Logo

Katrineholm - Cathrineholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Katrineholm - Cathrineholm

 

Katrineholm blev først grundlagt i 1802 på en parcel udskilt fra Gyldenholm gods. Katrineholms nuværende hovedbygning er et to-fløjet anlæg, opført i 1834.

Katrineholm fik sit nuværende navn, da Claus Seidelin Jessen overtog gården i 1804 og opkaldte den efter sin stedmor.

 

Katrineholm - Nuværende navn: Cathrineholm

Slagelsevej 29

4250 Fuglebjerg

Region Sjælland - Næstved kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Hans Christian Arentoft Dahl, Søren Arentoft Dahl, Henriette Høiberg

Godsets størrelse: 413.3 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning

Forbindelser: Gyldenholm

 

Hovedbygning

Efter Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg overtog Katrineholm, opførte han en ny hovedbygning. Bygningen erstattede den tidligere hovedbygning fra 1804.

Hovedbygningen fra Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg er nedrevet i det 20. århundrede og erstattet af et nyere stuehus.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Til Katrineholm hører en avlsgård, der består af tre grundmurede bygninger. Kostalden, der ligger mod øst, er sammenbygget med en hejselade, som ligger mod syd over for hovedbygningen.

Avlsgården er opført efter en brand i 1910.  

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

 

Omgivelser

Det meste af jorden er samlet omkring gården. Undtaget herfra er en mindre del, der ligger på den anden side af Katrineholm skov. Til gården hører ager -, eng - og moseområder. Moseområdet blev kultiveret af Hedeselskabet i 1924.

I området omkring Katrineholm ligger desuden en langdysse, en vildtbanesten samt en mindesten for befrielsen 1945.

 

Ejerhistorie

I løbet af 1700-tallet var Kronens finansielle situation i dårlig forfatning. Man begyndte derfor at sælge ud af krongodset. Men Vordingborg og Antvorskov Rytterdistrikt undgik dog at blive solgt i første omgang, da man her søgte at gennemføre de landboreformer, der skulle sikre en bedre drift af godserne. Efter længere tids mislykkede forsøg med at indføre reformerne valgte man alligevel at sælge - i 1774 blev Antvorskov Ryttergods opdelt i ni parceller, der blev sat på auktion.

 

Anders Dinesen købte to parceller, Gimlinge og Lystager. Ved en sammenlægning af de to ejendomme, der ikke havde nogen hovedgårdsbygninger, opstod en ganske anselig ejendom. Her opførte Dinesen en hovedgård på et særligt frugtbart sted, der kaldtes Guldager. Gården fik deraf navnet Gyldenholm.

 

Gyldenholms gods strakte sig over 13 sogne. Der var 133 gårdmænd og 121 husmænd under godset. Dinesen forbedrede godsets jorder ved at indhegne marker, afgrøfte enge og rydde underskoven. Yderligere ønskede Dinesen at udskifte bøndernes jord, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord. Udskiftningen var et af hovedpunkterne i landboreformerne.

 

I 1800 var udskiftningen på Gyldenholm gennemført og godset blev solgt til Christopher Schøller Bülow, som dog havde svært ved at drive det udstrakte gods. Derfor udskilte han i 1802 den nordøstre parcel af Gyldenholm og solgte den til Henrik Prætorius.

 

I 1804 blev parcellen sat på auktion og købt af Claus Seidelin Jessen, der opførte en hovedbygning på gården. Claus Seidelin Jessen valgte at opkalde sin nye gård efter sin stedmor og gården fik derved sit nuværende navn, Katrineholm. Landbruget kom senere ind i en dårlig periode, og Claus Seidelin Jessen var nødsaget til at sælge Katrineholm i 1821.

 

Katrineholm blev købt af Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg, der var besidder af grevskabet Holsteinborg. Grev Holstein-Holsteinborg var stærkt optaget af tidens oplysningsideer. Han gennemførte landboreformer, udviklede skolevæsenet og fattighjælpen og udførte mange driftsforbedringer på sine gårde. Han oprettede Danmarks første sparekasse, Holsteinborg Sparekasse samt et selskab for industri og husflid. Frederik Adolph, der også arbejdede for indførelsen af trykkefrihed og for afskaffelsen af slaveriet, døde i 1836.

 

Katrineholm blev derefter solgt til Hans Hansen, som allerede i 1840 videresolgte gården til Jørgen Wichmand Mackeprang.

I 1850 blev Katrineholm købt af Carl Eilert Eckardt, hvis søn P. Eckardt overtog gården i 1908. P. Eckardt døde i 1932, hvorefter Katrineholm blev købt af S.C. Dahl. 

 

Ejerrække

(1802-1804) Henrik Prætorius

(1804-1821) Claus Seidelin Jessen

(1821-1836) Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg

(1836-1837) Boet efter Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg

(1837-1840) Hans Hansen

(1840-1850) Jørgen Wichmand Mackeprang

(1850-1907) Carl Eilert Eckardt

(1908 -1930) P. Eckardt

(1930-1932) Boet efter P. Eckhardt

(1932-1935) H. Omø

(1932-1935) C. Sørensen

(1935-       ) S.C. Dahl

(       -2008) Else Marie Arentoft, gift Dahl

(2008-       ) Søren Arentoft Dahl

(2008-       ) Hans Christian Arentoft Dahl

(2008-       ) Henriette Arentoft Dahl, gift Høiberg

 


 

 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.155 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her