Logo

Langesø

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Langesø

Langesø i december 2012

 

• Region Syddanmark, Nordfyns Kommune, 13 km vest for Odense

• Adresse: Langesøvej 146, 5462 Morud. Telefon: 65 96 40 80 + 40 18 46 16. mail: slot@langesee.dk

• Ingen offentlig adgang, men omgives af rekreativt område og offentligt tilgængelige skove

• Langesøfondet (»Langesø Skovbrug«)

• 900 ha, hovedsageligt skovdrift. Der er golfbane ved godset.

• Opført 1775

 

Langesøs røde hovedbygning ligger godt gemt i det store skovområde ved Morud vest for Odense på sydsiden af søen, der har givet navn til herregården. Fra midten af lS00-tallet lå her en renæssancegård af Hesselagergård-typen. I 1600-tallet blev den enkeltstående hovedbygning ændret og udbygget med bindingsværkslænger. Hele herligheden blev nedrevet i de økonomiske opgangstider i 1770'erne og erstattet af det nuværende pompøse bygningskompleks i røde mursten under et sortglaseret helvalmet tegltag. Bygherren var den fynske godssamler Adam Ch. von Holsten.

 

Allerede omkring 1760 havde G.D. Tschierscke udarbejdet tegninger til en ny hovedbygning i rokokostil, men det blev dog Frederiksgaves fremragende arkitekt G.I. Rosenberg, der i samarbejde med Hans Næss opførte det nuværende Langesø, en af perlerne blandt Fyns klassicistiske herregårde. Over indgangen læses årstallet 1775 og det smukke herremandsmotto: »For efterkommerne og ikke for mig«.

 

Det brede hus omgives på gårdsiden af to lave sidefløje fra 1780'erne. Sidefløjene står som hovedbygningen i røde sten. Gårdspladsen afsluttes mod øst af et fornemt støbejernsgitter. Indkørslen flankeres af 6 faconklippede taks. Fra gårdspladsen fører en bred alle med store gamle træer ud til landevejen.

 

Langesø

Langesø omkring 1870

 

Langesø er en herregård, som nævnes første gang i 1415. Den ligger i Vigerslev Sogn, Skovby Herred, Nordfyns Kommune. Hovedbygningen er opført i 1775 ved Georg Dietrich Tschierske, Georg Erdman Rosenberg og Hans Næss.

 

Ejere af Langesø

(1415-1418) Bernike Skinkel

(1418-1445) Otto Bernikesen Skinkel

(1445-1448) Cecilie Bernikesdatter Skinkel gift Hogenskind

(1448-1465) Peder Hogenskind

(1465-1467) Cecilie Bernikesdatter Skinkel gift Hogenskind

(1467-1467) Cecilie Pedersdatter Hogenskind gift Bryske

(1467-1469) Iven Bryske

(1469-1490) Cecilie Pedersdatter Hogenskind gift Bryske

(1490-1498) Peder Ivensen Bryske

(1498-1501) Knud Ivensen Bryske

(1501-1529) Eiler Ivensen Bryske

(1529-1551) Karen Gyldenstierne gift Bryske

(1551-1566) Antonius Eilersen Bryske

(1566-1573) Sidsel Eilersdatter Bryske

(1573-1588) Eiler Gertsen Bryske

(1588-1595) Tønne Gertsen Bryske

(1595-1619) Truid Tønnesen Bryske

(1619-1625) Frederik Markdanner

(1625-1625) Sophie Oldeland gift Markdanner

(1625-1625) Anna von der Wisch gift Wensin

(1625-1631) Hans Markdanner

(1631-1660) Joachim Christian Buchwald

(1660-1662) Margrethe Wensin gift Buchwald

(1662-1668) Ditlev Buchwald / Margrethe Helvig Buchwald / Bendix Hans Buchwald

(1668-1683) Bendix Hans Buchwald

(1683-1684) Øllegaard Rathlou gift Buchwald

(1684-1694) Adolph Hans von Holsten

(1694-1700) Ide Rathlou gift Holsten

(1700-1745) Godske Ditlev von Holsten

(1745-1801) Adam Christopher Holsten

(1801-1825) Ditlev Holsten

(1825-1849) Hans Holsten

(1849-1879) Adam Christopher Holsten-Charisius

(1879-1879) Sophie Magdalene Adamsdatter Holsten gift Berner

(1879-1889) Gustav Alexander Berner-Schilden-Holsten

(1889-1906) Sophie Magdalene Adamsdatter Holsten gift Berner

(1906-1922) Adam Christopher Berner-Schilden-Holsten

(1922-1962) Hans Heinrich Berner-Schilden-Holsten

(1962-1975) Godske Ditlev Berner-Schilden-Holsten

(1975-1980) Gustav Berner-Schilden-Holsten

(1980-20xx) Langesø Fonden

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.046 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her