Logo

Skaarupgaard (Nordjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Skaarupgaard (Nordjylland)

 

Skaarupgaard har igennem hele sin eksistens hørt til blandt landets mindste herregårde.

Gården mistede en periode herregårdsprivilegierne, pga. den beskedne størrelse.

I 1700-tallet fungerede Skaarupgaard som ladegård under den nærliggende herregård Lerbæk.

Kendskabet til både hoved- og avlsgård er sparsomt, men begge er formentligt opført i 1800-tallet. 


Skaarupgaard (Nordjylland)

Skaarupgaard 59

9870 Sindal

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Henrik Hougaard

Telefon: 98 93 03 09

Godsets størrelse: 634 ha + 10 ha (ca 900 ha i alt)

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

Forbindelser: Kyø, Lerbæk (Nordjylland)

 


Skaarupgaard (Nordjylland)

 

Hovedbygning

Skaarupgaards hovedbygning er en lav, trefløjet bygning. Sidefløjene er delvist af bindingsværk og er muligvis ældre end hovedfløjen. Bygningens alder en ukendt, men den er muligvis opført af Peder Hansen Milling i starten af 1800-tallet.

I 1877 blev bygningen hærget af en brand, hvorefter O.L. Bang foretog en gennemgribende restaurering. Bang anbragte da sit våben i en lav fronton over hovedindgangen. Bygningen blev moderniseret omkring 1970'erne af N.S. Høm.

I 2013 fremstår bygningen med grundmurede gavle, et muret gesimsbånd, kalkede mure og saddeltag. Mod gården findes en nyere frontkvist med balkon.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Umiddelbart syd for hovedbygningen ligger en trelænget avlsgård, hvis længer åbner sig mod hovedbygningen i nord.

Skaarupgaards trelængede avlsgård fra 1800-tallet er opført i grundmur med fast tag.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet. 

 

Omgivelser

En landskabelig have med en mindre sø tilhører Skaarupgaard.

 

Ejerhistorie

Første gang Skaarupgaard bliver nævnt er formodentligt i kilder fra 1419, hvor Niels Ovesen Panter overdrog gården "Skordorp" til svigersønnen Anders Jacobsen Lunge. Lunge havde været gift med Ingeborg Nielsdatter Panter, som dog var død mere end 20 år forinden.

Herefter er ejerhistorien noget usikker indtil 1546. Netop dette år overdrog Poul Vinter Skaarupgaard til sine nevøer, Christian og Jens Christensen. Gården var på dette tidspunkt formodentlig blot en almindelig selvejergård.

 

Først i 1600-tallet fik Skaarupgaard hovedgårdsstatus, da den blev ejet af Jørgen Orning, der stammede fra en lavadelig, vendsysselsk slægt. I et brev fra 1636 forpligtigede Orning sig selv og sine arvinger til at levere en del tønder korn til præsten i Elling. Han følte sig forpligtet til dette, da han havde ødelagt byen Skaarup i sin bestræbelse på at oprette hovedgården Skaarupgaard, hvorved præsten mistede noget tiende. Byen Skaarup har dog næppe bestået af mere end et par gårde på dette tidspunkt, men også disse gårde forsvandt altså, da Orning udvidede Skaarupgaard.

 

Ornings enke, døtre og sønnen Vil Orning overtog Skaarupgaard efter hans død i 1644. Vil Orning døde senest 1658, hvorefter hans svoger Mogens Krabbe, der var gift med Sophie Orning, samlede gården under sig. Krabbe faldt under Den Skånske Krig (1675-1679), hvor han gjorde tjeneste i rytteriet. Hans bror Otte Krabbe, som var en fremtrædende godssamler og embedsmand, administrerede derefter arven for Mogens Krabbes seks umyndige børn.

 

Det var hårde tider for landbruget, og da hovedgårdenes skattefrihed efter 1682 blev betinget af, at gårdene havde et fæstegods på mindst 200 tdr. hartkorn, mistede Skaarupgaard i 1686 skattefriheden for hovedgårdsjorden. Krabbe fik dog - på de umyndige arvingers vegne - kongelig bevilling til, at Skaarupgaard fortsat kunne være fritaget for tiende.

 

Efter et par hurtige ejerskifter i sidste halvdel af 1600-tallet kom Skaarupgaard i Otte Arenfeldts besiddelse. Arenfeldts ejede herregården Lerbæk, og Skaarupgaard fungerede efter hans overtagelse som ladegård under Lerbæk indtil 1794, hvor senere stiftamtmand i Norge, Marcus Bøye Rosenkrantz, videresolgte gården.

 

Under det tidlige 1800-tals landbrugskrise måtte Peder Hansen Milling på grund af skatterestance overdrage Skaarupgaard til statskassen i 1824. Herefter fulgte atter en række ejerskifter, hvor ejer O.L. Bang i 1870'erne forbedrede ejendommen. En efterkommer af Bang, N.S. Høm, købte Skaarupgaard i 1961 og begyndte en gennemgribende modernisering af bygningerne, der var blevet forsømte.

 

Ejerrække

(       -1419) Niels Ovesen Panter

(1419-       ) Anders Jacobsen Lunge

(       -1546) Poul Vinter

(1546-       )Chr. Christensen og Jens Christensen

(1568-       ) Christopher Pedersen

(1638-1644) Jørgen Orning

(1644-1654) Lisbet Stensdatter Rodsteen, gift Orning

(1644-1654) Sophie Orning

(1644-1654) Agathe Orning

(1644-1658) Vil Orning

(1644-1653) Christence Orning

(1644-       ) Niels Harbou

(1644-1676) Mogens Krabbe

(1676-1687) Mogens Krabbes arvinger

(1687-       ) Rasmus Jørgensen

(1693-       ) Christen Lauridsen

(       -       ) Otte Arenfeldt

(      - 1794) Marcus Gøye Rosenkrantz

(1794-1798) Bo Johannesen Møller

(1798-1824) Peder Hansen Milling

(1824-1835) Statskassen

(1835-1837) C. Sørensen og Ferdinand Chr. Rørbye

(1837-       ) Poul Møller

(       -1857) Chr. C. Møller

(1857-       ) Chr. Fr. Ingerslev

(       -1874) Peter Chr. Wilhelm Frederiksen

(1874-       ) Kreditforeningen af Jydske Landejendomsbesiddere

(1874-       ) Andreas Skriver

(1874-       ) O.L. Bang

(       -1885) E.K. Jørgensen

(1885-1894) F.N. Westengård

(1894-1913) J. Westengård

(1913-1914) Hans Claus Chr. Bang

(1914-1944) Niels Andersen

(1944-       ) Arvingerne efter Niels Andersen

(       -1961) Knud Andersen

(1961-1987) N.S. Høm

(1987-1995) Aage Roune

(1995-20xx ) Henrik Hougaard

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 125 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Aastrup Hovedgård (Jylland)Aastrup har været en hovedgård siden højmiddelalderen. Aastrup var i Kronens eje i mere...
• FuglsigFuglsig fik formodentlig hovedgårdsstatus omkring 1600. Fuglsig er opført i midten af det...
• TidemandsholmTidemandsholm hed Kartofte indtil sidste halvdel af 1500-tallet. Gården var opkaldt efter...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os