Logo

Liselund Gammel Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Liselund Gammel Slot

 

• Møn, Vordingborg Kommune, 17 km øst for Stege

• Langebjergvej 4, 4791 Borre. 55 81 12 78.

   www.natmus.dk/museerne/liselund   eller E-mail: museetliselund@natmus.dk

• Offentlig adgang til haveanlæg. Adgang til hovedbygningen ved rundvisninger i sæsonen.

• Liselund Gammel Slot (2005-) Nationalmuseet, De fredede bygninger og parken bestyres af en selvejende institution med statstilskud

Liselund Ny Slot (fra 1989) Krista & Steffen Steffensen; Restaurant og hotel

• Liselund Gods (siden 2005 kun godset) Niels-Henrik baron Rosenkrantz

• Godset er 292 ha

• Opført 1792-93. Restaureret 1938. »Liselund Ny Slot« opført 1887

 

Liselund Gammel Slot med den omkringliggende have er et romantisk anlæg med lysthuse, småbygninger og havemonumenter, som ligger ved landsbyen Liselund i Magleby Sogn på Møn.

 


VIGTIGE ÅRSTAL

1769 Sømarkegård på Østmøn oprettes ved auktion over kronens mønske ryttergods.

1783 Amtmand GP Antoine de la Calmette køber Sømarkegård, der opkaldes efter hans kone Lisa.

1792 Opførelsen af »sommerslottet« Liselund indledes.

1887 Det såkaldte »Ny Slot« opføres.

1938 Den romantiske have ved Liselund åbnes for offentligheden.

 

Liselund er et af Danmarks kønneste huse. Ikke et slot, men et sommerhus i centrum af en landskabshave, hvis lige ikke findes i Danmark. Det er natur og kultur i fuldendt samspil: den iscenesatte, dramatiske natur krydret med kulturens romantiske, drømmeagtige lysthus. Liselund er et tilflugtssted fjernt fra verdens larm, en eremitage, hvor nøgleordene er intimitet og fortryllelse.

 

Forhistorie

Hele Møn var fra gammel tid krongods, men i 1777 havde den fransk-hollandske huguenotfamilie de la Calmette erhvervet herregården Marienborg på den sydlige del af øen. Gården havde dog ikke nogen anselig hovedbygning. Da Antoine Bosc de la Calmette (1752-1803) i 1783 havde fået en amtmandspost på Møn, købte han samme år den nordligste del af Klinteskoven med Sømarkegaard. Her ville han skabe en eremitage, et landsted, i tidens romantiske stil. Stedet blev opkaldt efter hans hustru Anna Catharina Elisabeth Iselin (1759-1805), kaldet Lisa og datter af baron Reinhard Iselin. Resultatet af parrets bestræbelser blev det nok mest fuldendte eksempel på den romantiske havekunst i Danmark.

 

Inspirationen til anlægget var nok især indtryk fra Antoine og Lise de la Calmettes store rejse til Tyskland og Schweiz i årene 1790-91. Parret var velorienterede inden for tidens havekunst, og ved hjælp af dygtige arkitekter og håndværkere fik de udformet anlægget. Til en romantisk have hørte både lysthuse og monumenter. Omgivelserne blev regulerede og kunne udnytte den naturligt kuperede karakter. Der blev udgravet kunstige søer med en ø med monumenter og mindesten. Og rislende bække, dæmninger, broer, vandfald, bondehuse, ruiner m.m. Alt sammen for at skabe illusionen om et jordisk paradis. Et simpelt liv på landet, men dog nok med en kosmopolitisk tilgang: bondehusene kom til at hedde Norske hus og Schweizerhytten. Ligeledes opførtes den kinesiske havepavillon China, samt et badehus og kapel.

 

En stor del af parken forsvandt ved et jordskred i 1905, bl.a. kapellet og badehuset. Velbevaret til i dag er dog anlæggets centrum, det lille lystslot, i dag kaldet Liselund Gammel Slot.

 

Liselund Gammel Slot

Det lille lystslot er anlæggets største bygning, men stadigvæk beskedent i størrelse. Huset var beregnet til Antoine og Lise de la Calmettes ophold på Liselund og ligger sydligt i haven med udsigt over anlægget, men samtidig i læ af en høj bakke ned mod stranden. Lystslottet er opført i nyklassicistisk stil i 1792 af arkitekt Andreas Kirkerup, som bygningen er tilskrevet med sikkerhed, idet Kirkerup underskrev et overslag til projektet den 19. februar 1790. De velbevarede interiører er formentlig udsmykket og møbleret af tidens førende interiørarkitekt, hofdekoratør Joseph Christian Lillie. Det var Lillies sidste indsats i Danmark, førend han i 1798 gik konkurs og flygtede til Lübeck for at undgå gældsfængsel.

 

Liselund Gammel Slot

 

• Bygningen

Liselund er opført i 1790'erne som sommerhus for amtmand på Møn Antonie de la Calmette. Fra sit hovedsæde på Vestmøn, Calmettenborg (i dag Marienborg), varetog han sine embedsforretninger, mens han i tidens sværmeriske ånd opførte sit lyststed på Østmøn. »Eventyrslottet« lod han opkalde efter sin kone Lisa.

 

Det enestående hus blev skabt i 1792-93 i et samarbejde mellem bygherren og arkitekten Andreas Kirkerup. En lille T-formet hvidkalket bygning i grundmur med stråtag og spir. Huset er i en etage med kælder (køkken) under vestsiden. Nordfacadens midtparti fremhæves af fire træsøjler, der bærer et udhæng, mens sydfløjen med spisesalen omgives af en arkade båret af slanke blåmarmorerede træsøjler. Hele den klassisk inspirerede herlighed udgør godt 150 m2 i grundflade.

Bygningen blev nænsomt restaureret i 1938 af Aage Rafn.

 

Adgangen sker ad en lav trappe op til hovedlængen, der udgør T-ets overstreg. Her ligger en symmetrisk indgangssal, hvor der til hver side er smallere stadsstuer og mindre stuer. T'ets fod rummer en stor spisesal, hvor der via franske døre er adgang til en udvendig søjlegang. Under stråtaget findes et antal små velindrettede værelser til overnattende gæster. Søjlerne har ikke kapitæler, men er helt enkle uden pynt.

 

Liselund Gammel Slot

Spisesalen

 

— Interiør

Liselunds indretning, inventar og bemaling stammer i det væsentlige fra familien Calmettes tid. Autenticitet, symmetri og enkelhed kendetegner den beskedne bygnings indre. Modsat det omgivende haveanlægs bevidst tilstræbte irregularitet er det symmetrien, der hersker indenfor. Møblerne er anbragt langs væggene, ofte parvis arrangeret:

De rigt udsmykkede spejle med tilhørende konsolborde, døre, ovne (falske som ægte) og det øvrige indbo udtrykker en regelmæssighed, der står i stærk modsætning til den »vilde« natur udenfor. Møbelindretning og bemaling er udført af hofdekoratøren, den fremragende maler I.C. Lillie. Næsten al indbo er oprindeligt skabt til huset i 1790'erne.

 

Lystslottets rum har alle nyklassicismens spinkle dekorationer og sarte farvevalg. Hovedparten af inventaret stammer fra Calmettes indretning. Havesalen ligger bag søjlefronten og åbner sig gennem tre glasdøre mod haven. Her hænger de såkaldte Liselundspejle, ovale spejle ophængt i spinkle ranker og bånd. Rummets bagvæg har ovnnicher i hjørnerne. I den ene står en norsk fedtstensovn og i den anden en attrap af træ. Formålet med en falsk ovn var at opretholde den symmetri i rummet, der var så vigtig i nyklassicismens interiørkunst. Spisesalen ligger mod syd og har glasdøre til hele tre sider. Væggene med pilastre er nu marmorerede, men har oprindeligt været bemalet med skovmotiver. Bordet og de mange hvidmalede stole hører til Calmettes oprindelige inventar og er utvivlsomt udført på Lillies værksted.

 

Liselund Gammel Slot

Vestibulen

 

Stueetagen omfatter seks rum: Mod syd under søjlearkaden og med lys fra alle sider spisestueen i »dansk marmor«: marmorerede vægfelter med pilastre og tavlet gulv. Hertil de originale stole, bord, lysekrone, spejle, konsoller og ovn.

 

Havestuen, der egentlig var husets entre under det fremspringende nordvendte søjlebårne indgangsparti, fremstår i sarte farver. Iøjnefaldende er de såkaldte Liselundspejle i deres »blomstrende« udskårne trærammer. To ovale nicher giver plads til ovne. Den vestlige af disse er en fedtstensovn. Den modstående er en attrap, som gemmer et lille praktisk skab.

 

Liselund Gammel Slot

Det "tredimensionale" abeværelse på Liselund er indrettet som en slags mindestue for den tamme abe, der i 1755 reddede familien Calmette under jordskælvet i Lissabon. Abens hylen fik familien til at forlade deres gesandtskabsbolig, der kort efter styrtede sammen.

 

Abeværelset vest for havestuen er opkaldt efter sin sydvendte »udsigtsvæg«. På væggen balancerer en lille abe på en pind mellem fire træpalmer i højt relief. Ifølge traditionen er rummet en slags mindestue for den abe, der i 1755 ved sin hylen frelste la Calmette-familien fra det altødelæggende jordskælv i Lissabon, hvor Charles la Calmette, bygherrens fader, var gesandt. Aben kom med familien til Danmark i 1759 og blev siden begravet i Calmettenborgs have.

 

Det modstående østvendte rum var »Lisas værelse« med hvilebriks, spejle og konsoller med endnu i dag tydelige mærker efter fruens parfumeflasker. To nicher skjuler henholdsvis et skab og en mellemgang med indbygget træbidet til herrens værelse. J.C. Lillies illusionsmaleri på dørene er mesterligt udført med skyggevirkninger og tredimensional dybde. Hvor Lisas værelse domineres af pompejirød bemaling, er hr. Calmettes stue holdt i okkergule farver. Møbleringen består af en stor himmelseng, et chatol og en natkommode med skjulte pladser til vaskefad og natpotte. I rummet desuden flere malerier, bl.a. Jens Juels portrætter af Lisa og Antonie.

 

Gennem forstuen, der i dag udgør indgangsrummet, når man tilbage til stueetagens sidste værelse mod vest oprindelig kaldet musikstuen og siden, efter Liselunds omdannelse til et helårshus, benævnt vinterdagligstuen. Familieportrætter og to akvareller med motiver fra den engelske have på Calmettenborg føjer sig til rummets lyse empiremøbler i citrontræ. Møblementet, som oprindelig har stået på Calmettenborg, er udført af den københavnske snedker J.C. Esmann. I følge traditionen har han benyttet træemballage fra importerede ostindiske varer til citrontræsmøblerne.

 

Fra forstuen fører en smal trappe op til første etage. Her findes herskabets dekorerede sove- og gæsterum med malede blomsterguirlander og medaljoner med landskabsmotiver samt en række mere simple rum til tjenestefolkene.

 

• Omgivelser

Liselund park er uden sammenligning Nordeuropas bedst bevarede romantiske have. Anlægget blev skabt i 1790'erne. Grundideen er landskabshavens med illusionen om den vilde, uregulerede natur. Liselund park er et fra verden afsondret og aflukket sted: »et haverum med vægge af tætte bøgetræer, som lukker heste og mejetærskere, slid og sved ude. De skærmer for alt, der kan minde om tilværelsens barske realiteter, og lukker sig i et blødt favntag om fantasiens verden, om den romantiske have«. Ordene er landskabsarkitekten Sven-Ingvar Anderssons i hans poetiske beskrivelse af Liselund park (1989). Fantasiens verden er haverummet med dens snoede stier, kuperede terræn, skovsøer og vandfald, fremmedartede træer, udsigtspunkter og lysninger med monumenter og sælsomme huse: Nær indgangen til parken ses den såkaldte schweizerhytte ved en bjergvæg, hvor også en negerhytte gemmer sig. Og mod nord, selvfølgelig, et norsk bjælkehus nærmest nedgravet i parkens højeste punkt, men med et indre dekoreret som en antik romersk villa. Ikke langt fra dette norske Pompeji dukker pludselig et gult kinesisk lysthus op i et malerisk skovbryn.

 

Liselund Gammel Slot

Retirade i Liselunds romantiske have. Hemmeligheden, der er bygget i 1790'erne, er skjult som en brændestabel under stråtag.

 

Vandringen i parken er tænkt som en lystrejse mellem eksotiske steder i et stadigt samspil mellem natur og kultur, hvor gæsterne er deltagere i en »cornedia dell'arte«forestilling, eller som Sven-Ingvar Andersson s~ rammende har udtrykt det: et romantisk lystspil.

 

Liselund er indbegrebet af romantikkens opgør med barokken. Forbilledet er internationalt, men inspirationen er hentet i Danmark. I 1780'erne anlagdes Danmarks første landskabshave på Dronninggård ved Furesøen. Næsseslottet blev rejst som centrum for et storslået parkanlæg, og bygherren, de Coninck, tilhørte som la Cal mette de borgerlige fransktalende kredse, der var indvandret til det fredelige og reformivrige Danmark i anden halvdel af 1700-tallet. De Coninck tillod med glæde Calmette, og Andreas Kirkerup, at kopiere det bedste fra Næsseslottets park. Liselund Park har måske aldrig været skønnere end i dag, hvor ege og bøge plantet i 1790' erne er vokset op, og hvor alt er plejet og istandsat.

 

Liselund Gammel Slot

Schweizerhytten

 

• Historie

Et af landboreformernes mål i anden halvdel af 1700-tallet var afhændelse, privatisering om man vil, af det omfattende og urentable krongods. En lang række sydsjællandske, falsterske og mønske herregårde er opstået ved salg af krongodset i 1760'erne og 1770'erne. Sømarkegård på den nordøstlige del af Møn med Sømarke landsby blev oprettet som en ny hovedgård i 1769. 14 år senere, i 1783, erhvervedes stedet af Antoine de la Cal mette (1752-1803). Han opkaldte snart ejendommen efter sin hustru. Hun var godt nok døbt Anna Elisabeth Catharine Iselin, men kaldtes Lisa.

 

La Calmettes slægt stammede fra Frankrig, men måtte som reformerte flygte til Holland under de religiøse stridigheder i begyndelsen af 1700-tallet. Familien gik i hollandsk tjeneste, og Charles Francois Bosc de la Calmette (1710-1781) udnævntes til nederlandsk gesandt først i Schweiz og siden i Portugal, for i 1759 at fortsætte diplomatkarrieren i Danmark. Her slog familien sig ned blandt indvandrede tros- og meningsfæller fra det nederlandske område. I 1777 købte la Calmette Marienborg på Vest møn af den berømte bondeplager Magnus Beringskjold, der dog uden nogen sinde at betale havde erhvervet stedet ved salget af det mønske krongods i 1769. Marienborg blev til Calmettenborg, og ved faderens død i 1781 arvede Antonie de la Calmette hele herligheden. I 1783 udnævntes han til amtmand over Møn, og med embedsforretningerne henlagt til godset på Vestmøn erhvervede han samme år sommerhusgrunden til Sømarke ved Møns Klint, der ved det endelige skøde i 1784 kaldtes Liselund.

 

Liselunds hovedbygning er ved et mirakel bevaret nærmest uændret i såvel det ydre som det indre. Senere ejere har værnet om Liselunds egenartede autenticitet og idyl. Et nyt, større »slot« i tidens historiske stil blev opført med Henrik Philip Smidth som arkitekt i 1887. I 1938 oprettedes en selvejende institution med det hovedformål at bevare Liselunds gamle slot med omgivende park og bygninger.

 

Ejere af Liselund Gods og Slot

(1636-1783) Kronen

(1783-1803) Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette

(1803-1820) Charles Reinhard Bosc de la Calmette

(1820-1843) Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt

(1843-1884) Gottlob Emilius Georg Friedrich baron Rosenkrantz

(1884-1920) Fritz Iver Verner Christian baron Rosenkrantz

(1920-1956) Erik Gotlob Fritz Krabbe baron Rosenkrantz

(1956-1970) Niels Oluf Fritz Hermann baron Rosenkrantz

(1970-2005) Niels-Henrik baron Rosenkrantz (siden 2005 kun godset)

 

Liselund Gammel Slot

(2005-20xx) Nationalmuseet

 

Liselund Ny Slot

(1980-1989) Staten

(1989-20xx) Krista & Steffen Steffensen

 

TANTE CALMETTE

Ved Antonie og Lisa de la Calmettes tidlige død i begyndelsen af 1800-tallet overgik deres besiddelser i 1805 til den eneste arving, sønnen Charles Reinhold. Han døde knap 40 år gammel i 1820 som en ruineret mand. Calmettenborg og Liselund blev solgt, men af hensyn til enken, Martha Sabine de la Calmette, der nu måtte forlade hovedsædet Calmettenborg, blev Liselund stillet til hendes rådighed som et slags enkesæde. »Tante Calmette«, som hun siden blev kaldt, var Liselunds første og eneste helårsbeboer. Og hun var noget mere livskraftig end manden. 57 år blev det til på Liselund, før hun døde 89 år gammel i 1877. Men da var Liselund reddet som en erkendt herlighed allerede i samtiden: Et sted for skønånder som Oehlenschläger, Thorvaldsen og H. C. Andersen, der her havde fundet hvile og inspiration til nye projekter vel oppasset af »tante Calmette«. »Fyrtøjet« skal efter overleveringen været inspireret af et gammelt hult træ, som H.C. Andersen havde udsigt til under et ophold i Schweizerhuset på Liselund.


Liselund Gammel Slot 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.567 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her