Logo

Skjoldemose

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Skjoldemose

 

• Region Syddanmark. Sydfyn, Egebjerg Kommune, 13 km nordvest for Svendborg

• Adresse: Rødmevej 45, 5771 Stenstrup. Telefon: 62 26 28 58

• Ingen offentlig adgang, men ses fra vej

• Lars Niels Brock Ulrich

• Skjoldemose Gods er på 251 ha med Hvidkilde Bondegård

• Opført 1662. Ombygget og restaureret 1868 og 1916



 

Skjoldemoses svungne gavle antyder ædel renæssance. Men skinnet bedrager, delvist. Skjoldemose er rigtignok en 1600-tals herregård, men gavlene er først påsat ved en ombygning i 1868, hvor den historiske stil krævede enten gotik eller renæssance eller måske bedst lidt af hvert.

 

Den simple enkeltstående bygning er opført i røde mursten i to etager under et stejlt sadeltag med røde tegl. Bygningen står på en høj sokkel af granitkvadre. I haven mod nord og øst er tydelige rester af det nedlagte voldgravsanlæg.

 

Ved en ombygning i 1916 opførtes det kvadratiske indgangstårn med portal på hovedbygningens sydside. Det særprægede indgangsparti omgives af en udskåret egetræsportal i nordisk stil. En fornem sandstenstavle er anbragt over den svære sortbejdsede trædør. På tavlen er anført året 1662 og bygherren, rigsråd Otte Krags våben. Tavlen har tidligere siddet over den gamle indgang på Skjoldemoses sydfacade.

 

Skjoldemose

 

Adelsfamilien Krag ejede Skjoldemose til 1773. Siden har gården været i forskellige borgerlige familiers hænder. Digteren Poul Martin Møller blev i 1827 gift på Skjoldemose med Betty Berg, datter af godsejer Christian Fr. Berg. Den sydfynske greveslægt Schaffalitzky de Muckadell overtog Skjoldemose i 1854. I 1868 blev bygningen »restaureret«. Forskellige senere tilbygninger blev nedrevet, voldgraven nedlagt og »rigtige« renæssancegavle påsat. Ved kammerherre Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadells død i 1905 blev godset atter frasolgt. Skjoldemose har siden 1905 tilhørt familien Ulrich. hvis første repræsentant lød det gode navn Justus Slgismund Ulrich.

 

Skjoldemose

 

Skjoldemose

Skjoldemose omkring 1900

 

Skjoldemose er en gammel sædegård, den nævnes første gang i 1475. Gården ligger i Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Egebjerg Kommune (nu Svendborg Kommune). Hovedbygningen er opført i 1662 og ombygget i 1916.

 

Ejere af Skjoldemose

(før 1475) Mette Pedersdatter Present gift Hardenberg

(1475-1500) Erik Eilersen Hardenberg

(1500-1545) Corfitz Eriksen Hardenberg

(1545-1550) Corfitz Eriksen Hardenbergs dødsbo

(1550-1567) Knud Corfitzen Hardenberg

(1567-1585) Mette Jørgensdatter Urne gift Hardenberg

(1585-1587) Mette Knudsdatter Hardenberg gift Friis

(1587-1616) Christian Friis

(1616-1617) Mette Knudsdatter Hardenberg gift Friis

(1617-1617) Mette Pallesdatter Grubbe gift Rosenkrantz

(1617-1630) Axel Rosenkrantz

(1630-1645) Holger Rosenkrantz "den rige"

(1645-1645) Anne (Holgersdatter) Rosenkrantz gift Krag

(1645-1666) Otte Nielsen Krag

(1666-1713) Niels Ottesen Krag

(1713-1719) Sophie Nielsdatter Juel gift Krag

(1719-1725) Niels Nielsen Krag

(1725-1730) Sophie Justsdatter Juel gift Krag

(1730-1753) Frederik Christian Nielsen Krag

(1753-1785) Sophie Justsdatter Juel gift Krag

(1785-1797) Balthasar Gebhard von Obelitz

(1797-1851) Christian Frederik Hansen Berg

(1851-1854) Christian Frederik Hansen Bergs dødsbo

(1854-1858) Albrecht Christoffer lensgreve Schaffalitzky de Muckadell

(1858-1901) Carl Henrik Ditlev Wilhelm baron Schaffalitzky de Muckadell

(1901-1905) Erik lensgreve Schaffalitzky de Muckadell

(1905-1905) Erik lensgreve Schaffalitzky de Muckadells dødsbo

(1905-1949) Justus Sigismund Ulrich

(1949-1973) Niels Brock Ulrich

(1973-2001) Christian Niels Brock Ulrich

(2001-20xx) Lars Niels Brock Ulrich

 

4. generation Lars Niels Brock Ulrich: – født 9. juli 1967. Gift med Birte Désiréé Bretteville Ulrich født Lenzberg. Parret har 3 børn. I 2001 købte Lars Niels Brock Ulrich Skjoldemose af sin far Christian Niels Brock Ulrich og er såledesden nuværende godsejer af Skjoldemose.

Lars Niels Brock Ulrich er uddannet landmand og driver i dag Skjoldemose som en innovativ virksomhedmed fokus på landbrug. Han har vist sig som en visionær godsejer, der sammen med sin fætter AndersChristian Ulrich har skabt succesen ”Gorillapark”, – Danmarks bedste og største klatrepark. Sideløbende har Lars Niels Brock Ulrich skabt en forretning i snedkerværkstedet på Skjoldemose, hvor man tilbyder diverse former for snedkerarbejde. Skjoldemose huser filmproduktionsselskabet, Bandit Productions, der ejes og drives af hans hustru, Désiréé Bretteville Ulrich. Désiréé Bretteville Ulrich – født d. 27. juni 1975 i København.

Désiréé Bretteville Ulrich producerer film. Med en baggrund på bl.a. TV2, TV3, BSkyB, VIACOM og CNBC driver hun virksomheden Bandit Productions, hvor hun tilbyder ”skæve” film til hjemmesider.

 

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.355 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HofmansgavePå det nordlige Fyn, på vestsiden af Odense Fjord ved bugten Egense Dyb, ligger den...
• JuelsbergJuelsberg var krongods til 1669, da det blev købte af Claus Rasch, han kaldte sin nye...
• EgebjerggårdEgebjerggård er en hovedgård, som er oprettet i 1650 med navnet Einsidelsborg, kaldt...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os