• Region Midtjylland, Djursland, Syddjurs Kommune, 14 km
nord for Ebeltoft
• Adresse: Rugårdsvej 14, 8400 Ebeltoft. Telefon 86 33 60 04.
rugaard.gods@teliamail.dk
• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej
• Godsejer Elisabeth Mourier-Petersen
• 964 ha
• Opført omkring 1590. Ombygget omkring 1750 og 1800
Rugård Slot er et skov- og landbrugsgods med udsigt til
Rugård Bugt på Djursland. Renæssancegården Rugård blev berygtet som en
heksegård i etatsråd Jørgen Arenfeldts ejertid fra 1682 til 1707. Det
officielle Danmark brændte sin sidste heks i 1692, men først i 1707 lykkedes
det ved personlig indgriben af Fr. 4. at bremse Arenfeldts private processer.
Sønnen Axel Arenfeldt overtog den forarmede gård, men gik fallit i 1737, efter
at slægten havde ejet gården i 150 år.
Rugård eller Rudegård (= rydningsgård) er opstået efter
rydning af skov i den tidlige middelalder. Som klostergods overgik gården til
kronen i 1536. Fr. 2., der centraliserede sine jyske godsbesiddelser i det
sydlige Jylland, mageskiftede ejendommen til Hans Arenfeldt i 1579.
Hans Arenfeldt lod det nuværende Rugårds hovedfløj,
vestfløjen, opføre omkring 1590. Hovedbygningen med kurvehanksbuede vinduer og
rester af skydeskår er flankeret af to ottekantede vestvendte hjørnetårne
populært kaldet »Hamborg« (sydtårnet) og »Lubeck« (nordtårnet). Bygningen, der
minder påfaldende om den samtidige lidt nordligere beliggende herregård
Katholm, er to etager høj i røde mursten med et stejlt rødt sadeltag. Bygningen
rejser sig over en granitsokkel med tilhugne kvadre. Hovedfløjen har tidligere
haft svungne gavle og portgennemkørsel. Den sidste er afløst af en klassisk
inspireret portal.
Den lave nordfløj er ikke meget yngre end hovedbygningen,
men er blevet forlænget i 1700-tallet. På hovedbygningens haveside ses
endvidere tydlige rester af en smal sydøstvendt udløberfløj. Under den sydlige
del af hovedbygningen er bevaret betydelige rester af de krydshvælvede kældre
båret af svære søjler. Hele anlæggget var omgivet af nu tilkastede voldgrave.
Rugård er berømt og berygtet for en række »private«
hekseprocesser omkring år 1700. Ejeren Jørgen Arenfeldt forsøgte med pinebænk
og vand prøve i smededammen at afsløre lokale hekse. Den hekseforstyrrede
godsejer døde i yderste armod i 1717.
Rugård omkring 1860 set fra øst hen over Nørresø, retning
mod Kattegat.
Slottet set fra parken nord for.
I haven nordøst for hovedbygningen med rester af et
barokanlæg ses en køn havepavillon og drivhuse. Fjernest står en mindesten for
Rugårds første ejer af slægten Mourier-Petersen, PP Christian Ferdinand
Mourier-Petersen (1825-1898), der især er berømmet for sin indsats for hedens
beplantning, idet han stod i spidsen for Hedeselskabet fra stiftelsen i 1866
til sin død i 1898.
Rugård har tilhørt den nuværende ejers slægt siden 1857.
Herregården ligger ved Nørresø i et betagende smukt kuperet sølandskab ud mod
Kattegat.
Udsigt fra slottet over Nørresø mod Kattegat.
Ejere af Rugaard
(1183-1536) Øm Kloster
(1536-1579) Kronen
(1579-1610) Hans Axelsen Arenfeldt
(1610-1625) Jørgen Hansen Arenfeldt
(1625-1671) Mogens Hansen Arenfeldt
(1671-1682) Hans Mogensen Arenfeldt
(1682-1707) Jørgen Hansen Arenfeldt
(1707-1719) Axel Jørgensen Arenfeldt
(1719-1737)
Vincents Lerche
(1737-1743)
Christian Lerche
(1743-1775)
Jacob Benzon
(1775-1788) Christian Benzon
(1788-1796) Jacob Hansen
(1796-1798) Peter Bech
(1798-1800) Hans Peter Ingerslev / Hans Peter Stochmann
(1800-1830) Hans Peter Ingerslev
(1830-1835) Caspar Peter Rothe Ingerslev
(1835-1857) Mads Johan Buch Schiøtt
(1857-1898) Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen
(1898-1904) Alvilda Dahl gift Mourier-Petersen
(1904-1950) Adolph Mourier-Petersen
(1950-1967) Christian Mourier-Petersen
(1967-1982) K/S Rugaard Gods v/a Christian Mourier-Petersen
(1982-) K/S Rugaard Gods v/a Elisabeth Mourier-Petersen gift
Madsen / Annette Mourier-Petersen gift Seidel / Ida Mourier-Petersen / Astrid
Mourier-Petersen