Logo

Vaabensholm - Våbensholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vaabensholm - Våbensholm


Vaabensholm hed tidligere Væbnersholm og før det Føvling. Gården har siden 1798 hørt under herregården Mattrup.

Vaabensholms hovedbygning er opført i grundmur i 1999. Gården er placeret inde i Våbenholm skov.

 

Vaabensholm - Våbensholm

Våbensholmvej 8

8740 Brædstrup

Region Midtjylland - Horsens kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Anders Steen Westenholz

Holmegaard Kød Holding ApS

Telefon 55 54 75 00

Hovedgård: 41 ha

Funktion: Landbrug

Forbindelser: Mattrup Gods 

Våbensholm er en del af Mattrup Gods, der bl.a. også omfatter hovedgården Mattrup og har et samlet areal på 1807,6 ha

 


Vaabensholm - Våbensholm 

 

Hovedbygning

Vaabensholms hovedbygning er opført i 1999.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Vaabensholm - Våbensholm

 

Andre bygninger

Til Vaabensholm hører en ladebygning fra 1921 i cementsten med metaltag.

Fredningsstatus 2014: Avlsbygningen er ikke fredet.


Vaabensholm - Våbensholm

 

Omgivelser

Vaabenholms bygninger er placeret inde i Våbenholm skov, som hører til gården.

Ved Vaabensholm ligger der to fredede oldtidsminder.


Vaabensholm - Våbensholm

Vaabensholm - Våbensholm 

 

Ejerhistorie

Vaabensholm er en gammel herregård, der oprindelig hed Føvling. Gården blev allerede nævnt i 1432, hvor den var ejet af lavadelsslægten Væbner. Slægten uddøde med Peder Terkelsen Væbner i 1587. Hans enke, Else Juul, ejede derefter gården, der fra da kaldtes Væbnersholm.

I 1612 tilhørte Væbnersholm Jacob Krabbe, der var nevø til Peder Terkelsens søster. Han solgte gården til Elisabeth Daa, der testamenterede den til sin søn Corfits Ulfeld til Mattrup. I 1670 skødede han en del gods - heriblandt Væbnersholm - til sin søn, Jakob Ulfeld.

 

Jakob Ulfeld blev senere straffet af Christian V (1646-1699) for at have behandlet sin hustru dårligt, og da han døde i 1688, gik Væbnersholm og alt hans gods derfor til Kronen.

I 1694 udlagde kongen Væbnersholm til ryttergods under det skanderborgske rytterdistrikt. Ryttergods var krongods, der skulle forsørge hærens rytterregimenter.

 

Ved ryttergodsets ophævelse i 1767 oprettede Kronen herregården Vaabensholm på Væbnerholms tidligere placering. I 1798 blev denne gård erhvervet af Thyge Jesper de Thygeson, som igen lagde den under Mattrup, der nu var blevet ophævet til et stamhus. Et stamhus var et gods, hvortil arveretten var båndlagt således, at det hverken kunne deles, bortsælges eller pantsættes.

 

Stamhuset Mattrup blev dog allerede ophævet i 1828, da dets besidder, Niels Emanuel de Thygeson, var dybt forgældet. Dette betød imidlertid ikke, at Vaabensholm blev skilt fra Mattrup, da gården på den efterfølgende tvangsauktion fulgte med Mattrup til Thyge G. C. F. De Thygeson.

Vaabensholm er i 2014 stadig underlagt Mattrup gods, som siden 1989 har været ejet af aktieselskabet Mattrup Gods A/S.

 

Ejerrække

(1432-1466) Terkel Pedersen Væbner

(1466-1504) Peder Terkelsen Væbner

(1504-1520) Arvinger efter Peder Terkelsen

(1510-1546) Terkel Pedersen Væbner

(1546-1587) Peder Terkelsen Væbner

(1587-       ) Else Juul, gift Væbner

(       -1649) Jacob Krabbe

(1649-       ) Elisabeth Daa

(       -1670) Corfitz Ulfeld

(1670-1688) Jacob Ulfeld

(1688-1768) Kronen

(1798-1822) Thyge Jesper de Thygeson

(1822-1828) Niels Emanuel de Thygeson

(1828-1851) Thyge G.C.F. De Thygeson

(1851-1853) F.V. Schütte

(1853-1866) Regnar Westenholz

(1866-1878) Mary L. Hansen, gift Westenholz

(1878-1883) Thomas Frederik Westenholz

(1883-1920) Regnar Asker Westenholz

(1920-1961) Thomas E. Westenholz

(1961-1989) S.T. Westenholz

(1989-20xx) Anders Steen Westenholz

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.312 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1353220-12-2022 11:55:05 Flemming Åge Gudme Jensen
det er interasant at læse om våben holm---jeg kan fortælle jeg har en ven der hedder våben til fornavn---fulde navn Våben Latsen han er 92 år og født på Våbenholm hvor hans forældre vat ansat derfor kom deres lille søn til at hede Våben

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her