Logo

Pedersborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pedersborg

 

• Midtsjælland, Sorø Kommune, 2 km nord for Sorø

• Adresse: Kirkevænget 2A, 4180 Sorø. Telefon: 57 83 05 34

• Sognekirke på toppen af borgbanken

• Opført omkring 1100 med udnyttelse af tilflugtsborg fra oldtiden



Pedersborg er en af Danmarks tidligste private borge. Borgen er sandsynligvis opført af et medlem af den magtfulde sjællandske Hvideslægt, der i midten af 1100-tallet hjalp Valdemar den Store til magten. Man antager, at stedet har taget navn efter Peder Thorstensen, den mægtige Skjalm Hvides svigersøn.

 

Neden for den vældige borgbanke lå stormandssædet i form af et stenhus. I tilfælde af krig var Peder og hans folk beskyttet af en vældig delvist bevaret halvkredsvold fra oldtiden, der strakte sig ned til den nordlige arm på Sorø Sø. På toppen af bakken stod et tårn i træ eller sten, der stod i forbindelse med en rundkirke på det nordvendte plateau lige under bakkens top. Rundkirken i kløvet kamp har haft samme dimensioner som nabokirken i Bjernede, Sjællands eneste bevarede rundkirke.

 

Pedersborg

 

Efter etableringen af den stærke, retssikrede kongemagt under Valdemar og hans sønner forsvandt det private forsvarsanlægs betydning. I stedet blev den nuværende kirke bygget på toppen af borgbanken og i 1205 overladt til Sorø Kloster. Kirke og kirkegård har slettet de fleste spor af bygninger på borg banken, men rester af stenhuset nedenfor er afdækket i nyere tid. Ved det nuværende kirketårn er opført en søjlerest af rundhuggede sten fra Peder Thorstensens romanske borg- og kirkeanlæg.

 

Pedersborg

 

Pedersborg kirke ligger på en naturlig bakkeknold, som er stærkt afgravet i terrasser. Jorden herfra er brugt til en halvkredsvold, der har ligget rundt om bakken med enderne ned mod søen. En stor del af denne vold er bevaret, omkransende præstegården og præsteengen. I dens nuværende form er volden fra 1100-tallet og har tilknytning til borgen, men dens kerne er ældre, muligvis fra 600 f. Kr.

 

I 1100-tallet byggede Peder Thorstenson, som var Skjalm Hvides svigersøn, en borg på bakkens top, hvorfor stedet fik navnet Pedersborg. På den øverste terrasse mod nord — altså et trin lavere end borgen byggede han en rundkirke af kløvet kamp. En rest af rundkirkens mur er frilagt, og murens runding viser, at denne kirke har haft samme diameter som Bjernede rundkirke, der også er bygget af Hvide-slægten. Formodentlig har den haft to stokværk ligesom i Bjernede, sådan at man fra borgen har kunnet komme direkte til det øvre stokværk, idet rundkirken også har tjent som fæstningstårn. Af rundhuggede sten, fundet på kirkegården, har Nationalmuseet ladet opføre en søjlerest ved tårnet af den nuværende kirke; fire sådanne søjler har — ligesom i Bjernede — båret loftet i rundkirken.

 

Hvordan borgen så ud, ved man ikke; men der er i jorden fundet rester af mindre søjler og vinduer i frådsten, sandsten og granit, der tyder på, at borgen har været et ret fornemt romansk bygningsværk. Om livet på borgen taler en mængde potteskår og andre huslige småting fra 1100-tallet fundet i 1971 under gravning af en rende i præsteengen. Peder Thorstensøns nevø Absalon grundlagde klosteret i Sorø. I tiden efter Peder Thorstensons død blev borgen en generende nabo for klosteret, som derfor i 1205 erhvervede hele borganlægget, hvorefter klosteret lod først borgen og en del år senere rundkirken nedrive.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.229 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her