Logo

Nivaagaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Nivaagaard

   

Ejeren Johannes Hage opførte en museumsbygning i haven til sin store samling af malerier.

Nivaagaard rummer i dag Nivaagaard Malerisamling

Den nuværende hovedbygning er opført i 1881.

Til Nivaagaard hører en stor have.

Nivaagaard hører historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård.

(se Hvad er en herregård?) 

 

Nivaagaard - Museum Nivaagaard

Gammel Strandvej 12

2990 Nivå

Region Hovedstaden - Fredensborg kommune

Offentlig adgang: Museet er åbent tirsdag-søndag fra februar-november og i weekenderne i december-januar

Ejer: Den Hageske Stiftelse

www.nivaagaard.dk

Telefon 49 14 10 17

Godsets størrelse: 143 ha + 14 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og museum

 


 

Nivaagaard

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er opført i 1881 efter en brand. Bygningen er opført i en fløj i et stokværk over en høj kælder. Ved gavlene findes korte tværfløje. Bygningen fremstår i gule sten med skifertag med karakteristiske kamgavle.

Hovedbygningen placerer sig midt i den store have øst for museumsbygningen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Nivaagaard

 

Nivaagaard

 

Nivaagaard

 

Andre bygninger

Til Nivaagaard hører en avlsgård fra ca. 1850. Avlsgården er opført i grundmur med fast tag. Avlsgården er placeret nord for hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Nivaagaard

 

Omgivelser

Haven på Nivå placerer sig på flere sider af hovedbygningen. Haven rummer en mindre sø samt flere alléer og en masse gamle træer og rododendronbuske. Ejeren af Nivaagaard Johannes Hage lod i 1903 en museumsbygning opføre i haven ved arkitekt Johan Schrøder. Denne bygning er senere udvidet og findes vest for hovedbygningen.

I Omgivelseret nær Nivaagaard findes flere fredede oldtidsminder. 

 

Nivaagaard

 

Ejerhistorie

I 1600- og 1700-tallet var Nivaa et lille fiskerleje, og i 1753 begyndte Kronen at anlægge en krigshavn. Arbejdet blev delvist udført af bønder, der fik ændret deres arbejdsforpligtelse på herregårdens marker, det såkaldte hoveri, til forskellige ydelser i forbindelse med havnearbejdet.

Anlægget blev imidlertid aldrig færdigt, og i 1767 fik Adam von Lüttichau til opgave at holde opsyn med anlægget samtidig med, at han fik stillet Nivaa havnegård til rådighed som delvis privat ejendom. I 1793 fik Adam von Lüttichau fuld ejendomsret over gården, og ved samme lejlighed købte han Nivaa teglværk, som var blevet oprettet ved byggearbejdet på Hørsholm.

 

Da Adam von Lüttichau i 1797 solgte Nivaagaard, bestod gården således af selve hovedgården, nogle underliggende fæstegårde samt et teglværk.

Den efterfølgende ejer lagde et par bøndergårde under gården og solgte den i 1802. Køberen var den norske Kræfting, som seks år senere solgte Nivaagaard til H.C. Astrup, der fik tilladelse til at drive teglværket, som havde været nedlagt i et par år. H.C. Astrups efterfølger var H.D. Brinck-Seidelin, som også købte gården Lille Nivaagaard, der blev lagt under Nivaagaard.

 

H.D. Brinck-Seidelin solgte i 1812 Nivaagaard til et kompagniskab bestående af Johan Frederik von Bardenfleth og R.A.L. von Qualen, hvor R.A.L. von Qualen efter et år blev eneejer indtil sin død. I 1831 solgte boet efter von Qualen Nivaagaard til Frederik Burmeister, som ejede gården indtil 1834, hvor Nivaagaard kom i P.M. Hagens besiddelse. Under P.M. Hagens tid som ejer af Nivaagaard var landbrugskonjunkturerne gode, og i 1847 kunne han sælge Nivaagaard med stor fortjeneste.

 

Nivaagaards nyere historie begynder med Alfred Hage i 1862. Alfred Hage var en af de ledende personligheder inden for storhandlen. Han omdannede sine palæer i København og sine svenske og danske gårde til samlingssteder for de fremtrædende personligheder inden for datidens politik og kunst.

 

Ved Alfred Hages død i 1872 overgik Nivaagaard til hans enke, der samme år overdrog ejendommen til sønnen Johannes Hage, som efter en brand fik den nuværende hovedbygning opført. Johannes Hage var medlem af Frederiksborg amtsråd, og han oprettede Nivaagaards hospital for kronisk syge. Johannes Hages hovedinteresse var imidlertid inden for malerkunsten, og igennem årene skabte han sig en stor samling af malerier. I 1903 fik han opført en museumsbygning med Johan Schrøder som arkitekt i Nivaagaards park. Fem år senere blev samlingen en selvejende offentlig institution. I 1923 døde Johannes Hage, og hele godskomplekset tilfaldt Den Hageske Stiftelse.

Bygningerne rummer Nivaagaard Malerisamling.

 

Nivaagaard

 

Nivaagaard

 

Ejerrække

(       -1793) Kronen

(1767-1797) Adam von Lüttichau

(1797-1797) Hauch

(1797-1802) Johan Jørgen Løwe

(1802-1808) Kræfting

(1808-1810) H.C. Astrup

(1810-1812) H.D. Brinck-Seidelin

(1812-1813) Johan Frederik von Bardenfleth

(1812-1831) R.A.L. von Qualen

(1831-1834) Frederik Burmeister

(1834-1847) P.M. Hagen

(1847-1857) V. Engelsted

(1857-1862) Synnestved

(1862-1872) Alfred Hage

(1872-1872) Enke efter Alfred Hage

(1872-1923) Johannes Hage

(1923-20xx) Den Hageske Stiftelse

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 263 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• KrogerupKrogerup er ingen gammel herregård og omtales således stadig i 1653 som en almindelig...
• KrogerupKrogerup er ingen gammel herregård og omtales således stadig i 1653 som en almindelig...
• KrogerupKrogerup er ingen gammel herregård og omtales således stadig i 1653 som en almindelig...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os