Logo

Lerchenborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lerchenborg

 

• Vestsjælland, Kalundborg Kommune, 5 km sydvest for Kalundborg

Lerchenborg 3, 4400 Kalundborg. 59 51 05 00. lerchenborg.dk   office@lerchenborg.dk

• Offentlig adgang til park. Hovedbygning åben for grupper efter forudgående aftale. Cafeteria

• Grev Christian C.K. Lerche Lerchenborg.

—• 692 ha

• Opført 1743-45

  


VIGTIGE ÅRSTAL

1231 Valdemar den Unge, Valdemars Sejrs ældste søn og medkonge, dræbes ved et vådeskud under en jagt på Refsnæs.

1658 Krongodset omkring Kalundborg hærges af svenskerne.

1664 Godset sælges til den hollandske købmand Gabriel Marselis.

1703 Grev Carl Ahlefeldt køber det tidligere krongods og opretter Østrupgård ved nedlæggelse af en landsby.

1742 General Christian Lerche erhverver godset og begynder opførelsen af den nuværende herregård, kaldet Lerchenborg.

1985 Parken fredes.

 

Lerchenborgs hovedbygning er opført 1743-45 formentlig efter tegninger af Nicolai Eigtved. Bygherren var general Christian Lerche. Det pompøse barokanlæg minder størrelsesmæssigt om et kongeslot. Interiøret er præget af rokokoen fra 1700-tallets midte. Den omgivende park med berømt rosenhave er anlagt 1745-47 og udtrykker fortsat, trods senere indgreb, baroktidens symmetriske ideal.

 

Lerchenborg

 

• Bygningen

Lerchenborg antages at være opført af hofbygmesteren, Amalienborgs arkitekt, Nicolai Eigtved i samarbejde med bygherren general Christian Lerche. Den 17 fag lange hovedbygning blev rejst i årene 1743-45 over høje kældre, der delvist stammer fra 0strupgård, den tidligere hovedgård på stedet. Lerchenborg fremtræder efter sen barokkens idealer som et symmetrisk opbygget hus med en tre fag bred midtrisalit afsluttet med en trekantfrontispice og to hjørnerisalitter. To ens hoveddøre med smukke sandstenstrapper vender mod gårdspladsen. De to indgange er placeret på facaden mellem rnidterrisalitten og de to hjørnerisalitter. Den fornemste indgang er fra havesiden, hvor en dobbelttrappe leder op til en pompøs sandstensportal midt på havefacaden. Ganske som den vestvendte gårdside er også havefacaden prydet med tre riselitter: midtrisalitten med trekantfrontron og de to fag brede hjørnerisalitter med elegante buede frontoner Alle frontonerne er udsmykket med rokokodekorationer

 

Den langstrakte hovedfløj er sammenbygget med to lave udløberfløje, der flankerer det vestvendte gårdrum. Sidefløjenes midtrisalitter er kronet af trekantfrontoner. Den hvidkalkede hovedbygning med sidefløje er dækket af helvalmede skifertage, men har oprindeligt haft røde teglhængte tage.

 

Til Lerchenborg hører et mægtigt aksefast avlsgårdskompleks vest for hovedbygningen. Anlægget består af en indre gårdsplads omkranset af staldgarden og kavalerfløje. Herfra fortsætter man mod vest ind i ladegårdens enorme rektangulære gårdrum flankeret af smukke langstrakte avlsbygninger. Bygningerne indgår i Lerchenborgs stramt opbyggede aksefaste symmetri. Modsat hovedbygningen er alle avlsgårdens bygninger under sorte og røde tegltage.


Lerchenborg

Portalen til Lerchenborg står stadig, som general Christian Lerche byggede den for 250 år siden - ganske som den øvrige bygning.

Lerchenborg

 

— Interiør

Lerchenborgs tre risalitter markerer bygningens vigtigste rum: De tre hovedsale (riddersalen, havesalen og spisesalen), der i overensstemmelse med rokokoens principper strækker sig i hele hovedbygningens bredde. Stukkatur, dørstykker og vægmalerier understreger bygningens fornemme præg som et af Sjællands mest gennemførte rokokobygningsværker.

 

H.C. Andersen besøgte Lerchenborg i 1862 og har faet tildelt sine egne mindestuer i sydfløjen med tilstræbt autentisk inventar fra tiden. Loftetagen i samme fløj huser en betydelig oldsagssamling. Sydfløjens største rum er riddersalen med stukloft og bemalede paneler og dørstykker. Over kaminen er Lercheslægtens stamfader på mødrende side, Norges statholder Ditlev Vibe, portrætteret.

 

Hovedfløjen er orienteret mod parken med husets sale og rum lagt »enfilade«. De symmetrisk anbragte døre mellem de enkelte rum og værelser sikrer saledes det frie udsyn ned gennem hovedbygningen, samtidig med at det indfaldende lys fra de østvendte vinduer sikrer den fremragende perspektiviske virkning. Hovedfløjens rum er rigt udsmykkede og forsynet med smukt rokokoinventar, ikke mindst en overflod af herlige bakkeborde. Havesalen beliggende centralt i hovedfløjen er husets fornemste rum. Kaminportrættet her forestiller naturligvis bygherren, general Christian Lerche, malet af rokokoens førende portrætmaler C.G. Pilo. Spisesalen i nordfløjen er prydet med forgyldt stukloft og ligeledes forgyldte vægfelter.


Lerchenborg

I den smukke rokokospisestue, med originale stuklofter fra 1760'erne, hænger et portræt malet af C.G. Pilo af Vincents Lerche, faderen til Lerchenborgs bygherre, general Christian Lerche. Vincents Lerche var overceremonimester hos kongen og ridder af elefanten. Han var gift med statholder Wibes datter fra Norge. Da generalen arvede både sin faders gods i Danmark og sin moders gods Rosendal i Norge, solgte han dem og byggede Lerchenborg. 

Det yndige spisebord er dækket med Flora Danica. Det omkranses af de smukke rokokostole. De to malede konsolborde er udført af Matthias Ortmann, rokokoens betydeligste møbelsnedker i Danmark.


Lerchenborg

Dette sovegemak på Lerchenborg kaldes »kongeværelset« efter Frederik V, som boede her, når han var på gennemrejse til Jylland. Både kongens og hans dronning Louises portræt hænger her. Værelset tages stadig i brug, når medlemmer af den kongelige familie gæster Lerchenborg.


Lerchenborg

Den imponerende rokokoriddersal bruges ved festlige lejligheder.


Lerchenborg

 

Lerchenborg

En yndefuld danserinde, Afrodite, i Lerchenborgs barokhave.

 

• Omgivelser

Lerchenborgs have blev anlagt i 1747-48 af den flanderske havearkitekt Jean Baptiste de Longueville i samarbejde med bygherren. Det aksefaste barokanlæg med formklippede buske, lige alleer, skulpturer og parterrehaver genkendes fortsat. Efter landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersens renovering i 1983-85 af det oprindelige barokanlæg blev parken fredet i 1985. Anlæggets øst-vestgående hovedakse løber fra den østvendte smedejernslåge gennem parken til hovedbygningens midtpunkt, midtrisalitten med havesal. Aksen fortsætter på vestsiden af hovedbygningen gennem gårdspladsen og porten og det mægtige avlsgårdsanlæg mod vest.

 

Hovedaksen gennem parken er flankeret af mægtige linde. Parterrehaven på Lerchenborgs østside er nu udlagt som græsplæne indrammet af en lindebuehæk med nicher med skulpturer og i aksernes skæringspunkt en vand kunst i granit af Anders Tinsbo, opsat i 1986. Parterrehaven er flankeret af to dobbelte alleer, som forenes med hovedalleen bag ved vandkunsten. Lerchenborgs tidligere berømte rosenhave i syd blev i forbindelse med renoveringen af parken afløst af en frugthave.

 

• Historie

Lerchenborgs oprindelse hænger sammen med enevælden og borgerliggørelsen af Danmark efter 1660. Den indvandrede købmand Gabriel Marselis fik i de vanskelige tider efter svenskekrigene tilskødet det omfattende krongods omkring Kalundborg i 1664. Af den nedlagte landsby Østrup opstod et relativt beskedent gods. Forskellige borgerlige slægter ejede østrupgård i første halvdel af 1700-tallet. I 1742 afhændede den engelske købmand John Thornton sit arvegods til general Christian Lerche, der af en række nordvestsjællandske hovedgårde skabte stamhuset Lerchenborg i 1755. En del af godset blev afgivet i henhold til lensloven til udstykning i 1923-28, men slægten Lerche ejer fortsat stamparcellen med den store delvis tilgængelige hovedbygning i rokokostil.

 

Lerchenborg

 

Ejere af Lerchenborg

(1300-1658) Kronen

(1658-1680) Gabriel Marselis

(1680-1703) Frants Marselis

(1703-1722) Carl von Ahlefeldt

(1722-1724) Ulrikke Amalie Danneskiold-Laurvig

(1724-1726) Christoffer Watkinson

(1726-1729) Christoffer Watkinsons dødsbo

(1729-1742) John de Thornton

(1742-1757) Christian Lerche

(1757-1766) Amalie Margrethe Christiane Caroline Leiningen-Westerburg gift Lerche

(1766-1798) Georg Flemming Lerche

(1798-1852) Christian Cornelius Lerche-Lerchenborg

(1852-1885) Christian Albrecht Lerche

(1885-1927) Christian Cornelius Lubbi Lerche-Lerchenborg

(1927-1928) J. Bruhn

(1928-1950) Peter Andreas Lund

(1950-1952) Enkefru Marie Lund

(1952-1952) Statens Jordlovsudvalg

(1952-1970) Christian Albrecht Frederik Lerche-Lerchenborg

(1970-1985) Christian Alfred Vincents Lerche-Lerchenborg

(1985-1985) Christian Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.763 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her