Logo

Skerrildgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Skerrildgaard

 

Skerrildgaards historie går tilbage til middelalderen, hvor der her bl.a. stod et skydetårn på et lille voldsted.

Gården var indtil midten af 1500-tallet en fæstegård under Tirsbæk

Gårdens og egnens moderne historie er især blevet præget af ejeren Hans de Hofman fra 1744.

Hovedbygning og avlsbygninger udgør et firefløjet anlæg.

 

Skerrildgaard

Lhombrevej 4

8783 Hornsyld

Region Midtjylland - Hedensted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Claus Tingleff

75 68 78 95

Godsets størrelse: 280 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Ørumgaard (Midtjylland)

 


Hovedbygning

Skerrildgaard blev grundigt repareret under Hans de Hofman, og hovedbygningen var da i tre fløje af grundmur med kælder, en stor kvist og fire små. Den nuværende østfløj er lavet f de gamle materialer fra 1600-tallet. Den er med kampestenssokkel og delvist opført i munkesten.

Ikke særligt længe efter gav den nyadlede Jørgen Hvas de Lindenpalm Skerrildgaard en ny, større hovedbygning i 1766, lige før han solgte den.

 

Denne nyere, store og smalle fløj mod nord er i en etage med høj kælder og et stejlt tegltag. Over indgangspartiet og en høj stentrappe hænger de Lindenpalm-våbnet i en trekantsfronton.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen, dens sidefløj, hegnsmur og portpiller er fredede.

 

Andre bygninger

Tidligere var der flere store avlsbygninger på Skerrildgaard fra Hans de Hofmans tid i 1746.

De nuværende er opført i 1897, hvor de ældre bygninger brændte.

I 1929 blev der opført yderligere en avlsbygning.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Hans de Hofman anlagde en stor have, og beskrev, hvordan haven havde seks "anselige lystkvarterer" med frugttræer og gange, og at der på det gamle middelaldervoldsted stod et lysthus i to etager. I haven er der stadig flere mindre kanaler og et par damme.

 

Ejerhistorie

Skerrildgaard var indtil midten af 1500-tallet en almindelig fæstegård, som var underlagt herregården Tirsbæk. Et voldsted i haven vidner dog om, at der i middelalderen lå et såkaldt skydetårn, hvor man kunne søge tilflugt.

 

I 1500-tallet var gården ejet af Lunge-slægten til Tirsbæk, og beboet af skiftende fæstebønder. Iver Lunge gjorde i 1560-erne atter Skerrildgaard til adelig hovedgård. I 1614 kom Skerrildgaard med Tirsbæk til Lisbeth Bryske, der blev gift ind i den fornemme adelsslægt Bille. Lisbeth Bryske var i sin samtid og eftertid berømt for sine bøger om våben og slægtsforskning.

 

Hendes ældste søn Mogens Bille blev efter sin udlandsrejse lensmand på Koldinghus, men han døde allerede som 31-årig. Herefter gik der 14 år, før den yngre bror Knud Bille kom hjem fra sin egen udlandsrejse og efter faderens død overtog Skerrildgaard.

 

Skerrildgaards historie er dog særligt knyttet til ejeren Hans Dreyer Hofman, der senere tog navneforandring til det franskinspirerede Hans de Hofman. Han giftede sig til penge og købte Skerrildgaard af sin far. Den driftige Hans de Hofman var med til at planlægge opdyrkningen af den jyske hede, og han arbejdede for at fremme landboreformerne i Vejle amt. Han fornyede også den lokale kirkes inventar, og blev sammen med sin kone begravet under kirkegulvet i 1793.

 

På dette tidspunkt havde han for længst solgt Skerrildgaard til den nye godsejer på Tirsbæk, Jørgen Hvas. Dermed blev Skerrildgaard atter forenet med Tirsbæk, men rygterne svirrede på egnen. Jørgen Hvas havde været ridefoged på en af Tirsbæks øvrige gårde og havde giftet sig med enken til den tidligere, adelige ejer. Den nye frue var fra beskedne kår og havde selv været hønsepige inden hun blev gårdens nye frue. Da Jørgen Hvas søgte om at blive adlet blev der iværksat en undersøgelse af hele miseren, men adlet blev han i 1763, hed nu Jørgen Hvas de Lindenpalm og hans nye adelsvåben hænger stadig over indgangsdøren på Skerrildgaard.

 

På Skerrildgaard blev fæstegårdene allerede tidligt solgt til bøndernes selveje, og i 1790 var det selve hovedgårdens tur, som blev solgt til et konsortium, der udstykkede jordenog atter solgte hovedparcellen med Skerrildgaard.

 

Få år senere kom Skerrildgaard til Inger Christensdatter, der blev gift fire gange, inden gården måtte på auktion i 1825 efter landbrugskrisen. Da kom Skerrildgaard til en englænder, men snart måtte hans søsters tyske mand overtage den.

 

Han hed Johann Heinrich Hoffmann, og havde et skrækkeligt ry. Hans hustru Mary Thornton var efter eget udsagn ganske ulykkelig i sit ægteskab: "Ensom, glædesløs, sjældent elsket, således som mit varme hjerte ønsked det, er mit liv henrundet, så længe jeg kan huske. Den, for hvem mit væsen syntes skabt, blev revet fra mig af skæbnen; den, hvem jeg tilhører, har ingen sans for, hvad jeg er, og hvad jeg kunne sige ham…" Sådan skriver hun om sit liv som frue i 1800-tallet.

Siden kom Skerrildgaard på flere ikke-adelige hænder, og i 1900-tallet har den gennem mere end 100 år været i Tingleff-slægtens eje.

 

Ejerrække

(1450-1462) Thomas Galskyt

(1462-1508) Jep Ræv

(1508-1521) Per Stynby

(1521-1530) Ove Lunge

(1530-1535) Mads Eriksen

(1535-1565) Søren Olufsen

(1565-1584) Iver Lunge

(1584-1614) Iver Lunges dødsbo

(1614-1635) Lisbeth Bryske gift Bille

(1635-1638) Henrik Bille

(1638-1655) Mogens Henriksen Bille

(1655-1666) Knud Henriksen Bille

(1666-1684) Sten Bryske Bille

(1684-1698) Henrikke Sophie Stensdatter Bille gift Brahe

(1698-1703) Henrik Brahe

(1703-1707) Laurids Christensen Westerhof

(1707-1707) Johannes Lindberg

(1707-1712) Peder Christensen Thonboe

(1712-1744) Søren de Hofman

(1744-1760) Hans Sørensen de Hofman

(1760-1767) Jørgen Hvas de Lindenpalm

(1767-1790) Hans Helmuth von Lüttichau

(1790-1791) Jens Bolwig / C.H. von Wildenrath / Hans Buhl

(1791-1797) Peter von Paulsen

(1797-1808) Marcus Nicolaj Monrad

(1808-1810) Inger Christensdatter, gift 1) Monrad, 2) Dons, 3) Sandberg, 4) Lassen

(1810-1811) Andreas Dons

(1812-1812) True Sandberg

(1812-1816) Inger Christensdatter, gift 1) Monrad, 2) Dons, 3) Sandberg, 4) Lassen

(1816-1825) Niels Lassen

(1825-1826) John Thornton Jr. / John Smith

(1826-1836) Johann Heinrich Hoffmann

(1836-1840) Mary Thornton, gift Hoffmann

(1840-1846) Andreas Ludvig Bernth Købke

(1846-1856) Hans Jacob Lindahl

(1856-1869) Søren Therkelsen

(1869-1912) Carl August Ruge

(1912-1953) Hans Sørensen Tingleff

(1953-1964) Enkefru K. Tingleff

(1964-1987) Niels Hansen Tingleff

(1987-2016) Claus Tingleff

(2016-20xx) Claus, Frans og Ulrik Tingleff

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 211 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• MerringgaardMerringgaard. Bygningen står som et langstrakt, grundmuret anlæg i én etage. Den fik...
• Barritskov GodsBarritskov er særlig derved, at gården fra 1356 til 1913 blev nedarvet og aldrig omsat i...
• UssinggaardI første halvdel af 1600-tallet var Ussinggaard ejet af Kirsten Munk, der efter hendes...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os