Logo

Skjoldenæsholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Skjoldenæsholm

 

• Midtsjælland, Ringsted Kommune, 14 km nord for Ringsted

• Skjoldenæsvej 106, 4174 Jystrup. skj.dk 57 53 87 50  

• Hotel og konferencecenter Golf. Offentlig adgang til park. Sporvejsmuseum og rekreativt område med voldstedet Skjoldenæs. Gyldenløveshøj, restaurant - https://www.skj.dk/

• Kammerherre, hofjægermester Vilhelm Bruun de Neergaard

• 1.529 ha

• Opført 1766. Sidefløje opført 1803. Restaureret 1916. Ombygning 1971-72

 

Skjoldenæsholms hovedfløj er opført i 1766, mens sidefløjene er blevet tilføjet i begyndelsen af 1800-tallet. Hovedbygningen er i dag indrettet som hotel- og kursuscenter. I det omgivende kuperede landskab finder man det berømte Sporvejsmuseum. Nord for herregården kan Sjællands højeste punkt, Gyldenløveshøj, bestiges, og et par km mod syd findes de velbevarede rester af middelalderborgen Skjoldenæs ved Valsølille Sø. 


Skjoldenæsholm

  


VIGTIGE ÅRSTAL

1131 Knud Lavard myrdes ved Haraldsted syd for Skjoldenæsholm.

ca. 1200 Kongsgård med voldanlæg ved Valsølille Sø.

1348 Valdemar Atterdag generobrer efter to års belejring den pantsatte kongeborg.

1567 Borgen nedlægges som kongeligt administrationscenter og nedbrydes.

1662 Kongehuset afhænder krongodset Skjolde næs.

1766 Den nuværende hovedbygning opføres.

1967 Hotel- og kursuscenter indrettes på Skjoldenæsholm.

1978 Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm oprettes.

 

Skjoldenæsholm

 

• Bygningen

Skjoldenæsholms hovedbygning blev opført i 1766 for grevinde Anna Joachimina Danneskiold-Laurvig muligvis med rokokoarkitekten Philip de Lange som bygmester. Det 13 fag lange hovedhus er opført med gule mursten under et helvalmet rødt tegltag. Bygningens midterparti mod såvel have som gårdsplads fremhæves med en kraftig fremspringende tre fag bred og et fag dyb risalit med profileret trekantfronton under et skifertag. Indgangsportalen flankeres af to doriske søjler, der bærer en smukt profileret trekantgavl. Over døren er indsat en tavle fra 1807, der beretter om bygherren, grevinde Danneskiold Laurvig, »Skjoldnæsholms Godses evig uforglemmelige velgørerinde«.

 

Skjoldenæsholm

 

De to lidt lavere sidefløje i rødgule sten er opført i 1803 og sammenbygget med hovedhuset ved en smal mellemgang. Den østre sidefløj rummer rester af Skjoldenæsholms oprindelige bindingsværksbygning fra 1660'erne. Den lave bygning rejser sig på et højt kampestensfundament ud mod den smukke Gårdsø.

 

Skjoldenæsholm

 

• Interiør

Skønt huset i begyndelsen af 1970' erne blev indrettet til kursuscenter ved arkitekt Per Gent, fremstår hovedbygningen endnu med velbevarede rum fra opførelsestidspunktet. Hovedfløjen fremtræder med en symmetrisk rumfordeling og et interiør med profilerede dørfyldninger og høje paneler, der forlener stedet med en fornem autenticitet. I den store havesal midt i bygningen er bevaret bemalede væglærreder og dørstykker med klassiske allegoriske motiver. I andre af hovedfløjens rum finder man malede tapeter og vægmalerier, dertil et klassisk inspireret møblement og bemalede spejle. Bemærkelsesværdig er den sjældne udsmykning af flere af de sydvendte rum, hvor de bemalede tapeter er forsynet med ferniserede kobberstik fra panel til loft.

 

Skjoldenæsholm


Skjoldenæsholm

• Omgivelser

Skjoldenæsholm ligger i hjertet af det kuperede, skovrige Midtsjælland 1 km syd for Sjællands højeste punkt, Gyldenløveshøj på 126 m. Skjoldenæsholms park er forbundet med de omgivende fredskovsarealer. Der er offentlig adgang til den 10 ha store landskabelige park i et kuperet terræn på nordvestsiden af Gårdsø. Umiddelbart nord for hovedbygningen er bevaret rester af barokhaven med høje gamle træer, lindealleer og damme samt ruinerne af et ishus.

 

Skjoldenæsholm

 

• Historie

Syd for vejen mod Ringsted over Haraldsted ligger ikke alene det gamle kongelige voldsted, Skjoldenæs, men også de velbevarede rester af »Kong Valdemars Vej«. Den middelalderlige kongevej, der har været brolagt og flankeret af randsten, løber i en lige linie gennem landskabet til voldstedet fra nord. Den ca. 2 km lange vejstrækning har været en del af det middelalderlige vejsystem, der blev opbygget af Valdemar Atterdag i anden halvdel af 1300-tallet.

 

Skjoldenæs Voldsted, eller Slot, ligger betagende smukt på et næs ved bredden af Valsølille Sø. Et fredfyldt sted, hvor gøgen kukker arrigt af de indtrængende på det uplejede historiske anlæg. Det imposante voldsted, der består af to høje cirkulære borgbanker adskilt af en grav og omgivet af en fælles voldgrav, stammer formentlig fra 1200-tallet. Der er tale om et tidstypisk motte-anlæg med forborgens mandskabsog husdyrsbygninger samt herskabets fornemme bolig, det såkaldte palatium opført af solide munkesten. På den bagvedliggende borgbanke har stået et svært tårn, den egentlige forsvarsindretning, hvor man søgte hen, når forborgen ikke længere kunne holdes under et angreb.

 

Det var formentlig netop, hvad der skete, da Skjoldenæs markerede sig i de skriftlige kilder i midten af 1300-tallet. Den gamle kongeborg var da i den holstenske greve Johans besiddelse. Formentlig var den blevet pantsat af den uheldige Christoffer 2., konge 1319-1332. Men i 1346-48 blev den efter belejring tilbageerobret af Valdemar Atterdag under hans ret brutale genopbygning af riget efter 1340. Borgen blev siden hovedsæde for lenet Skjoldenæs. I forbindelse med Peder Oxes lensreform efter den første svenskekrig blev lenet nedlagt i 1567. Den kongelige lensmand Bjørn Andersen Bjørn fik ordre om at nedbryde borgen. Stenene blev siden genanvendt på Fr. 2.'s pragtbyggeri, Frederiksborg.

 

Efter nedlæggelse af kongsborgen på Skjoldenæs forblev jorden i kongehusets besiddelse. I de svære tider efter den ulykkelige svenskekrig 1657-60 blev godset udlagt til en af den nyindførte enevældes borgerlige embedsmænd. Til gengæld for lån til den betrængte konge blev Skjoldenæs i 1662 overdraget til rentemester Henrik Muller (1609-1692) Denne opførte en ny hovedbygning 2 km nord for ruinerne af det gamle slot. Skjoldenæsholm kaldte han sin beskedne herregård i bindingsværk. Rester af Mullers hus, den såkaldte »grevindefløj«, indgår i den nuværende hovedbygnings vestlige sidefløj.

 

Godset kom allerede i 1682 ved Mullers fallit tilbage til kronen. Året efter overlod Chr. 5. godset til sin halvbroder, Norges statholder Ulrik Fr. Gyldenløve. Herfra kom Skjoldenæsholm ad snørklede veje til den fjerne slægtning, grevinden af Danneskiold-Laurvig, der i 1762 overtog godset efter sin afdøde mand. Hun nedbrød det meste af den gamle hovedbygning og lod den nuværende opføre i 1766. I 1794, året før sin død, afhændede hun Skjoldenæsholm til godsejer Anne Marie Bruun de Neergaard fra Svenstrup. Skønt Skjoldenæsholms hovedbygning i 1967 blev opgivet som privatbeboelse, tilhører godset stadig den Bruun de Neergaardske slægt.

 

Skjoldenæsholm

Flere rum i Skjoldenæsholms hovedbygning er dekoreret med unikke tapeter med indsatte ferniserede kobberstik med klassiske motiver.

 

Skjoldenæsholm

Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig (1762)

 

Ejere af Skjoldenæsholm

(1134-1364) Kronen

(1364-1378) Peder Nielsen Jernskæg

(1378-1385) Anne Pedersdatter Jernskæg gift (1) Oluf Lunge (2) Mikkel Rud

(1385-1400) Mikkel Rud

(1400-1429) Jørgen Mikkelsen Rud

(1429-1662) Kronen

(1662-1682) Henrik Müller

(1682-1683) Kronen

(1683-1696) Ulrik Frederik Gyldenløve

(1696-1703) Christian Gyldenløve

(1703-1720) Frederica Louisa Danneskiold-Samsøe gift af Augustenborg

(1720-1754) Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig

(1754-1762) Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig

(1762-1794) Anna Joachimine Ahlefeldt gift Danneskiold-Laurvig

(1794-1795) Anna Marie Møller gift Bruun de Neergaard

(1795-1846) Johan Andreas Bruun de Neergaard

(1846-1891) Andreas Theodor Bruun de Neergaard

(1891-1914) Poul Johan Carl Bruun de Neergaard

(1914-1935) Henri Bruun de Neergaard

(1935-1960) Ejler Bruun de Neergaard

(1960-1993) Vilhelm Bruun de Neergaard

(1993-2001) Vilhelm Bruun de Neergaard / Pensionskassen Pen-Sam

(2001-2005) Boet efter Vilhelm Bruun de Neergaard / Pensionskassen Pen-Sam

(2005-20xx) Susanne Bruun de Neergaard (Hovedbygning)

(2005-2015) Pensionskassen Pen-Sam (jorden og skoven)

(2015-20xx) Christian J. J. baron Wedell-Neergaard til Svenstrup Gods (jorden og skoven)

 

Skjoldenæsholm

 

SPORVEJSMUSEET

Fra Kong Valdemars Vej kan man fortsætte med et andet og mere moderne trafikpolitisk tiltag På Skjoldenæsholms jorder, lidt syd for hovedbygningen, indrettedes i 1978 det populære Sporvejsmuseum. Her kan køres med museumsbane, og man kan få et godt indblik i den sørgelige historie om den katastrofale nedlæggelse af vore sporvognsruter frem til den sidste københavnske sporvogn i 1 972. Det er symbolsk, at beretningen om en af den nyere Danmarkshistories største økonomiske og trafikpolitiske fejltagelser fortælles på et gods over 50 km fra hovedstaden. For at fuldende ironien er museet tilmed anlagt på en stump af den jernbane i Danmark, der havde den korteste levetid, nemlig den midtsjællandske jernbane mellem Ringsted og Frederikssund (1925-1936).

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.716 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• JuellundJens Juel nedlagde i 1694 to ældre herregårde, Jonstrup og Herlufstrup, og byggede i deres...
• Eskildstrup godsHerregården Eskildstrup kan spores helt tilbage til 1300-tallet. Eskildstrup blev under...
• JuellundJens Juel nedlagde i 1694 to ældre herregårde, Jonstrup og Herlufstrup, og byggede i deres...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os