Logo

Renæssance (ca. 1550-1650)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Renæssance (ca. 1550-1650)

Næsbyholm

 

Renæssancen i Danmark falder sammen med opgangstiden og adelsvældet i århundredet efter reformationen. Begrebet henviser til genfødelsen af den klassiske oldtids kunst og kultur. Gennembruddet fandt sted i Italien i begyndelsen af 1400-tallet med tyngdepunktet i Firenze og Venedig. Fra sidstnævnte by introduceredes stilarten via Tyskland til Danmark med Johan Friis' Hesselagergård i 1538.


Stilen er karakteristisk ved, at gotikkens opadstræben afløses af vandrette og svagt buede former. Facader og gavle blev inddelt af vandrette, ofte profilerede murbånd. døre og vinduer blev firkantede eller afsluttet med kurvehanksbuer, og mest markant de svungne eller vælske gavle, der udmærker en række af vore smukkeste renæssancegårde.


På Fyn er Egeskov, Nakkebølle og Ørbæklunde andre fornemme eksempler på det tidlige renæssancebyggeri, der i den første fase før 1560 endnu blev præget af middelalderens mere eller mindre velovervejede uregelmæssighed. Krabbesholm er et tilsvarende jysk eksempel på den tidlige renæssance. Med højrenæssancen efter 1570 slår symmetrien igennem:

 

Næsbyholm på Sjælland,

Hollufgård, Holckenhavn og Skovsbo på Fyn,

Engelsholm, Lindenborg, Rosenholm og Skaføgård i Jylland.

 

Til den klassiske inspiration hører også den romersk inspirerede sandstensportal på en række andre fornemme renæssancegårde: Voergård, Sostrup, Ulstrup, Løvenborg, Lystrup, Vallø.

 

Endelige hører renæssancens slotte Frederiksborg og Rosenborg opført under den glade byggekonge Chr. 4. til landets betydeligste bygningsværker. Chr. 4.'s krige og tilbagegangen efter 1630 satte en bremse for byggeriet. I periodens slutning opførtes kun få herregårde. Rigsmarsk Anders Bille opførte den sidste renæssancegård, Damsbo, i 1656, året før han selv blevet offer for svenskernes angreb på Danmark.

 

Renæssance (ca. 1550-1650)

Renæssancehaven

Med renæssancen ændres herregårdenes nærmeste omgivelser. Hvor man i middelalderen udelukkende tænkte i forsvarsbaner, når det gjaldt udenoms-værkerne, måtte renæssancens pragtbygninger naturligvis også omgives af skønhed. Endnu var der brug for voldgraven, der altid havde haft en vigtig rolle som affaldssted og kloak, men nu kom også nytte- og især prydhaven til at spille en stadig mere betydningsfuld rolle. Nyttehaven var en direkte videreførelse af middelalderens kloster haver, der stort set forsvandt med klostrenes nedlæggelse ved reformationen. Med inspiration fra Italien var ideen at skabe helstøbte anlæg, hvor der bag skærmende mure var sammenhæng og harmoni mellem bygning og haveanlæg.

 

Der er ikke bevaret autentiske renæssancehaver i Danmark. Men ved Rosenborg i København, Egeskov (billede herover) på Fyn og Villestrup i Jylland er bestemte haveafsnit omdannet til en slags renæssanceanlæg med blomsterbede og formklippede hække, der illuderer renæssancens vægt på regelmæssighed og farvepragt.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.655 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her