• Nordjylland, Himmerland, Skørping Kommune, 17 km sydøst
for Alborg
• Ingen offentlig adgang.
• Ses fra vej
• Den Schimmelmannske Fond
• 19 ha have
• Sydfløj opført 1583, øst- og nordfløj 161520. Ombygget
1764 og 1885
Lindenborgs hvidpudsede trefløjede anlæg ligger på en
borgholm. Hovedbygningen er den fritstående, to etager høje teglhængte sydfløj.
Mod gårdspladsen dominerer det kraftfulde ottekantede spirprydede trappetårn
med en pragtfuld inskriptionstavle med bygherrenes våben og dateringen 1583.
Havesiden flankeres af to runde hjørnetårne med kobbertag og midt på den
sydvendte facade to ejendommelige karnaptårne på hver side af haveindgangen.
Fløjen er prydet med et profileret vandret sandstensbånd, murankre, hovedgesims
og sandstensinfattede vinduer med frontoner og »hoveder«.
De to lave sidefløje er tilføjet omkring 1615.
Ældst er østfløjen, som er forbundet med sydfløjen ved en
muret port. Nordfløjen, der ligesom østfløjen stammer fra begyndelsen af
1600-tallet, er præget af senere ombygninger. Borggården har været lukket mod
vest af en spærremur.
Lindenborg, der tidligere hed Næsholm, blev under grevens
fejde i 1534 angrebet og ødelagt af Skipper Clements bonde hær. Den nuværende
hovedbygning er rejst af Corfitz Viften, der ejede godset fra 1564 til sin død
i 1592.
Lindenborg i Himmerland er opført i slutningen af I500-tallet.
Modsat de fleste renæssancegårde fremtræder det borglignende anlæg med
hvidpudsede mure.
I 1672 blev Næsholm erhvervet af Claus Olufsen Daa. Daasborg
kaldte han sin nyerhvervelse. Den uheldige adelsmand var gift med Chr. 4.'s
barnebarn Sofie Amalie Lindenow. Ifølge overleveringen lod hun sin mand
snigmyrde i 1678, hvorefter godset bemærkelsesværdigt nok voksede og i 1681
blev ophøjet til baroniet Lindenborg. Det blev snart efter overtaget af
kongehusets illegitime børn. Herfra gik det videre til den fortjenstfulde
godssamler A. G. Moltke til Bregentved i 1753. Han solgte Lindenborg til den
mindst lige så fortjenstfulde H.C. Schimmelmann i 1762. Statsminister Ernst
Schimmelmann overtog Lindenborg i 1782, og dennes efterslægt har siden ejet
Lindenborg.
Lindenborg set fra gårdspladsen
Slottet har traditionelt været brugt til jagt og
selskabelighed og kun været brugt som beboelse i kortere perioder.
Historien om Lindenborg Gods A/S: www.lindenborg.dk/gods/historien-om-lindenborg-gods-a/s
Lindenborg er en herregård i Blenstrup Sogn i Rebild Kommune
i Himmerland, hvor landevejen mellem Aalborg og Hadsund skærer Lindenborg Å.
Bygningerne kan føres tilbage til 1367, da under navnet Næs, og ødelagdes i 1534
under Grevens fejde. Den nuværende hovedbygning er opført 1583-1616. Bortset
fra få ændringer er slottets ydre bevaret til i dag. I perioden 1673-81 hed
ejendommen Daasborg. I 1681 får det sit nuværende navn, idet det ophøjes til baroni.
Godset har siden 1762 været i slægten Schimmelmanns eje. Den
første ejer, den dynamiske købmand Heinrich Carl von Schimmelmann, blev i 1770 greve
efter at have støttet staten med lån og været skatmester. Hans søn, Ernst
Heinrich Schimmelmann, forbindes med stavnsbåndets ophævelse 1788 og ledede
statens finanser ved statsbankerotten 1813.
Slottet er privatejet, og der er ikke offentlig adgang, men
det kan ses fra landevejen. Avlsbygninger, marker og skove ejes nu af aktieselskabet
Lindenborg Gods A/S.
Lindenborg Gods er nu på 4411 hektar
Ejere af Lindenborg
(1367-1376) Niels Kirt
(1376-1386) Jacob Nielsen Kirt / Palle Nielsen Kirt
(1386-1416) Jacob Nielsen Kirt
(1416-1536) Viborg Bispestol
(1536-1561) Kronen
(1561-1571) Holger Tønnesen Viffert
(1571-1592) Corfitz Tønnesen Viffert
(1592-1595) Anne Knudsdatter Gyldenstierne, gift Viffert
(1595) Christence Corfitzsdatter Viffert, gift Rantzau
(1595-1604) Breide Rantzau
(1604-1632) Frands Rantzau
(1632) Anne Lykke gift Rantzau
(1632-1637) Knud Ulfeldt
(1637-1642) Jørgen Knudsen Urne
(1642-1650) Margrethe Marsvin, gift Urne
(1650-1662) Jørgen Christoffersen Seefeld
(1662-1672) Hans Zoëga / Caspar Rollufs
(1672-1678) Claus Olufsen Daa
(1678-1688) Sophie Amalie Lindenov, gift Daa
(1688-1703) Christian Gyldenløve
(1703-1728) Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe
(1728-1753) Frederik Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe
(1753-1762) Adam Gottlob lensgreve von Moltke
(1762-1782) Heinrich Carl lensgreve von Schimmelmann
(1782-1831) Ernst Heinrich lensgreve von Schimmelmann
(1831-1833) Joseph Frederik Carl lensgreve von Schimmelmann
(1833-1885) Ernst Conrad Ditlev Carl Joseph lensgreve von
Schimmelmann
(1885-1922) Carl Gustav Ernst lensgreve von Schimmelmann
(1922-1971) Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971)
(1971-1978) Carl Heinrich lensgreve von Schimmelmann
(1978- ) Den
Schimmelmannske Fond
_______________________________