Logo

Snedinge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Snedinge 

 

Snedinge stammer tilbage fra den sene middelalder.

Gårdens historie er knyttet til grevskabet Holsteinborg, som den var en del af fra 1708 til 1921.

Hovedbygningen på Snedinge er et tofløjet anlæg i hvidpudset grundmur, der er åbent mod øst og nord.

Til Snedinge hører et trefløjet, usammenhængende anlæg af avlsbygninger, der blev opført i midten af 1600-tallet.

 

Snedinge

Ørslevvej 230

4230 Skælskør

Region Sjælland - Slagelse kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Ulrich greve Holstein-Holsteinsborg

Hovedgård: 284 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og museum

Forbindelser: Snedinge er en del af Holsteinborg Gods. Se Holsteinborg

 


 

Snedinge 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen på Snedinge er et tofløjet anlæg, der er åbent mod øst og nord. Fløjene er i hvidpudset grundmur og rødt tegltag. Bygningen står oven på en kælder og en sokkel, der stammer tilbage fra omkring 1615, hvor en ældre hovedbygning blev opført.

Hovedbygningen fra 1615 var af et firefløjet anlæg med et ottekantet tårn. Alt på nær kælderen og sokkelen blev dog senere revet ned.

Fredningsstatus 2014: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Snedinge

 

Snedinge 


Snedinge


Snedinge


Andre bygninger

Lige nord for hovedbygningen ligger et trelænget, usammenhængende anlæg af avlsbygninger, der åbner op mod hovedbygningen. Den vestlige længe er grundmuret og med rødt tegltag, og der er to små sidefløje som stikker ud fra den på den vestlige facade. Den indeholder kostalden og er opført omkring 1640. Den nordlige længe er ligeledes grundmuret, men har sort tag og rummer en lade, som oprindeligt blev opført i 1663. Den østlige fløj fra 1567 er ligeledes i grundmur med sort tag.

Fredningsstatus 2014: Bygningerne mod nord og øst er fredede.

 

Snedinge 


Snedinge 

 

Omgivelser

Hovedbygningen er omkranset af en gruppe træer, der strækker sig op vest om avlsbygningerne.


Snedinge 


Snedinge

 

Ejerhistorie

Snedinge hovedgård opstod omkring 1370 af en landsby af samme navn. På dette tidspunkt hørte både gården og landsbyen til Bråde Len, som var ejet af Roskilde bispestol. Op gennem 1400- og 1500-tallet blev Snedinge ejet af medlemmer fra Grubbe- og Daa-slægterne. Herluf Trolle Daa solgte den til sin slægtning Alexander Rabe von Papenheim. Inden da havde Herluf Trolle lagt de resterende gårde i landsbyen Snedinge under herregården.

 

Alexander Rabe von Papenheim blev efterfulgt af sin enke Regitze Grubbe i 1631 som ejer af Snedinge. Hun døde i 1650, hvorefter arvingerne solgte Snedinge videre i 1656 til Niels Trolle, som i forvejen ejede gården Trolholm. Dennes søn Herluf Trolle overtog Snedinge i 1667, og han solgte gården videre i 1707 til baron Ulrik Adolph Holstein. Snedinge havde på dette tidspunkt en hovedgårdstakst på 71 tønder hartkorn, hvilket gjorde den til en relativt stor gård.

 

Baron Ulrik Adolph Holstein oprettede i 1708 grevskabet Holsteinborg af Snedinge samt gårdene Fyrendal og Trolholm. Dette grevskab lå Snedinge herefter under indtil lensafløsningen i 1921, hvorefter Snedinge fortsatte med at høre under godset Holsteinborg.

Snedinge er i 2014 ejet af Ulrich Holstein-Holsteinborg og fungerer som avlsgård under Holsteinborg.

 

Ejerrække

(1370-1400) Bråde var sammen med Snedinge samlet len under Roskilde bisperne.

(1400-1460) Jacobus Martini de Snøtinge (Jacob Mortensen) er bispens lensmand på Snedinge.

(1460-1481) Olaf Grubbe er bispens lensmand.

(1481-1483) Jens Mikkelsen er bispens lensmand.

(1500-1511) Niels Grubbe er bispens lensmand.

(1511-       ) Niels Grubbes datter, Karen Grubbe (enke efter Søren Daa er bispens lensmand.

                   Tilsyneladende køber hun godset af bispen.

(       -1538) Erik Daa; Karen Grubbes og Søren Daa's søn Erik Daa (d. 1539) ejer godset.

(1538-1597) Sønnen Jørgen Daa (d. 1598) ejer godset.

(1597-1630) Sønnen Herluf Trolle Daa (d. 1630) ejer godset. Han gjorde det større ved at

                   lægge 6 gårde (resten af landsbyen) ind under hovedgården.

(1630-1631) Alexander Rabe von Papenheim

(1631-1650) En slægtning, Alexander Rabe v. Pappenheim (d. 1631) arver godset, men dør selv

                   året efter, hvorved hans enke, Regitze Grubbe (d. 1650) får gården.

(1650-1656) Arvingerne efter Regitze Grubbe

(1656-1667) Niels Trolle; Regitze Grubbes arvinger skøder godset til Niels Trolle (d. 1667) til

                   Troldholm (Brådes nye navn)

(1667-1704) Herluf Trolle (d. 1714) til nabogodset Trolholm ejer godset.

(1704-1737) Storkansler Ulrik Adolph Holstein overtager Trolholm, Snedinge m.m. og opretter

                    grevskabet Holsteinsborg. Snedinge bliver en anneksgård sammen med Furiendal

(1737-1749) Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg

(1749-1759) Christoph Conrad Holstein-Holsteinborg

(1759-1760) Cay Joachim Detlev Holstein-Holsteinborg

(1760-1796) Heinrich Holstein-Holsteinborg

(1796-1836) Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg

(1836-1892) Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg

(1892-1922) Frederik Conrad Christian Christoffer Holstein-Holsteinborg

(1922-1960) Erik Frederik Adolph Joachim Holstein-Holsteinborg

(1960-1981) Ib Holstein-Holsteinborg

(1981-20xx) Ulrich Holstein-Holsteinborg


Snedinge 

 

Snedinge, hovedgård 9 km SØ for Skælskør. Den er nævnt ca. 1370 og hører nu under Holsteinborg Gods. Den nuværende, hvidkalkede hovedbygning blev i begyndelsen af 1900-tallet opført oven på et kampestensfundament og en kælder fra 1615. 

Bygningen huser et egns- og landbrugshistorisk museum med samlinger inden for emnerne bondekultur, fiskeri, håndværk, husflid, skovbrug, tekstiler og vævning.

Kostalden og laden med de to smallere sidebygninger er fra 1663 og den lange østlænge hidrører antagelig fra 1567 og ca 1660. Bygningerne blev fredet 1918 og fredningen udvidet 1964.

 

Snedinge
Snedinge ca 1919

Snedinge var et mindre len under bispen, som oprindeligt hørte sammen med Bråde (i dag Holsteinborg Gods).
Lidt længere oppe, hvor vejen går til Bøgelunde, lå på det første sted til venstre Snedinge Mølle.

 

Snedinge
Snedinge mølle ca. 1930 


Så galt kan det gå. Selv på de store gårde med mange ansatte er det ikke altid man omgås hinanden med fred og fordragelighed. Det vidner følgende historie om, hentet fra pålidelig kilde ”Det stod i gamle aviser” fra 1938.

To Malkekoner paa Snedinge og den enes Datter blev i Lørdags uvenner om en Stige og kom i vældigt Slagsmaal, hvorunder den ene anvendte et Kosteskaft med en saadan Voldsomhed, at Modparten maatte under Lægebehandling. Efter nogle grimme Saar i Hovedet var syet sammen, Indlagdes hun paa Rude Sygehus. Ogsaa Modparten havde faaet svære Knubs.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 275 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Borreby Herreborgopført i 1550'erne af kansler Johan Friis. Borreby repræsenterer tiden mellem...
• IdagaardIdagaard var en af 4 gårde opkaldt efter Johan Christian Constantin Bruns børn. Alle fire...
• NordruplundDen oprindelige gård på Nordrup tilhørte i mange år slægten Gris. I 1774 opstod det...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os