Logo

Vejstrupgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vejstrupgård

 

• Region Syddanmark. Sydøstfyn, Svendborg Kommune, 9 km nord for Svendborg

• Vejstrupgaards Allé 1, 5882 Vejstrup. 46 97 81 81

• Kun adgang til parken efter forudgående aftale. Herregårdsarrangementer i juli måned. Vejstrup Vandmølle umiddelbart syd for parken har offentlig adgang

• Godsejer Anders Christian Halberg

• 195 ha

• Opført 1754. Ombygget 1781. Vandmølle 1838



Den pæne, enkle klassisk inspirerede hovedbygning er hvidpudset med et rødt valmet tegltag. Over den nordvendte hovedindgangs dobbeltdør er indsat en marmortavle, hvis latinske inskription oplyser, at bygningen skulle være opført i 1622 og restaureret i 1781 af H. Koefoed. Landsdommer Koefoed købte rigtignok Vejstrupgård i 1781; men det nuværende hus er dog opført i 1754 på fundamenter af en tidligere barokgård. 

 

Vejstrupgård

Vejstrupgårds diskrete og enkle 1700-tals hovedbygning ligger sammen med middelalderkirken i den sydvestlige del af Vejstrup landsby.

 

Nordvest for hovedbygningen ligger en række ældre og nyere avlsbygninger, som stadig anvendes til deres formål. En alle med omfangsrige lindetræer fører fra landevejen mellem Svendborg og Nyborg op til herregården. Umiddelbart nord for alleen ses Vejstrup kirke. Kirken har siden middelalderen været nær knyttet til hovedgården.

 

Vejstrupgårds smalle sydvendte have med karpedam og tæt skov mod vest falder jævnt ned mod den kønne fynske vandmølle i havens sydlige udkant. En meget dansk idyl ved Vejstrup A med den opstemmede mølledam, blishøns og ænder og lyden af rindende vand fra møllens to svære træhjul.

 

Vejstrupgård

 

Vejstrupgård nord for Svendborg er en af landets mere upåagtede herregårde. Den arkitektonisk vanskeligt bestemmelige gård ligger omgivet af store avlsbygninger mod nord og en smuk park, der med brede plæner løber ned mod Vejstrup Å med et tilhørende mølleanlæg i kraftfuldt fynsk bindingsværk.

 

Vejstrupgård var oprindelig en landsbyhovedgård, et led i den by, hvorefter den har fået sit navn. Gården ligger i Vejstrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1754, tilbygget i 1802 og ombygget i 1842.

 

Ejere af Vejstrupgård

(1359-1372) Jens Carlsen

(1372-1437) Nicholaus Pæthersson

(1437-1483) Hestred Kep

(1483-1535) Peder Lauridsen

(1535-1581) Kronen

(1581-1583) Mikkel Nielsen Sandberg

(1583-1618) Oluf Gaas

(1618-1623) Niels Oluf Gaas (søn)

(1623-1637) Hilleborg Stigsdatter Pors gift Gaas

(1637-1637) Christian Gaas (bror)

(1637-1637) Kirsten Nielsdatter Gaas gift Kaas (brors datter)

(1637-1676) Erik Kaas

(1676-1688) Rudbek Eriksen Kaas (søn)

(1688-1688) Sophie Christine Rudbeksdatter Kaas gift Gagge

(1688-1708) Rudbek Gagge

(1708-1709) Sophie Christine Rudbeksdatter Kaas gift Gagge

(1709-1713) Jacob Pedersen

(1713-1722) Rasmus Pedersen

(1722-1749) Hans Kellinghuusen

(1749-1751) Christian Møller / Oluf Borchlund

(1751-1760) Oluf Borchlund

(1760-1771) Johan Thomas Flindt

(1771-1782) Bernhard von Westen

(1782-1799) Hans Koefoed

(1799-1802) Frederik Christian af Augustenborg

(1802-1810) Hans Koefoed

(1810-1813) Simon Andersen Dons

(1813-1816) Rasmus Møller

(1816-1847) Hans Møller (søns søn)

(1847-1874) Hans Bredal Møller (søn)

(1874-1918) Hans Bredal Møller (søn)

(1918-1921) Firmaet Petersen & Jensen

(1921-1957) Poul Christiansen

(1957-1984) Poul Christiansen (søn)

(1984-2009) Niels Jørgen Harald Halberg

(2009-20xx) Anders Christian Halberg

 

Vejstrupgård

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.540 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her