Logo

Jungetgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jungetgård

 

• Nordvestjylland, Salling, Sundsøre Kommune, 28 km nord for Skive

• Ingen offentlig adgang. Ses fra bivej

• Gårdejer Knud Langberg Petersen

• 71 ha

• Opført 1548

 

Junget fremtræder som et virkningsfuldt sengotisk, middelalderpræget herregårdsanlæg. Hovedbygningen, som består af to lave vinkelbyggede fløje med kamtakkede gavle, ligger på et delvist bevaret voldsted med udsigt mod Limfjorden. Junget er rejst i 1548 af adelsmanden Herman Skeel. Gården er opført i munkesten, som Skeel på kongens, Chr. 3.'s, befaling fik udleveret på Ålborghus. I 1549 kunne Hr. Herman holde bryllup på sin nyopførte herregård med Kirstine Rud.

 

De vinkelbyggede nordre og østre huse er opført på en svær kampestenssokkel, der mod syd afsluttes med en spærremur med spor af en vægtergang. Junget tilhørte allerede omkring 1450 medlemmer af Skeelfamilien. Det er tydeligt, at bygherren Herman Skeel mere har kigget bagud til de urolige borgerkrigstider omkring reformationen end mod sin egen renæssancetid, da han i 1 548 byggede sin forsvarsprægede gård.

Størstedelen af jorden er blevet udstykket i begyndelsen af 1900-tallet, således at Jungetgård i dag fremtræder med et jordtilliggende som en gennemsnitlig bondegård præget af solid dansk landbrugstradition.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.094 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her