Logo

Søbygaard (Jylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søbygaard (Jylland)  

 

Vestenie-slægten ejede Søbygaard i 200 år - fra 1401 til 1600. Søbygaard var ryttergods fra 1719 til 1767.

I 1802 blev Søbygaard underlagt grevskabet Frijsenborg.

 

Søbygaard (Jylland)

Søbygårdsvej 102

8450 Hammel

Region Midtjylland - Favrskov kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Bendt lensgreve Wedell

Hovedgård: 187.00 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Søbygård er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug


Søbygaard (Jylland) 

 

Hovedbygning

Da Søbygaard blev solgt til Kronen i 1719, var hovedbygningen allerede af ældre dato. Bygningen, der havde to tårne, var muligvis opført af Christoffer Gersdorff, der ejede Søbygaard fra 1608 til 1625. Denne hovedbygning blev revet ned efter Kronens overtagelse og i stedet blev Søbygaards ladegårdsbygninger brugt som barakker for to kompagnier fra det skanderborgske rytterregiment.

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1810 af lensgreve Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs.

Den lange hovedbygning er i én etage over en høj kælder og fremstår symmetrisk med en gennemgående frontspids midt på bygningen.

I 1929 tilføjede lensgrevinde Frederikke Sophie Elisabeth Frijs en stor sidefløj på østsiden af hovedbygning.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

I 1886 brændte Søbygaards gamle avlsgård. I stedet blev opført en stor trelænget avlsgård. der åbner sig mod hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

 

Omgivelser

Det middelalderlige Søbygaard var omgivet af vandfyldte grave, der mod nord var forbundet med Gjern Å. Nordøst for det nuværende Søbygaard ses rester af gravene.

Søbygaards store have indeholder bl.a. en rosenhave, anlagt af lensgrevinde Frederikke Krag-Juel-Vind-Frijs.

Øst for Søbygaard ligger Søbygaard Sø.

 

Ejerhistorie

Første gang, Søbygaard blev nævnt, var i kilder fra 1323. Nogen sammenhængende ejerhistorie kan ikke sammenstykkes fra herregårdens første tid, men først fra 1401 hvor Thomas Vestenie var ejer. Vestenie-slægten var oprindeligt en pommersk adelsslægt, der i starten af 1400-tallet flyttede til Danmark. Søbygaard var i Vestenie-slægtens eje frem til år 1600, hvor gården blev mageskiftet, dvs. byttet, til Mogens Juel.

 

I 1608 solgte Mogens Juels enke Søbygaard til Christoffer Gersdorff. Søbygaard blev overdraget til sønnerne Peter og Joachim Gersdorff i 1625, hvorefter Joachim Gersdorffs søn Christian Gersdorff overtog Søbygaard i 1661.

Med enevældens indførelse i 1660 havde borgerlige fået mulighed for at erhverve sig jord og herregårde. Søbygaard blev i 1675 solgt til Jens Poulsen og var dermed et eksempel blandt mange på et borgerligt godskøb i perioden.

 

I 1670 havde Christian V oprettet et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset omkring Skanderborg blev i den forbindelse udlagt til ryttergods, som skulle forsørge disse rytterregimenter. Dette blev også tilfældet for godset omkring Søbygaard, da kongen erhvervede sig herregården i 1719.

For at skaffe midler begyndte Kronen fra midten af 1700-tallet at sælge krongodset. I den forbindelse blev Skanderborg Rytterdistrikt nedlagt i 1767, og Søbygaard blev solgt på auktion til Hans Henrik de Lichtenberg, som også købte mere jord til herregården.

 

Ved Hans Henrik de Lichtenbergs død i 1778 blev Søbygaard solgt til grev Erhard Wedell-Friis til Frijsenborg. Søbygaard har siden været i Wedell-Frijs-slægtens eje og blev i 1802 lagt under grevskabet Frijsenborg.

 

Blandt Søbygaards ejere fra denne tid var særligt lensgreve Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs vigtig, idet han opførte den nuværende hovedbygning i 1810. Også lensgrevinde Frederikke Sophie Elisabeth Frijs gjorde sig bemærket i Søbygaards historie, da hun tilføjede hovedbygningen en stor sidefløj i 1929.

Søbygaard er stadig underlagt Frijsenborg Gods, som siden 2002 har været administreret af lensgreve Bendt Wedell.

 

Ejerrække

(1323-1333) Svend Friis

(1401-1425) Thomas Vesteni

(1425-1467) Laurids Thomsen Vesteni

(1467-1506) Erik Lauridsen Vesteni

(1506-1538) Laurids Eriksen Vesteni

(1538-1600) Erik Lauridsen Vesteni

(1600) Sophie Beck, gift Vesteni

(1600-1605) Mogens Juel

(1605-1608) Birgitte Rosenkrantz, gift Juel

(1608-1634) Christoffer Gersdorff

(1634-1651) Peter Gersdorff

(1634-1661) Joachim Gersdorff

(1661-1675) Christian Gersdorff

(1675-1687) Jens Poulsen

(1687-1701) Maren Madsdatter, gift Poulsen

(1701-1719) Matthias Poulsen

(1719-1767) Kronen

(1767-1778) Hans Henrik de Lichtenberg

(1778-1787) Erhard Wedel-Friis

(1787-1802) Sophie Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs

(1802-1815) Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs

(1815-1849) Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs

(1849-1882) Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs

(1882-1923) Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs

(1923-1958) Inger Krag-Juel-Vind-Frijs, gift Wedell

(1958-1982) Charles Bendt Mogens Tido Wedell

(1982-20xx) Bendt Tido Hannibal lensgreve Wedell

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.104 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her