Logo

Nørgaard (Midtjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Nørgaard (Midtjylland)

 

Nørgaard ligger i Grinderslev sogn, der bl.a. er kendt som Jeppe Aakjærs hjemstavn, og egnen er beskrevet i mange af hans værker.

Ifølge Jeppe Aakjær var Nørgaard i middelalderen en avlsgård under hovedgården Filshauge.

Gården brændte sandsynligvis omkring 1570, men derefter er bygningshistorien uklar.

Den nu stående hovedbygning minder meget om Grinderslev Kloster, der er bygget i 1886-87.

 

Nørgaard (Midtjylland)

Nørgårds Allé 2

7870 Roslev

Region Midtjylland - Skive kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Bøje Hansen, Thomas Hansen

Telefon 97 59 37 23 (Ingers Museum)

Godsets størrelse: 216 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1860. Bygningen er grundmuret i en etage og med to sidefløje, der åbner sig mod nord. En gennemgående frontspids i hovedfløjen rummer bygningens indgangsparti.

Sydsiden vender mod haven.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne ligger nord for hovedbygningen og er genopført året efter en brand i 1922. To vinkelbyggede længer afgrænser gårdspladsen mod nordøst, mens en nyere enkeltstående længe er opført i 1986.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne ikke er fredede.

 

Omgivelser

Til Nørgaard har hørt en del fæstegårde i de omkringliggende sogne, og på den måde har gården spillet en stor rolle på egnen.

Et af de gårdbrug, der blev oprettet af Nørgaards jorde omkring 1904, var forfatteren Jeppe Aakjærs gård Jenle. I en årrække afholdt han hver sommer et folkemøde på denne gård, og i et krat på ejendommen ligger hans grav. 

 

Ejerhistorie

Stig Munk er den første navngivne ejer af Nørgaard og optræder i skriftlige kilder omkring 1420. På denne tid synes gården at have været en selvstændig herregård. Munks efterkommere ejede gården i flere generationer, men kom - via arv og ægteskab - til Valdemar Lykke i 1633.

 

Valdemar Lykke var søn af den store jordejer Iver Lykke og havde arvet sin fars sans for godsdrift og -handel. Lykke tjente både ved hoffet og i hæren, men i 1657 døde han i en af de første måneder af den svenskekrig, der bl.a. kostede Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Digteren Jeppe Aakjær beskrev, hvordan folk troede, at Valdemar Lykke ikke kunne finde hvile i sin grav på grund af sin umættelige higen efter mere jord. Lykkes enke, Sophie Reedtz, sad på gården i en årrække, men skilte sig til sidst af med den og flyttede til Grinderslev Kloster med sine voksne døtre.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at den næste ejer også var en kvinde. Hun hed Anne Jensdatter, var 60 år gammel og ikke adelig. Hun havde modtaget Nørgaard som en slags kærlighedsgave af Erik Grubbe. Grubbe er mest kendt for at være far til Marie Grubbe, der var gift med Christian Gyldenløve og senere blev berygtet for sine mange elskere og sin triste skæbne.

 

Efter at have skiftet hænder nogle gange kom Nørgaard i 1745 til Claus Vadum fra Aalborg. Han købte gården for 5.000 rigsdaler, men allerede to år senere måtte hans enke sælge den på auktion for blot 3.500 rigsdaler. Prisfaldet afspejler, at landbruget var i en dyb økonomisk krise; priserne på landbrugsprodukter var forfærdeligt lave, og kvægpest tog store dele af landets kvægbestand. Efter 1750 gik det dog atter bedre, og den nye ejer af Nørgaard Peder Damgaard og hans hustru, Maren Andersdatter Qvistgaard, fik gården på fode igen og mere til. Der blev eksempelvis lagt en del fæstegårde ind under Nørgaard, så godsets udbytte mere end fordobledes. Da sønnen, Søren Christen Damgaard, solgte Nørgaard i 1779, havde den fået en værdi af hele 25.000 rigsdaler.

 

Under den næste ejer, Damsgaards svoger, Mads Iversen Qvistgaard, blev en lille del af jorderne solgt fra til selveje, som det var almindeligt i slutningen af 1700-tallet. Under de efterfølgende ejere tog denne udvikling fart, indtil der omkring midten af 1800-tallet ikke hørte mere fæstejord til hovedgården. I 1904 blev Nørgaard og hovedgårdens egen jord opkøbt og udstykket yderligere: Jorderne blev delt i to cirka lige store dele, hvoraf den ene hørte til gården, mens den anden halvdel blev delt op i mindre gårdbrug.

 

Nørgaard blev ved med jævnligt at få nye ejere, men i 1924 købte Jens Andersen gården. Hans søn Anders Chr. Andersen overtog den i 1960 efter først at have forpagtet den i seks år.

Nørgaard var i 2013 ejet af Boje og Thomas Hansen

 

Ejerrække

(1420-       ) Stig Munk

(1468-       ) Bertel Kaas

(       -1517) Iver Kaas

(1517-       ) Edel Kaas, gift Harbou

(       -1549) Jens Mogensen Hvide Harbou

(1549-1592) Mogens Spend

(1592-       ) Inger Spend, gift Pors Skadeland

(1599        ) Anne Pors

(1622-       ) Hans Pors

(1638-1640) Anne Florisdatter Rønnow, gift Pors

(1640-1645) Erik Pors

(       -1654) Frederik Skade

(1645-       ) Anne Skade, gift 1) Pors og 2) Rosenkrantz

(1645-1655) Folmer Rosenkrantz

(1655-1657) Valdemar Lykke

(1657-1683) Sophie Reedtz, gift Lykke

(1683-1685) Anne Jensdatter

(1685-1687) Frederik Ulrik Ulfeldt

(1687-1702) Erik Lauridsen Sterch

(1702-1703) Christen Eriksen Sterch

(1702-1730) Laurids Eriksen Sterch

(1731-       ) Anne Eriksdatter Sterch, gift 1) Brunow, 2) Brøndum

(       -1745) Mads Jensen Brøndum

(1745-1747) Claus Vadum

(1747-1747) Mette Hansdatter Winde, gift Vadum

(1747-1767) Peder Damgaard

(1767-1779) Maren Andersdatter Qvistgaard, gift Damgaard

(1779-1783) Søren Christen Damgaard

(1783-1803) Mads Iversen Qvistgaard

(1803-1804) Mette Damgaard, gift Qvistgaard

(1804-1830) Iver Qvistgaard

(1830-1830) Mads Qvistgaard

(1830-1855) C.G.C.O. Eckermann

(1855-       ) Peter Michael Stilling

(       -1868) Hein

(1868-1874) N. Nyholm

(1874-1875) H. C. Nyholm

(1875-1879) L. Jensen

(1879-1904) E. H. Beyer

(1904-1904) Bikuben

(1904-1906) Konsortium

(1906-       ) Johannes Johnsen

(       -       ) Bækgaard

(       -1917) Chr. Lauritzen

(1917-       ) C. Nymann

(       -       ) Jens Pedersen

(       -1922) Søren Sørensen

(1922-1924) Chr. Lauritzen

(1924-1960) Jens Andersen

(1960-       ) Anders Christian Andersen

(1982-       ) Bøje Hansen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 363 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Kaas HovedgaardHovedgården Kaas blev brændt ned under Grevens Fejde, men står i dag som den har gjort...
• BustrupI 1943 blev Bustrup omlagt til et optagelseshjem for unge, siden indrettede Tvind...
• EstvadgaardEstvadgaard har i tidens løb været ejet af mange magtfulde adelsslægter, bl.a....
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os