Logo

Nordfeld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Nordfeld


Oprindeligt var hele Møn krongods indtil øen i 1769 blev delt op i fem herregårde og senere solgt.

Det første Nordfeld blev bygget mellem 1774 og 1776.

Fra 1820 til 1930 var Nordfeld ejet af den danske adelsslægt Danneskiold-Samsøe.

I 1874 blev Nordfelds nuværende hovedbygning opført efter tegninger af arkitekt F. Wilsbech.

 

Nordfeld

Nordfeldvej 48A

4780 Stege

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Vordingborg kommune

Offentlig adgang til omgivelserne - kan ses fra vej

Ejer: Jens Krarup Haubroe

Telefon 55 81 34 10

Hovedgård: 684 ha

Godsets størrelse: 1151 ha + 24 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

 

 

Hovedbygning

Nordfelds første hovedbygning blev opført mellem 1774 og 1776 af daværende ejer Jørgen Wichfeld.

I 1874 under Otto Sophus Danneskiold-Samsøes ejerskab fik Nordfeld det udseende, som herregården har i 2013. Hovedbygningen blev opført efter tegninger af arkitekt F. Wilsbech og er opført i blank mur, i en etage med høj kælder. Sokkelen er støbt og taget er et heltag dækket af skifer. Bygningen præges af både kamtakkede gavlkviste og gavle med blændingsfelter, samt en muret detaljeret gesims med både savsnit og trappefrise. Opbygningen er symmetrisk og næsten ens på facade og haveside. Facadens tre midterste fag er fremhævet ved en kamtakket gavlkvist med et tilbygget mindre vindfang og en balkon øverst.

 

Til havesidens midterparti er tilbygget en loggia med en større balkon øverst. En fritrappe fører fra loggiaen ned til haven. Begge sider har yderligere to etfags kamtakkede gavlkviste. Bygningens vinduer er alle hvidmalede med murede indfatninger. De fleste er korspostvinduer, men enkelte er trerammede, og kældervinduerne er mindre torammede. Den øverste tinde på begge gavle og de midterste gavlkviste er alle afsluttet af dekorerede støbejernskroner. I tagryggen sidder fire murede skorstene, og i tagfladen findes flere mindre støbejernsvinduer.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Nordfeld

 

Andre bygninger

Avlsgården, som ligger syd for hovedbygningen, består af fire grundmurede, enetages længer, der fremstår i blank rød mur med detaljer af gule mursten og blændingsfelter i gavlene. Både torammede vinduer, staldvinduer i støbejern og porte er under rundbuede stik og alt træværk er rødmalet. Alle bygninger har bliktage og enkelte steder murede skorstene.

 

Forvalterboligen er en grundmuret bygning i én etage, med kampestenssokkel, blank mur i røde sten og sadeltag med røde vingetegl. I tagryggen er tre skorstene i tagryggen.

Herskabsstalden er en grundmuret bygning i en etage. Over en støbt sokkel, står facaden i blank mur af røde sten, med en muret gesims og et heltag af skifer. Midt på facaden findes en høj gavlkvist med høluge til loftet.

Fredningsstatus 2013: Forvalterboligen med herskabsstald, gartnerboligen samt avlsgårdens fire længer er fredede.

 

Omgivelser

Nordfeld er beliggende på det nordøstlige Møn omgivet af marker og skove. De mange bygninger, som komplekset består af, ligger spredt i landskabet mellem buskadser og høje træer.

Udover at opføre en ny hovedbygning lod Otto Sophus Danneskiold-Samsøe i 1874 Nordfelds have omlægge til et storstilet parkanlæg. I parken rejste godsets bønder et mindesmærke til minde om hans arbejde for indførelsen af selveje for fæstebønderne.

 

Nordfeld

 

Nordfeld

 

Ejerhistorie

Nordfeld har kun eksisteret som herregård i lidt over 200 år. Frem til 1769 var hele Møn nemlig krongods, og kun to små kongelige ladegårde, Stege og Elmelunde, var oprettet. I 1760'erne påbegyndte Frederik V (1723-1766) et bortsalg af krongodset, hvilket fortsatte under Christian VII (1749-1808). I det vestlige Danmark var det ofte bønderne selv, der købte jorden, mens der i det østlige Danmark ofte blev oprettet herregårde på jorden. Nordfeld var en af disse herregårde.

 

Under tiden som krongods havde bønderne på Møn ikke haft store hoveriforpligtelser. Hoveri var det arbejde, som fæstebønderne var forpligtet til at udføre på herregårdens jord som betaling for brug af fæstegården. Da Møn nærmest kun blev brugt som kongeligt jagtområde, var der kun få marker, der skulle dyrkes, og bønderne kunne således koncentrere sig om deres egen gårdes drift.

 

Dette ændrede sig med bortsalget af krongodset. Tanken bag var ellers præget af tidens landboreformer, og planen var således, at jorden skulle sælges til bønderne frem for at oprette godser. Dog kom det til at gå ganske anderledes. Til at lede salget af Møn blev der nedsat to embedsmænd, grev Holck og Thygesen. De var modstandere af reformerne og inddelte således Møn i fem herregårde, hvorunder de hoveripligtige fæstegårde blev fordelt.

 

Bønderne på Møn havde mødt talstærkt op til auktionen 1770 for at købe hele øen, men en regel om at køberen skulle stille kaution senest næste morgen kl. 10 sikrede, at bønderne ikke havde mulighed for at gøre dette. Det lykkedes dem dog at købe tre af de nyoprettede herregårde, men muligvis på grund af manglende betaling til tiden, gik Nordfeld tilbage til Kronen, i hvis eje den forblev i endnu fire år.

 

Først i marts 1774 afholdt man en ny auktion. Siden 1769 havde magten skiftet hænder, og den før så reformvenlige regering med Johann Friedrich Struensee i spidsen var blevet afløst af en mere konservativ regering. Det var nu ikke længere muligt for bønderne at købe herregårde. Den første egentlige ejer af Nordfeld blev derfor Jørgen Wichfeld, som umiddelbart efter købet opførte en hovedbygning på godset.

 

Jørgen Wichfeld solgte i 1787 Nordfeld til Peder Sølling, som ejede gården de næste knap tyve år. Under Peder Søllings ejerskab blev landboreformerne gennemført på Nordfeld. Hoveriet blev gradvist afskaffet, og bønderne fik lov til at købe deres gårde, så de ikke længere var underlagt herremanden. Reformerne var med til at sikre bedre tider for landbruget, og Nordfeld var derfor et rigt gods, da Christopher Schøller Bülow købte det i 1806.

 

Christopher Schøller Bülow ejede en række herregårde, og han stod på tærsklen til en strålende karriere som embedsmand. Han var ikke bange for at prøve nye metoder inden for landbruget, men tiden var ikke gunstig på grund af den landbrugskrise, der hærgede i begyndelsen af 1800-tallet. I 1820 gik han således konkurs, og hans herregårde blev solgt. Efter konkursen flygtede han til udlandet. Han blev tiltalt for at have misbrugt offentlige midler, og i 1821 blev han idømt en fængselsstraf. Konkursboet Nordfeld blev købt af Christian Danneskiold-Samsøe, der ejede det frem til sin død i 1823. Herefter gik Nordfeld i arv til hans yngste søn, Otto Danneskiold-Samsøe, der var direktør for postvæsnet.

 

I en menneskealder ledede Danneskiold-Samsøe det danske postvæsen. Han indførte en del forandringer såsom den ensartede porto, oprettelsen af regelmæssige dampskibsforbindelser, post med jernbanen samt en mængde forbedringer i postens behandling. Disse forandringer sikrede store fremskridt for postvæsnet i Danmark.

 

På Nordfeld opførte han en ny hovedbygning. Ved hans død i 1894 arvede sønnen Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe gården. Samme år blev han udnævnt til chef for Det Kongelige Teater, hvor han hurtigt fik succes. Han fik tilnavnet Teatergreven og blev en fremtrædende skikkelse i det københavnske kulturliv. Han tilbragte derfor ikke meget tid på Nordfeld, som ved hans død i 1908 gik til hustruen Wanda Danneskiold-Samsøe. Efter hendes død i 1916 arvede sønnen Viggo Danneskiold-Samsøe Nordfeld. Han blev slægtens sidste ejer af gården, som i 1930 blev erhvervet af J.S. Krarup.

I 2013 er Nordfeld ejet af Jens Krarup Haubroe, hvor gården drives som landbrug.

 

Ejerrække

(1774-1787) Jørgen Wichfeld

(1787-1806) Peder Sølling

(1806-1820) Christopher Schøller Bülow

(1820-1823) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe

(1823-1894) Otto Sophus Danneskiold-Samsøe

(1894-1908) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe

(1908-1916) Wanda Sophie Elisabeth Candia Zahrtmann, gift Danneskiold-Samsøe

(1916-1930) Viggo Danneskiold-Samsøe

(1930-       ) J.S. Krarup

(2002-       ) Jens Krarup Haubroe



 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 386 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Liselund Ny SlotLiselund Ny Slot, blev i 1960'erne omdannet til lejrskole og vandrerhjem, blev 1980...
• SnertingegaardSnertingegaard var en af de tolv herregårde, som lå under Vordingborg rytterdistrikt....
• Rosenfeldthovedbygningen er et ret traditionelt nyrenæssancehus fra 1869, det unikke ottekantede...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os