Logo

Stubbergaard og Stubber Kloster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stubbergaard og Stubber Kloster


Stubbergaard

Stubbergårdvej 7

7830 Vinderup

Telefon 97 44 21 80

Region Midtjylland - Holstebro kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Klaus K Brask-Nielsen

Godsets størrelse: 59.7 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Stubbergård hed tidligere Stubber Kloster

 


 

Stubbergaard var indtil Reformationen Stubber Kloster, men i 1547 blev det oprettet som hovedgården Stubbergaard. Det oprindelige Stubbergaard Kloster lå et stykke fra den nuværende gård. Ruinerne fra det gamle kloster kan stadig ses nær Stubbergaard - se billeder nedenfor.

Stubbergaard var i 1662-1790 delt mellem mange ejere, hvis anparter i gården blev nedarvet gennem generationer.

 

Ejerhistorie

Stubbergaard var oprindeligt et nonnekloster. Stubber Kloster lå et stykke fra den nuværende gård og hørte sandsynligvis under benediktinerordenen. Klosteret nævnes første gang i 1268. Ved Reformationen i 1536 blev al kirkelig ejendom inddraget under Kronen. Klostrene blev nedlagt, men de tilbageværende munke og nonner skulle modtage underhold, så længe de levede. Urolighederne omkring Reformationens indførelse gik hårdt ud over Stubber Kloster, som blev plyndret hele tre gange.

 

Stubber Kloster ændrede efter Reformationen navn til Stubbergaard. Iver Juel overtog den i 1547 og byggede den op som adelig herregård. Det var en betydelig herregård med mere 150 fæstegårde under sig.

 

Svigerdatteren Christence Juel fik et langt forhold til gården, hvor hun levede i over 50 år. Hun fik Stubbergaard i bryllupsgave og overlevede tre ægtemænd og 6 ud af sine 7 børn. Hun boede som enke i 20 år på gården, hvor hun flere gange oplevede fjendtlige hære på egnen. Hun var religiøs, men i strid med den lokale sognepræst, da de havde forskellige syn på kristendommen. Det lykkedes hende i denne strid at få præsten smidt i fængsel og senere landsforvist til Sverige.

 

Christence Juel - og hendes tre ægtemænd - havde mange arvinger og efter hendes død blev gården i en lang periode delt i mange parter. I 1678 var der 12 parthavere til gården. Arvelodderne til Stubbergaard handledes mellem de implicerede parter, men nedarvedes også gennem generationer og kunne evt. atter deles mellem flere arvinger. Eksempelvis ejede Kronen i 1690 1/7 af Stubbergaard, og i 1707 arvede Henrik Huitfeldt 2/7.

 

Slægten Sehested på den nærliggende herregård Rydhave købte i 1725 en halvpart af Stubbergaard, angiveligt med ønske om at samle hele gården. Den anden halvdel fortsatte dog med at have mange ejere og først i 1758 lykkedes det for Morten Andersen Qvistgaard at samle den anden halvpart, som han beholdt i endnu 20 år. Denne andel gik til Peder Hansen, som i 1790 solgte til Niels Sehested på Rydhave. Efter mere en 125 år var Stubbergaard endeligt igen en samlet ejendom under en enkelt ejer. Niels Sehesteds økonomiske forhold var dog i en ringe forfatning og ved hans død blev gården derfor forsøgt solgt på auktion, indtil den slutteligt blev købt af Direktionen for Viborg Stift i 1826.

 

Efterfølgende har der været en lang række ejere. Omkring 1900-tallets begyndelse forfaldt Stubbergaard som landbrug og produktionen stoppede til sidst helt. Da Villads Kudahl købte gården i 1919, fik han i løbet af få år sat skik på det forfaldne landbrug og gården blev efterfølgende igen driftig.

I 2013 var Klaus K. Brask-Nielsen ejer af Stubbergaard.

 

Hovedbygning

Det oprindelige Stubber Kloster lå isoleret ved Stubbergaard sø. Bygningen er nu en ruin, men en hvælvet sal står endnu af vestfløjen. Der er murstensgulv på de bevarede dele og væggene har nicher, der måske har været brugt til helgenstatuer. Der er også bevaret mindre rum med hvælvede lofter, der muligvis har været kælder. Klosteret var en firefløjet bygning opført i røde munkesten.

Da Iver Juel blev ejer, opførte han i 1545 en portfløj og lavede grave omkring klosteret. I 1555 byggede han et fruerstuehus med tårn. Senere byggede Kjeld Juel en bro over den anlagte grav, og han ombyggede desuden det søndre hus og en avlsgård.

 

I løbet af 1800-tallet brændte og forfaldt det meste af klosteret og der blev opført et hus over ruinerne som beskyttelse. Det blev senere af ejeren Valdemar Laursen erstattet af stråtage som afdækning.

Hovedbygningen på det nuværende Stubbergaard er en énfløjsbygning i én etage med rødt tegltag. Bygningen er fra 1849.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Fra slutningen af 1800-tallet blev der bygget en stor trælade på Stubbergaard af ejeren J.P. Nielsen.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygingerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Ruinerne fra det gamle Stubber Kloster ligger nær Stubbergaard. Se nedenfor.

Der ligger i området 142 høje og en række bopladser fra Gudenåkulturen ved Helleså.

 

Ejerrække

( -1536) Nonnekloster, muligvis benediktinerordenen

(1536-1547) Kronen

(1547-1556) Iver Kjeldsen Juel

(1556-1589) Mette Munk, gift Juel

(1556- ) Maren Juel

(1556-1606) Kjeld Juel

(1606-1611) Christence gift 1) Juel, 2) Krabbe og 3) Gyldenstjerne

(1611-1612) Kjeld Krabbe

(1612-1620) Christence gift 1) Juel 2) Krabbe 3) Gyldenstjerne

(1620-1638) Knud Gyldenstjerne

(1638-1658) Christence gift 1) Juel 2) Krabbe 3) Gyldenstjerne

(1662-1744) Mange ejere

(1725-1726) Frederik Sehested (halvpart)

(1726-1753) Birgitte Sophie Sehested(halvpart)

(1753-1773) Jens Sehested (halvpart)

(1773-1775) Elisabeth Birgitte gift 1) Sehested og 2) Numsen (halvpart)

(1775-1783) Frederik Numsen (halvpart)

(1744-1778) Morten Andersen Qvistgaard (halvpart)

(1778-1790) Peder Hansen (halvpart)

(1783-1821) Niels Sehested

(1821-1826) Boet efter Niels Sehested

(1826-1826) Viborg stiftsøvrighed

(1826-1836) N.L. Boserup

(1836-1870) Jacob Boserup

(1870-1872) M. Skow

(1872-1873) Interessentskab

(1873-1876) H. Lund

(1876- ) J.P. Nielsen

( -1880) Ludvig Jensen

(1880-1890) Alfred Kabell

(1890- ) Sv. G. Møller

( -1902) Holger Møller

(1902-1904) Kr. Rørdam

(1904-1910) H. C. Nielsen-Svinning

(1910-1915) A. Stahlhut Nielsen

(1915-1915) Konsortium

(1915-1919) Valdemar Lund

(1919- ) Villads Kudahl

( - ) C.M.J. Kudahl

(2001-20xx) Klaus K. Brask-Nielsen

 

Stubberkloster


Stubbergaard og Stubber Kloster Stubbergaard og Stubber Kloster

Bag granitmurene gemmer de spændende rester af nonneklostret sig.

 

Stubbergaard og Stubber Kloster

 

Stubbergaard og Stubber Kloster


Stubbergaard og Stubber Kloster


Stubbergaard og Stubber Kloster

 

Naturskønt område med Stubber Kloster ruin og Stubbergård Sø

Historisk set har området ved Stubbergård Sø været et attraktivt sted at slå sig ned, og der har levet mennesker siden stenalderen. Der er et rigt fugle- og dyreliv omkring søen, og på din vandring rundt på Mosestien, hvor du i øvrigt går på en brolagt sti tværs over mosen, møder du bl.a. sortehusene, som er to små stråtækte huse, som tidligere har tjent som bådhuse for søens fiskere. Inde i husene kan du læse meget mere om søen og området.

 

Stubbergaard og Stubber Kloster


Stubbergaard og Stubber Kloster


Stubbergaard og Stubber Kloster

 

Langt ude i søen på en lille halvø ligger resterne af Stubber Kloster. Der er en ganske særlig stemning over Stubber Kloster. Ord som enkelthed, afsondrethed og ensomhed præger stedet. Der står en enlig klosterbygning tilbage, som er bevaret i dag. Den har engang været en del af et større firefløjet anlæg og en del højere end i dag. Faktisk er det i dag kælderbygningen vi ser. Klostret nævnes første gang i 1268 som Claustrum Tubbetorp og har formentlig tilhørt Benediktinerordenen. Efter Reformationen i 1536 blev klostret overtaget af kronen og forlenet til Ivar Juel. På det tidspunkt overtog han også 12 nonner, og det forlyder at allerede få år efter var både kloster og kirke stærkt forfaldne.

 

Ruinen er åbent for publikum, og der er en dejlig gåtur derud. Her er vandreruter, både for den øvede vandrer og for børn og personer i kørestole.

 

Stubbergård Sø ligger på Søgårdvej, og man kører ind ad en længere grusvej, som munder ud ved hedens start. Her er både P-pladser, toiletter, borde og bænke. To stier starter ud fra parkeringspladsen. ”Mosestien” er en 1,7 km handicapvenlig sti, som går gennem mosen ved den nordlige ende af Stubbergård Sø, mens den anden tur rundt om søen er på 14 km og kræver gode lægmuskler i det kuperede terræn.

 

Stubbergård Sø

 

Stubbergaard og Stubber Kloster

Stubbergård Sø set mod syd fra Stubberkloster

 

Område: Midtjylland - Holstebro Kommune

Tilløb: Ladegård Bæk, Nautrup Bæk og Stampestrømmen

Afløb: Stubber Å Flyndersø Karup Å Skive Fjord.

Overfladeareal: 150 ha

Middeldybde: 2,3 meter

Maks. dybde: 10 meter

 

Stubbergård Sø er en ca. 150 hektar stor sø beliggende syd for Flyndersø, sydøst for Vinderup, nord for Haderup, i den vestlige del af Midtjylland. Ved østsiden af søen ligger ruinen af Stubber Kloster.

 

Stubbergaard og Stubber Kloster Stubbergård Sø og Stubber Kloster

 

Stubbergård Sø er præget af iltsvind, da den især gennem sit tilløb fra Stampestrømmen får tilført store mængder organisk stof. Søen var tidligere omgivet af heder og overdrev, der nu for en stor del er dyrket eller tilplantet. Ved nogle kildevæld ved søens sydøstlige bred findes flere sjældne mosser og blomsterplanter.

 

Naturbeskyttelse

Søen er en del af Natura 2000-område nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø (H41 og F29) og er habitatområde]. Stubbergård Sø og det omkringliggende landskab, i alt 437 hektar, har siden 1980 været fredet, for at bevare de naturvidenskabelige, kulturhistoriske, og landskabelige værdier og forbedre offentlighedens adgang til området, der er privatejet. Fredningen blev udvidet i 2004 med en afmærket sti i moseområdet nord for søen.

 

Stubbergaard og Stubber Kloster

 

 Stubbergaard og Stubber Kloster


Stubbergaard og Stubber Kloster



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (22 stemmer)
Siden er blevet set 8.266 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her