Logo

Ingvorstrup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ingvorstrup

 

Ingvorstrup stammer helt tilbage fra 1400-tallet og har navn efter Ingvor Beske. Kendte adelsslægter som Skeel, Rosenkrantz og Rosenørn har igennem årene haft deres gang på Ingvorstrup.

Ingvorstrups hovedbygning blev opført i 1872 af daværende ejer Jens Hansen Mosegaard.

Hovedbygningen er en énetages bygning i villastil med gennemgående frontspids.

 

Ingvorstrup

Ingvorstrupvej 7, Revn

8500 Grenå

Region Midtjylland - Norddjurs kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Anne Lis Ladefoged, Hans Alrøe Christensen

Telefon: 86 30 17 77 + 30 66 44 70

www.ingvorstruphovedgaard.dk - Mail: Ingvorstrup@gmail.com

Godsets størrelse: 121 ha + 29 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 


 

Ingvorstrup

 

Hovedbygning

Ingvorstrups hovedbygning blev opført i 1872 af daværende ejer Jens Hansen Mosegaard. Bygningen er bygget i villastil i en etage over en høj kælder. Den er i røde mursten og har gennemgående frontspids og tegltag. Der er en trefags, gennemgående gavlkvist i midtaksen på huset. Hovedbygningen fremstår i 2013 hvidmalet.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Ingvorstrup

Ingvorstrup Hovedgaard 2010

 

Andre bygninger

Der blev opført nye avlsbygninger i 1922 efter en brand. De var bygget i hvidkalket grundmur og havde tag af røde cementsten. Mod vest afgrænsedes gårdspladsen af fire længer, hvor to er parallelle i retningen øst-vest. Fra den østlige ende udgår der en kort sidelænge mod nord. Disse bygninger forfaldt i løbet af 1900-tallet og blev nedrevet 2004.

Der er opført nye produktionsbygninger.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

 

Omgivelser

Ingvorstrups have er omgivet af kampestensdiger. I retningen mod syd er landskabet åbent, imens der i landskabet omkring gården er en del skov.

 

Ejerhistorie

Ingvorstrups ejerforhold kan spores tilbage til 1400-tallet, hvor gården blev anlagt af Ingvor Bekse, efter hvem den også har navn efter. Den første velkendte ejer efter Ingvor Beske var Ove Henriksen, der sad på gåden mellem 1441 og 1477. Hans søn, Laurids Ovesen, overtog den efter faderens død.

 

I slutningen af 1500-tallet og i starten af 1600-tallet var Ingvorstrup ejet af først Christoffer Lykke og senere af sønnen Mogens Lykke til herregården Hessel. Herefter fulgte Ingvorstrup Hessel i en årrække. I 1662 tilhørte gården Ida Lunge, som var enke efter Otte Skeel, der også havde ejet Hessel. Det var Otte Skeels søster, Margrethe Skeel, der herefter bragte gården i hænderne på Erik Rosenkrantz.

 

Erik Rosenkrantz var en dansk adelsmand, der i sin levetid bl.a. havde været lensmand i forskellige områder i Danmark. Som godsejer var han også i besiddelse af en del gårde. Han arvede bl.a. Rosenholm efter sine forældres død, og udover de gårde, som han selv købte, kom han også via sit giftemål i besiddelse af en del gods, herunder Ingvorstrup. Efter hans død i 1681 solgte hans tredje hustru, Margrethe Krabbe, gården videre i 1688.

 

Efter Erik Rosenkrantz' ejerskab oplevede Ingvorstrup en turbulent tid med mange forskellige ejere. Dette var meget sigende for 1700-tallet, hvor det i perioder var vanskeligt at drive landbrug.

Også 1800-tallet var præget af stor udskiftning i ejerrækken. Mest bemærket gjorde Jens Hansen Mosegaard sig. Han købte Ingvorstrup i 1868, hvorefter han igangsatte opførelsen af den hovedbygning, som stadig står i 2013. Samme år, som Mosegaard købte Ingvorstrup, påbegyndtes bortsalget af godsets fæstegårde.

I 2013 bliver der stadig drevet fuldtidslandbrug på Ingvorstrup, som er ejet af Hans Alrøe Christensen og Anne Lis Ladefoged. 

 

Ingvorstrup

 

Ejerrække

(       -       ) Ingvor Beske

(1441-1477) Ove Henriksen

(1477-1489) Laurids Ovesen

(       -       ) Mikkel Ingvorsen

(       -       ) Christoffer Lykke

(       -1620) Mogens Lykke

(       -       ) Otte Skeel

(       -1671) Ida Lunge, gift Skeel

(1671-1681) Erik Rosenkrantz

(1681-1688) Margrethe Krabbe

(1688-1695) Rasmus Pedersen Møller

(1695-       ) Søren Rasmussen

(       -1718) Peder Lauridsen

(1718-1720) Palle Krag

(1718-1720) Helle Trolle

(1720-1722) Jokum Fr. Bille

(1722-1723) Jokum Fr. Billes enke

(1723-1724) Mathias Jessen

(1724-       ) Jochum Lihme

(       -1735) Anna Fischer, gift Lihme

(1735-1737) Boet efter Anna Fischer, gift Lihme

(1737-1738) Isak Hansen Gøe

(1738-1760) Anders Hadslund

(1760-1771) Anne Sørensdatter, gift Hadslund

(1771-1772) Jens Severin Hadslund

(1772-1773) Boet efter Jens Severin Hadslund

(1773-1776) Vilhelm Fr. Fahrenhorst

(1776-1780) Poul Behr

(1780-1793) Mathias Peter Otto Rosenørn

(1793-1799) Knud Høyer

(1799-1803) O.C. Mønsted

(1803-1807) P.M. Secher

(1807-1809) Ole Secher

(1809-1812) E. Esmarch

(1812-       ) Johannes Emil Adeler

(1812-1817) C.C.G. Rosenørn

(1817-1826) Lor. Petersen

(1826-1854) Niels Jørgensen

(1854-1857) Hansine Birg. Borup, gift jørgensen

(1857-1868) P.S. Kjær

(1868-1881) Jens Hansen Mosegaard

(1881-1891) J.V.R. Møller

(1891-1897) J.G. Secher

(1897-1902) P.N. Secher

(1897-1902) F.G. Secher

(1902-1914) Brødrene Nymann

(1914-1915) J.P. Nielsen

(1915-       ) J.E. Heidenheim

(       -       ) S. Sørensen

(       -1924) H. Ladefoged

(1924-1938) L.K.M. Christensen

(1938-       ) H. Christensen

(1998-       ) Anne Lis Ladefoged

(1998-       ) Hans Alrøe Christensen

 

Ingvorstrup

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 676 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HolbækgaardHolbæksgaards historie går tilbage til 1200-tallet, hvor den berygtede Rane Jonsen opholdt...
• HevringholmDen nuværende hovedbygning er en lang énetages bygning i både grundmur og bindingsværk.
• Hessel Gods (Djursland)Hessel har gennem tiden tilhørt mange forskellige slægter, og dens historie er præget af...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os