Fra 1680 til 1780 var der kun ganske få udskiftninger i rækken af herregårde.

I den periode var der knap 700 herregårde i landet, og de dækkede 9% af landets jord målt i værdi. Den gennemsnitlige herregård svarede i størrelse til syv gennemsnitsbondegårde, men der var store forskelle. De største havde jord som 30-40 bondegårde, mens de mindste ikke var større end store bondegårde.

 

1780 til i dag

Med landboreformerne i anden halvdel af det 18. århundrede gik herregårdsbegrebet delvis i opløsning i store dele af landet. Mellem ca. 1770 og 1810 gik halvdelen af landets jord fra fæste over i selveje. Når bondegårdene blev solgt fra, blev herregården ofte samtidig helt eller delvis udstykket. De herregårde, der stadig havde fæstegods under sig, skilte sig stadig ud. Der hvor fæstegårdene blev solgt til selveje og herregården udstykket, var der til gengæld meget ringe forskel på de gårde, der kom ud af det. Den tidligere herregårdsjord havde stadig visse særrettigheder i forhold til skat og tiende, men ellers var der ingen forskel i funktion mellem den tidligere herregård og store tidligere fæstegårde. Der var heller ikke altid nogen forskel i størrelse.

 

Mellem 1850 og 1919 solgte også den sidste halvdel af landets herregårde fæstegårdene fra. De store gårde blev dog ikke udstykket i denne periode. Snarere blev de lidt udvidet, og der kom lidt flere af dem. Herregårdene overlevede som store gårde, men mistede formel særstatus. Skattefriheden var ophævet i 1850, og tiendefriheden forsvandt, da tienden blev afskaffet i 1903.

Man talte dog stadig om ”herregårde”. En ”herregård” omkring år 1900 ville normalt sige en gård, der var markant større end almindelige gårde, hvor ejeren ikke deltog i det fysiske arbejde og typisk havde forvalter eller andre mellemled mellem sig og dem, der gjorde arbejdet, og hvor hovedbygningen var statelig, og ejerfamiliens livsstil anderledes and almindelige bønders. Det gør begrebet meget flydende. Lokalt havde man ofte klare meninger om, hvad der var en herregård, men at lave entydige lister for denne periode er meget vanskeligt.

 

Dette nye herregårdsbegreb har været under nedbrydning siden 2. verdenskrig. Landbrugets strukturudvikling har gjort, at de klassiske godser og herregårde ikke kan betegnes som store landbrug mere, og der er ikke meget tilbage af den herskabelige livsstil. Det har gjort, at herregårdsbegrebet er mere flydende end nogensinde. I dag bruges ”herregårde” ikke om det store landbrug, men mere om ejendomme med prægtige bygninger, og det vækker først og fremmest associationer om en bestemt herskabelig livsstil – som knap findes mere.



Historisk kontekst

'Herregård' et begreb, der har skiftet indhold og har været under udvikling i århundreder. Herregårdene som fænomen er stabilt og går meget langt tilbage i Danmarkshistorien, men der har ikke til alle tider været anvendt nøjagtig de samme kriterier når man fra periode til periode udskilte herregårde fra andre gårde.


Middelalder og Renæssance

Herregården har sin oprindelige plads i standssamfundet og udgjorde fra den tidlige middelalder en herres, altså primært en adelsmands, egen gård. Det var den gård, han selv drev, og som han oftest også boede på. Man brugte forskellige begreber om den. Sædegård udtrykker, at det var den gård, hvor adelsmanden boede og havde 'sæde'. Hovedgård udtrykker i højere grad funktionen som den største og vigtigste gård, der var centrum i godset. Herregård var dels den mere populære betegnelse, dels et udtryk for at ejeren netop ikke var en bonde. Reelt blev alle tre begreber dog brugt om de samme gårde.


At en gård havde herregårdsstatus (hovedgårdsstatus) var altså knyttet til ejerens status og den måde, han brugte gården på, fordi det i princippet var adelsmanden personligt, der var skattefri. Skiftede gården ejer, eller ændrede ejeren sin brug af gården f.eks. ved at fraflytte gården, kunne gården miste sin herregårdsstatus. Omvendt kunne herregårdsstatus også relativt let tilfalde andre gårde, som en adelig tog i brug som hovedgård. Antallet af herregårde og samlingen af de konkrete gårde, der optrådte som herregårde, var altså en omskiftelig størrelse.


Enevælde 1660

Efter enevældens indførelse i 1660 var en gårds herregårdsstatus ikke længere knyttet til sin ejers status. Gården mistede nu ikke længere sin status, fordi en adelig f.eks. solgte gården. Omvendt opnåede en gård heller ikke længere status som herregård, bare fordi en adelig tog den i brug som sin egen. I praksis var en herregård dog fortsat godsejerens egen gård og i princippet drevet af ham selv, eller af en forvalter eller en forpagter på hans vegne. Dette i modsætning til de fæstegårde, som tværtimod hørte under herregården, var ejet af herremanden men drevet af fæstebønder. 


At en gård havde herregårdsstatus var i denne periode som hovedregel afhængigt af, at den havde haft det før 1660, eller at den enevældige konge sidenhen havde tildelt den privilegier. Herregården måtte også i praksis opretholdes som en gård, som ejeren drev eller bortforpagtede på åremål, men ikke bortfæstede som en bondegård. Der hørte næsten altid også fæstegårde til en herregård.


Fra denne periode og indtil landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var nedlæggelser og nyoprettelser af herregårde relativt få. Da herregårdenes status i vid udstrækning var afhængig af gårdens tradition - altså om den havde været en herregård før 1660 - var udbredelsen og antallet af herregårde meget stabilt fra slutningen af 1600-tallet til omkring 1770.


Privilegiemæssigt var der dog opstået et skel mellem på den ene side de herregårde, som havde mere end 200 tønder hartkorn fæstegods og dermed var skattefrie, og på den anden side øvrige gårde, som ikke længere var skattefrie, men dog normalt stadig tiendefrie.


Landboreformerne 1700-tallet

Perioden omkring landboreformerne i slutningen af 1700-tallet udgør et markant brud i herregårdenes historie. Fra dette tidspunkt afvikledes langsomt det klassiske godssystem. Det var en følge af, at den orden, som herregårdene var opstået og udviklet inden for, ligeledes forandredes. Mange herregårde fik deres jord udstykket og forsvandt som storlandbrug. Det betød i reglen også, at de herskabelige bygninger forsvandt med tiden. En stor del af gårdene fortsatte dog med at bestå som storlandbrug (godser) og dermed som herregårde. I 1800-tallet gennemgik de både krise- og storhedstider, men de fleste var langt op i 1900-tallet fortsat en dominerende kraft i lokalsamfundet. 


Herregårdene gennemgik således en række gennemgribende forandringer i perioden fra landboreformerne og frem til i dag. Den formelle særstatus forsvandt med den gradvise afvikling af juridiske og økonomiske privilegier, hvorfor det i stigende grad blev vanskeligt at skelne herregårde fra andre store gårde. Med tiendeafløsningen i 1908 forsvandt den sidste rest af herregårdenes økonomiske særstatus, og i 1919 blev de sidste fæstegårde afviklet ved lov samtidig med tvangsopløsningen af grevskaber, baronier og stamhuse.  


Herregårdene har dog skilt sig ud ved andet end formel status. Som hovedregel har herregårdene haft større landbrug end andre gårde, hovedbygninger og parker har været præget af en bestemt form for pragt og man har haft tjenestefolk med specialiserede funktioner. Ligeledes har herregårdens mange og store driftsbygninger, store markarealer, skove og skel har givet landskabet omkring herregårdene et karakteristisk udseende.


Desuden har den livsstil, der er blevet udfoldet på herregårdene, ofte haft et særligt herskabeligt præg, som overlevede afviklingen af de formelle rettigheder. Ejerskab til en herregård kan endnu i dag være et statussymbol for samfundets elite. 


Herregården i dag

Spørgsmålet om, hvad en herregård så er i dag, er i Dansk Center for Herregårdsforsknings opfattelse forbundet med den beskrevne tradition. 'Herregård' er grundlæggende et historisk begreb, som knytter sig til en virkelighed, der ikke længere eksisterer. Det er altså centrets opfattelse, at man i princippet kun kan betegne en gård som værende en herregård i dag, hvis den var det på en tid, hvor begrebet var nutid.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.975 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her