Irup var i midten af 1500-tallet ejet af den tidligere bisp
i Odense, Knud Gyldenstierne, der spillede en væsentlig rolle, da Christian II
(1481-1559) blev afsat som Danmarks konge.
I 1700-tallet ejede Andreas Høyer gården hele tre gange.
Irups hovedbygning består af tre fløje opført omkring år
1800.
Avlsbygningerne blev opført i 1893 efter en brand.
Gården var fra 1782 og til slutningen af 1900-tallet i
familien Stigaard Sørensens eje.
Irup
Irupvej 2
7752 Snedsted
Region Nordjylland - Thisted kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Allan Galsgaard
Godsets størrelse: 309.2 ha + 5.2 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug/Planteavl
Stuehus 395 m2
Byggeår: 1841 / 2007
Øvrige boliger: 196 m2
Driftsbygninger: 3.613 m2
Grundareal: 184,75 ha
Irup er beliggende midt i Thy og er med et jordtilliggende
på 185 ha. en af Thy's "herregårde". Irup's historie går langt
tilbage og de officielle ejer lister går tilbage til 1400-tallet. Ejendommen er
beliggende midt på jorden med ca. 6 ha. park, gårdsplads m.m., ca. 25 ha. skov
og ca. 153 ha. tilskudsberettiget areal.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning består af tre fløje i en etage
bygget i røde sten og med tegltag. Hovedbygningen var egentlig opført omkring
år 1800 og var dengang af bindingsværk, men bygningen blev ombygget i grundmur
i 1840. Senere i århundredet blev en gennemgående frontspids tilføjet.
Enkelte steder finder man spor fra det oprindelige Irup på
stedet. I den sydlige ende af midterfløjen eksisterer der ældre murværk. Der er
bevaret et kælderparti, der stammer fra midten af 1500-tallet, og i haven
finder man rester af en borgport fra 1600-tallet.
Irup Hovedgård's bygninger består af beboelsesbygning, 3-længede
driftsbygninger på godt 3.000 kvm. og fritliggende maskinhus/lade på 522 kvm.
Beboelsesbygningen består af 3-længet stuehus på ca. 567
kvm. Størstedelen, på ca. 320 kvm., er renoveret inden for de seneste år, og
fremtræder som en moderne beboelses enhed og anvendes pt. til bolig for ejer.
Det øvrige står i original stil, hvoraf en del, selvstændig lejlighed på ca.
126 kvm., trænger til nogen renovering/istandsættelse. Hovedbygningen er opført
i 1841 og indeholder i dag: Bryggers, gang, stort kontor, soveværelse, 2 store
værelser, 2 badeværelser, opholds/spisestue, herregårdskøkken med god plads,
stue med pejs og stor hall/forgang. Der er integreret garage til bryggers. Den
ældre del indeholder værelse, stue med kamin/brændeovn, havestue, stor sal med
brændeovn flotte panelvægge og stuklofter. Herudover afdeling som trænger til
renovering/istandsættelse
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1893 blev den trefløjede avlsbygning opført, efter den var
brændt året før.
Driftsbygningerne består af fyrrum med nyere stoker anlæg,
isolerede kartoffellagre, lade med kornlager (min. 8.000 tdr),
gennemløbstørreri med udendørs påslag på betonplads. Laden er delvis med
ståspær, Der er godt værksted, længe med yderligere lagerplads, kemirum,
velfærdsrum til medhjælp, samt gl hestestald. Fritliggende isoleret
lade/maskinhus fra 2001.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Under Anders Sørensens ejerskab i sidste halvdel af
1800-tallet blev der anlagt en stor plantage til Irup. I forvejen eksisterede
der en stor have med gamle takstræer; den udvidede Anders Sørensen med to
frugthaver, der blev plantet dels mellem gården og landevejen og dels på Irup
hede.
I området findes mange gravhøje.
Ejendommen er beliggende i kuperet terræn og fra
hovedbygninger er der direkte adgang til parken, som igen forbindes direkte med
engareal, sø og skov.
Jorden dyrkes med traditionelle salgsafgrøder hvor der til høst 2015 er 136,3
ha med korn og raps, samt græsarealer og randzoner på godt 14 ha og godt 2 ha
med energipoppel og juletræer.
Interior
Ejerhistorie
Irup var en af Børglum bispestols mange gårde i Thy. Gården
led ikke overlast i de urolige tider ved Reformationen. Efterfølgende overgik
Irup, ligesom alt andet klostergods, til Kronen. I 1556 solgtes gården til den
tidligere bisp i Odense, Knud Gyldenstierne. Knud Gyldenstierne havde været en
fremtrædende adelsmand under konflikterne om kongemagten fra 1523-1536.
Ved indgangen til 1523 var den politiske situation i Danmark
kaotisk. Christian II var raget uklar med rigsrådet, og regeringstiden bar præg
af, at kongen ikke overholdt sin håndfæstning. I januar 1523 sendte de jyske
medlemmer af rigsrådet et brev til kongen, hvor de opsagde deres troskab.
Begrundelsen var, at Christian II havde pålagt landet store
skatter efter krigen mod Sverige. Desuden frygtede de en dansk gentagelse af
Det Stockholmske Blodbad, som 8.-9. november 1520 kostede 80 svenske adelsmænd
livet. Allerede året før, i december 1522, havde de jyske rigsråder sendt et
brev til hertug Frederik af Slesvig-Holsten, som de ønskede skulle efterfølge
Christian II som konge af Danmark.
Med opsigelsesbrevet brød konflikten ud i lys lue. Knud
Gyldenstierne fungerede som mægler mellem de jyske stormænd og kongen. Men
konflikten var uundgåelig. Knud Gyldenstierne opsagde sit troskab til Christian
II sammen med et par af de sidste loyale rigsråder, og den 29. januar 1523
udsendte Hertug Frederik et brev om sin magtovertagelse på baggrund af støtten
fra de jyske rigsråder. Inden årets udgang var magtovertagelsen en realitet.
Hertug Frederik blev indsat som Frederik I (1471-1533), men da var Christian II
allerede flygtet ud af landet.
Knud Gyldenstierne blev straks efter magtovertagelsen
optaget i rigsrådet, og han blev senere udnævnt til bisp i Odense. I 1532 var
han om bord på det skib, der sejlede til Norge og tilfangetog Christian II, der
havde forsøgt at rejse en hær mod Danmark. Christian blev sejlet til Sønderborg
Slot, hvor han blev fængslet.
Knud Gyldenstierne satte sig som katolsk bisp imod
protestantismens indførelse ved den nye konge Christian III (1503-1559).
Landets biskopper og en række stormænd allierede sig igen med den afsatte
Christian II, og sammen hyrede de en slægtning til de danske konger, grev
Christoffer af Oldenburg, som fører for en hær af lejetropper, der skulle
generobre Danmark i Christian II's navn. Det var efter ham, at den
efterfølgende borgerkrig fik navnet Grevens Fejde (1534-1536).
Knud Gyldenstierne blev sammen med alle landets katolske
biskopper fængslet i 1536, men han blev løsladt året efter, mod at han lovede
ikke at modsætte sig den nye samfundsorden, og at han ville være den nye konge
tro. Han blev ikke optaget i det nye rigsråd, så resten af sit liv levede han
en tilbagetrukket tilværelse som stormand med mange herregårde. En af dem var
Irup.
Da Knud Gyldenstiernes barnebarn, Knud Gyldenstierne, døde i
1636, arvede hans datter Karen Gyldenstierne Irup, som automatisk gik til
hendes mand Tage Ottesen Thott. Dermed stoppede Gyldenstiernernes ejerskab af
Irup.
Op gennem 1600-tallet deltog Danmark ad flere omgange i krig
mod Sverige. Tre gange var Jylland besat af fremmede tropper. Landbruget blev
ikke dyrket ordentligt, og bønderne blev blot fattigere. Trækdyr og såsæd blev
en mangelvare, og mange bygninger blev ødelagt.
Med enevældens indførelse i 1660 blev det også muligt for
almindelige borgere at købe godser. I 1661 købte den københavnske handelsmand
Albert von Itzen gården. Krigene mod Sverige efterfulgtes af en landbrugskrise,
og selvom Albert von Itzen havde været en meget velhavende mand, var det svært
at holde godsets drift oppe. Efter Albert von Itzens død i 1679 arvede hans
niece Irup. Fem år senere giftede hun sig med Christian Hermann Helverskov.
Christian Hermann Helverskov havde en lang uddannelse bag
sig, og det var egentlig meningen, at han skulle have været embedsmand i
København. Men da han giftede sig med Hedevig von Itzen, blev han også den
retmæssige ejer af og herremand på Irup.
Christian Hermann Helverskov arbejdede som landsdommer, men
ved siden af sit arbejde og livet som herremand blev han også kendt for en stor
produktion af beretninger og poesi, der gav et morsomt og vittigt indblik i
hans samtid. Illustrationerne stod han også selv for. Mange af tegningerne var
karikaturer af mennesker. Desuden udgav Christian Hermann Helverskov en lægebog
med husråd fra alle samfundslag om sygdomme og deres behandlinger.
Da Christian Hermann Helverskov døde i 1733, arvede hans
datter Frederikke Irup, som retmæssigt gik til hendes mand. I 1754 solgte han
godset til Andreas Høyer. Herefter indledtes en årrække med urolige ejerforhold
på Irup. Ikke mindre end tre gange solgte Andreas Høyer godset. Både i 1770 og
1778 købte han Irup tilbage af de aktuelle ejere, og først i 1782 solgte han
endeligt gården. Under de skiftende ejerforhold påbegyndte ejerne at sælge
godsets jorde fra.
Den nye ejer var Anders Stigaard, som fortsatte med at
frasælge godsets fæstegårde og udstykke hovedgårdens jorder. Anders Stigaards
svigersøn, Anders Sørensen, overtog Irup i år 1800 sammen med sin bror. I 1804
blev Anders Sørensen eneejer, og han ønskede at dyrke landbruget på Irup. Under
hans ejerskab led Danmark under dårlige tider for landbruget. Tiden var præget
af mange konkurser og hyppige ejerskifter på herregårdene, men Anders Sørensen
formåede at holde sig oven vande i hele perioden. Resten af 1800-tallet og frem
til slutningen af 1900-tallet sad familien Sørensen (Stigaard Sørensen) på Irup
gods, som de drev dygtigt. De udnyttede ny viden om landbrug, de drænede og
merglede gårdens jorde, og Irup blev kendt for sin gode kvægbesætning.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Ejerrække
(1449-1536) Børglum bispestol
(1536-1556) Kronen
(1556-1568) Knud Gyldenstierne til Ågård
(1568- ) Jytte Podebusk, gift Gyldenstierne
( -1603) Axel Gyldenstierne
(1603-1636) Knud Gyldenstierne
(1636- ) Tage Ottesen Thott
( -1661) Ove Thott
(1661-1679) Albert von Itzen
(1679-1684) Hedevig von Itzen, gift Helverskov
(1684-1733) Christian Hermann Helverskov
(1733-1754) Jens Jørgen Hoppe
(1754-1769) Andreas Høyer
(1769-1770) Mads Illum
(1770-1771) Andreas Høyer
(1771-1778) Ditlev Bull
(1778-1782) Andreas Høyer
(1782-1800) Anders Stigaard
(1800-1804) Søren Sørensen
(1800-1824) Anders Sørensen
(1824-1849) Christiane Stigaard, gift Sørensen
(1849-1866) Laurids Sørensen
(1866-1894) Kirstine, gift Sørensen
(1894-1898) Anders Sørensen
(1898-1914) Enke efter Anders Sørensen
(1914-1944) Johannes Sørensen
(1944-1954) Ole Stigaard Sørensen
(1954-1972) M. Stigaard Sørensen
(1972- ) I/S
Irup
(1989- )
Allan Galsgaard
Postkort fra begyndelsen af 1900-tallet