Logo

Nørlund Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Nørlund Slot


Nørlund var oprindeligt hverken en herregård eller en bondegård, men angiveligt en røverborg.

Christian IV's (1577-1648) berygtede hustru Kirsten Munk er født på gården.

Den såkaldte 'Kirsten Munks seng' står på Nørlund.

Nørlunds hovedbygning er et trefløjet anlæg i to etager, der er omgivet af voldgrave.

Nørlund slot (Ravnkilde Sogn, Års Herred) var i 1300-tallet blot et tårn, der blev kaldt "en røverhule", og som Valdemar Atterdag lod nedrive i 1355. Borgen blev genopbygget og dannede fortsat udgangspunkt for udplyndring af rejsende mellem Randers og Aalborg. I slutningen af 1300-tallet gav dronning Margrete 1. ordre til at nedrive borgen.

Ludvig Munk arvede Nørlund i 1570, og han begyndte i 1581 at opføre Nørlund slot.

Slottet stod færdigbygget i 1597, og året efter fødte Ludvig Munks unge kone, Ellen Marsvin, datteren (Kirsten Munk), som senere blev kong Christian den 4.'s hustru.


Nørlund Slot

Roldvej 144

9610 Nørager

Region Nordjylland - Rebild kommune. 20 km nord for Hobro

Offentlig adgang: Adgang efter aftale. Ses fra vej

Ejer: Nørlundfonden

Hovedgård: 140 ha

Godsets størrelse: 2423 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Torstedlund


 

Det trefløjede herregårdsanlæg ved Rold Skovs sydvestlige hjørne er opført i perioden 1581 til 1597 af Norges statholder Ludvig Munk gift med Ellen Marsvin. Den indflydelsesrige rigsråd døde i 1602 og nåede således ikke at opleve sin datter Kirsten Munks giftermål med Chr. 4. endsige den ambitiøse Ellen Marsvins fremgang, når det gjaldt jordisk gods. Kirsten Munk blev født på Nørlund i 1598.

 

Renæssancegårdens tre fløje i to etager er opført af røde mursten over en svær tilhugget granitsokkel. De stejle sadeltage er belagt med skifer, men det kantede trappetårn på gårdspladsen midt for sydfløjen har en kobbertækket tårn hætte med spir. Tårnet er opført i 1855 på fundamenterne af det oprindelige runde indgangstårn. På den sydvendte hovedfløj ses en rundbuefrise, der markerer etageadskillelsen. Frisen fortsætter kun et stykke hen ad sidefløjenes gårdmure og viser, at de oprindeligt var tænkt kortere som på den traditionelle renæssancegård. Vestfløjens indgang er omgivet af en sandstensportal i barokstil fra 1655.

 

Gårdspladsen var oprindeligt lukket mod nord af en spærremur med et fornemt porthus, hvis indvielsestavle mod gården oplyste om Ludvig Munks byggeprojekt påbegyndt 1581 og afsluttet 1597. Det i tidens løb noget ombyggede og misrøgtede renæssanceanlæg blev restaureret af Mogens Clemmensen omkring 1920.

 

Nørlund er omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider med den stensatte bro med muret rækværk mod nord. Syd for Nørlunds borgholm breder en smuk landskabelig have på 2 ha sig. 


Nørlund Slot

 

Hovedbygning

I 1534 brændte hovedbygningen under Grevens Fejde, men først i årene mellem 1581 og 1597 blev en ny opført. Den daværende ejer Ludvig Munk lod opføre en trefløjet hovedbygning i to etager, som stadig danner kernen i den nuværende hovedbygning.  

De tre fløje blev opført i munkesten i krydsskifte på sokler af granitkvadre og med hvælvede kældre. Den imponerende hovedfløj blev opført tidligere end de to sidefløje. Mod haven karakteriseres hovedfløjen af to pavillonlignende partier ved gavlene. Disse har muligvis oprindeligt været i to etager, sådan som det kendes fra bl.a. Rosenholm.

 

Mod gården lod Ludvig Munk opføre et rundt tårn, som blev udstyret med kuppeltag og lanternespir samt en trappe af gullandske sandsten. Selve portalen var helt af sandsten og blev forsynet med flere figurer samt Ludvig Munks og Ellen Marsvins våbenskjolde.

I de to sidefløje havde de fleste af rummene hvælvinger, hvilket i 2013 stadig er bevaret i vestfløjens stueetage.

Efter færdiggørelsen af de to sidefløje lod Ludvig Munk midterfløjens gårdfacade udsmykke med et galleri på begge sider af trappetårnet. Galleriet eksisterer ikke længere, men indhugninger i muren vidner i 2013 stadig om dets eksistens.

 

Under Verner Parsbergs ejerskab oplevede Nørlund hårde tider, hvilket efterlod borggården forfalden. Verner Parsberg satte dog sit præg på hovedbygningen, da han i 1655 på borggårdens østfløj lod en sandstensportal opsætte, som stadig er bevaret i 2013.

Under August Theodor Schüttes ejerskab blev det runde tårn, som Ludvig Munk lod opføre midt på hovedfløjen mod gården, erstattet af et ottekantet tårn, som stadig står i 2013. Det gamle tårn var meget faldefærdigt, og kun sandstensportalen fra 1589 har således overlevet.

I 1919 lod Blom, Rømer og Horneman hovedbygningen restaurere.

 

En del ældre inventar er endnu bevaret. Her bør især den såkaldte 'Kirsten Munks seng' nævnes. Sengen, der er ca. et halvt århundrede yngre end den berygtede dame, er placeret i den nordre sal i vestfløjen og er en himmelseng i højbarok med forgyldning. I østfløjen er desuden bevaret to hvælvede stuer, der begge præges af kraftige og rigt udsmykkede midtersøjler.

Gården var under anden verdenskrig, fra 1943 til krigens afslutning, beslaglagt af den tyske værnemagt. Den var herefter så forfalden, at en grundig restaurering var nødvendig. Denne blev i årerne 1945-49 ledet af arkitekt Vilhelm Bøgh.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Nørlund Slot


Nørlund Slot


Nørlund Slot

 

Andre bygninger

Udover at opføre en ny hovedbygning lod Ludvig Munk en stor ny avlsgård af kampesten opføre ca. en halv kilometer vest for borggården. På daværende tidspunkt lå staldgården umiddelbart nord for voldstedet, hvor avlsgården i 2013 er placeret.

Under Rasmus Conradsens ejerskab blev et stutteri oprettet på Nørlund. Han anlagde samtidig inde i Rold skov i 1834 glasværket 'Conradsminde', som var i drift indtil 1857. Herudover anlagde han både et kalkværk og et teglværk.

I August Theodor Schüttes tid som ejer brændte avlsgården, der kort tid efter blev genopført. I 1913 solgte Jesper Jespersen avlsgården til Aalborg Amts Udstykningsforening. I 2013 er der ikke en avlsgård i tilknytning til Nørlund.

Fredningsstatus 2013: Ingen af de ovennævnte bygninger er fredede. 


Nørlund Slot


Omgivelser

Hovedbygningen er placeret i engdraget ved Sønderup å på et firkantet voldsted. Valget af byggestedet var betinget af ønsket om at skaffe vand til de omliggende voldgrave, som stadig i 2013 omgiver hovedbygningen. En stenbro fører over voldgraven til en have på ca. 2 ha.

Nørlund er beliggende i den sydvestlige udkant af Rold skov.

Fredningsstatus 2013: Voldgravene er fredet.

 

Nørlund Slot

Nørlund Slot i 1800-tallet

 

Ejerhistorie

Nørlunds tidlige historie er temmelig utraditionel, da den i middelalderen hverken var en herregård eller en almindelig bondegård, men derimod en røverborg. Efter sagnet blev anlægget revet ned af Valdemar Atterdag (1320-1375), hvorefter en ny borg blev opført. En retsprotokol fra 1484 bekræfter, hvordan Margrethe (1353-1412) atter rev gården ned, efter hun havde konsolideret kongemagten efter farens død. 

 

Fra 1420 blev Nørlund ejet af Palle Jonsen Marsk, som gjorde gården til en hovedgård. Palle Jonsens farfar havde været marsk, dvs. rigets øverstbefalende under Valdemar Atterdag, og slægten havde sikret sig et godt forhold til kongemagten.

 

Allerede på dette tidspunkt var der konflikter mellem ejerne af Nørlund og ejerne af den nærliggende hovedgård Torstedlund. Konflikterne, hvis årsag kilderne ikke melder noget om, prægede lokalområdet og herregårdene helt op i midten af 1500-tallet.

 

Omkring 1460 blev gården arvet af sønnen Ludvig Pallesen. Pallesen blev som faren udnævnt til lensmand, og i 1487 blev han desuden medlem af rigsrådet. Ludvig Pallesen efterlod sig ingen børn, og Nørlund gik således i arv til hans nevø Johan Bjørnsen. Bjørnsen solgte imidlertid i 1515 gården til Peder Lykke, som var blandt de fem rigsråder, der i 1522 underskrev det sammensværgelsesbrev, som var med til at vælte Christian II (1481-1559).

 

Lykke var lensmand på Aalborghus, hvor han under Grevens Fejde fuldstændig blev overrumplet af Skipper Clement, der i 1534 indtog Aalborg. Dette kom også til at gå ud over Nørlund, der blev nedbrændt af Skipper Clements mænd på deres vej ned gennem Jylland.

 

Efter Peder Lykkes død i 1535 gik Nørlund i arv til hans to døtre Anne og Kirsten Pedersdatter. Kirsten Pedersdatters anden ægtemand Christoffer Urne købte i 1547 svigerindens ejerlod og blev dermed blev eneejer af gården. Urne havde øjensynligt et hidsigt temperament og bragte flere gange sig selv i problemer. Han blev bl.a. forvist til Gulland i 10 år, og da han i 1562 blev løsladt, gik der kun et år, før han igen kom i fængsel. Han meldte sig senere til tjeneste i den nordiske syvårskrig, hvor han i 1566 døde i svensk fangenskab.

 

Det var Kirsten Pedersdatter, der styrede Nørlund i ægtemandens fravær, og efter hendes død i 1570 overgik gården til hendes søn fra første ægteskab, Ludvig Munk. Gården var på daværende tidspunkt i dårlig stand, hvilket bl.a. skyldtes de evindelige stridigheder med ejerne af Torstedlund.

Munk havde ligesom sin stedfar, Christoffer Urne, kæmpet i den nordiske syvårskrig og var efter dens afslutning indehaver af flere len i Norge, hvor han senere også blev statholder. I 1596 blev han dog frataget dette embede samt sine norske len af Christian IV (1577-1648).

Ludvig Munk giftede sig i 1589 med Ellen Marsvin, som overtog gården efter hans død i 1602. I 1598 fødte hun datteren Kirsten Munk på Nørlund, og året efter fik hun kongelig tilladelse til at sælge Nørlund.

 

Den nye ejer blev Marsvins svoger Gude Galde. Han døde i 1626, hvorefter hans kone Helvig Marsvin styrede gården frem til sin død tyve år senere. Ved Helvig Marsvins død overgik hovedgården og det meste af bøndergodset gik til datteren Anne Marsvin, mens de to andre døtre, Karen Marsvin og Dorte Marsvin, fik mindre parter af godset.

 

I 1686 arvede Anne Marsvins søn Gude Parsberg Nørlund, som efter hans død blev overtaget af enken Karen Kjeldsdatter, hvis arvinger i 1737 solgte gården til den borgerlige Michael Riis. Salget blev startskuddet til en periode med hyppige køb og salg.

 

I 1830 blev Nørlund imidlertid købt af Rasmus Conradsen. Conradsen, der tidligere havde været forpagter på Gunderslevholm, viste sig at være en meget initiativrig godsejer, der bl.a. etablerede et stutteri, et glasværk, et kalkværk og et teglværk på gården.

 

Efter hans død i 1837 overtoges Nørlund af "Den almindelige Enkekasse", som to år senere solgte den videre til August Theodor Schütte. Han var indvandret fra Tyskland og samlede sig med årene en stor godsbesiddelse i Danmark. Schütte solgte størsteparten af Nørlunds fæstegods fra, inden han i 1868 overdrog Nørlund til sin svigersøn Hans Emil Bluhme.

 

Bluhme solgte gården i 1912, og hovedparcellen blev i 1914 overtaget af grosserer Blom og direktørerne Rømer og Hornemann. Sidstnævnte overtog Nørlund i 1929 og lod i sit testamente gården overgå til den selvejende institution "Stiftelsen Nørlund", der stadig ejede gården i 2011.

 

Ejere af Nørlund

(1425-1460) Palle Jonesen Marsk Munk

(1460-1496) Ludvig Pallesen Marsk Munk

(1496-1500) Anne Lavesdatter Brock gift Munk

(1500-1515) Johan Bjørnsen Bjørn

(1515-1535) Peder Lykke

(1535-1535) Anne Pedersdatter Lykke gift Bille / Kirsten Pedersdatter Lykke gift Lange

(1535-1537) Anders Bille / Ludvig Munk Lange

(1537-1547) Anders Bille / Kirsten Pedersdatter Lykke gift (1) Lange (2) Urne

(1547-1566) Christoffer Urne

(1566-1570) Kirsten Pedersdatter Lykke gift (1) Lange (2) Urne

(1570-1602) Ludvig Munk

(1602-1616) Ellen Marsvin gift Munk

(1616-1626) Gude Galde

(1626-1646) Helvig Marsvin gift Galde

(1646-1646) Anne Marsvin gift Parsberg

(1646-1655) Karen Marsvin / Verner Parsberg / Dorte Marsvin

(1655-1686) Verner Parsberg

(1686-1692) Gude Parsberg

(1692-1703) Karen Kjeldsdatter Krag gift (1) Parsberg (2) Reedtz

(1703-1734) Knud Reedtz

(1734-1737) Karen Kjeldsdatter Krag gift (1) Parsberg (2) Reedtz

(1737-1739) Michael Friis

(1739-1739) Christiane Charlotte von Bülow gift Friis

(1739-1746) Kirsten Pedersdatter Læssøe gift Mørch

(1746-1758) Jørgen Marcussen Mørch

(1758-1778) Margrethe Grotum Bergh gift Mørch

(1778-1787) Iver Rosenkrantz von Levetzow

(1787-1789) Iver Rosenkrantz von Levetzows dødsbo

(1789-1811) Siegfried Victor Raben-Levetzau

(1811-1812) Frederik Sophus Raben-Levetzau

(1812-1812) Johan Michael de Neergaard

(1812-1814) Malte Ulrik Friis

(1814-1826) Mariane Wisborg gift Friis

(1826-1830) Carl de Neergaard

(1830-1837) Rasmus Conradsen

(1837-1839) Den Almindelige Enkekasse

(1839-1857) August Theodor Schütte

(1857-1861) Sigismund Wolff Veith de Mylius

(1861-1868) August Theodor Schütte

(1868-1912) Hans Emil Bluhme

(1912-1913) Johannes M.C. Ankerstjerne

(1913-1914) Jesper Jespersen

(1914-1929) Georg Alexis Horneman / A.S. Blom / Chr. Rømer

(1929-1939) Georg Alexis Horneman

(1939-1941) Georg Alexis Hornemans dødsbo

(1941-) Nørlund-Fonden

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.630 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Randrup (Nordjylland)Herregården blev oprettet i starten af 1500-tallet af gårdene i landsbyen Randrup. Gården...
• Nørgaard (Nordjylland)Vi ved ikke meget om Nørgaards historie, i en længere periode i 1600-tallet var den...
• NøragergaardNøragergaard tilhørte biskoppen i Viborg, indtil den efter Reformationen i 1536 blev...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os