Logo

Villerup Hovedgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Villerup Hovedgård

 

Villerup er en gammel hovedgård, hvis kendte historie går tilbage til middelalderen.

Den østrigske officer Hans Wulf von Unger, der giftede sig med en datter af den foregående ejer, satte et stærkt præg på gården i 1600-tallet.

Villerup er en gammel herregård beliggende ca. syv kilometer vest for Hjørring i Skallerup Sogn, Hjørring Kommune i Vendsyssel. Avlsbygningerne fremstår i sort og hvid bindingsværk.

Der er endnu rester af de gamle voldgrave, der skulle beskytte gården i midten af 1500-tallet. 

 

Villerup Hovedgård

Villerupvej 78-80

9800 Hjørring

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Johannes Falk

Telefon 98 96 20 73

Godsets størrelse: 109 ha

Andet: 2 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Eskjær (Nordjylland)

 


Villerup Hovedgård 

 

Hovedbygning

Oprindeligt var her givetvis et trefløjet hus med tegltag. Hans Wulf von Unger fornyede midt i 1600-tallet hovedbygningen til en stor, flot, trefløjet gård.

I 1802 opførte Espen Bruun på stedet en ny hovedbygning, der bestod af to enetages fløje i grundmur med tegltag. Senere kom der endnu en fløj til ligesom på Hans Wulf von Ungers gård. Espen Bruun anlagde også gårdens store og smukke haveanlæg.

I midten af 1900-tallet blev både hoved- og avlsbygningerne moderniseret. I dag fremstår hovedbygningen i en enkelt fløj med hvidt murværk.

Omfattende istandsættelser har pågået siden Vibe og Johannes Falk overtog gården i 1995.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Villerup Hovedgård 

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne bestod i 1769 af to stalde og en lade, i 1800 var der kun to ladegårdshuse, og Espen Bruun tilføjede omkring denne tid endnu en lade af egebindingsværk. Senere kom to grundmurede avlsbygninger til. Både i 1900- og 2000-tallet er der opført yderligere avlsbygninger.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Villerup Hovedgård

 

Omgivelser

Hele sognet led i 1500- og 1600-tallet hårdt under sandflugten. Flere byer, gårde og møller er helt forsvundet, og landbrugsjorden blev mange steder dårligere.

Flere steder i klitterrænnet mod vest har man fundet bopladser fra yngre stenalder, mens der nord for Nørlev er fundet en stengrav fra ældre romersk jernalder. 

 

Villerup Hovedgård

 

Ejerhistorie

Omkring år 1300 skal Villerup have tilhørt ridderen Stig Pedersen Skovgaard, der var høvedsmand i Vendsyssel og ejede en række herregårde. 

 

Gennem ægteskaber gik gården i begyndelsen af 1400-tallet til Smalsted-slægten. En af mændene fra denne slægt, Otte Nielsen Smalsted, anlagde i midten af 1500-tallet sandsynligvis de voldgrave om borggården, som man endnu kan se spor fra i haven. Otte Nielsen Smalsted udvidede sine jordbesiddelser ved i 1541 at henvise til, at visse områder traditionelt havde været i familiens eje. Hans søn døde i 1620 som slægtens sidste mand, og gården blev solgt.

 

Under Kejserkrigen (1625-1629), der var del af Trediveårskrigen, blev Villerup brugt af en kaptajnløjtnant Otto og hans "gamle rytterregiment". Den nye ejer, Claus Kaas, har da midlertidigt boet et andet sted.

 

På en af egnens gårde boede den østrigske officer Hans Wulf von Unger, som havde været i dansk krigstjeneste, men var blevet fanget af de kejserlige hære i 1627. Han havde løskøbt sig og  bosat sig her. I foråret 1629 giftede han sig med Villerupejerens datter, Berte Kaas, og om efteråret købte han gården af sin svigerfar. Han nedrev flere af bondegårdene, hvorved han kunne føje en del mere jord til hovedgården Villerup.

 

Hans Wulf von Unger fornyede også gårdens bygninger og anlagde en ny dam og dæmning. Det bragte ham i strid med andre mænd på egnen, men da kunne han henvise til Otte Nielsen Smalsteds hævd af sin families ret fra 1541. I 1634 fik Hans Wulf von Unger dansk adelspatent, mens han fortsatte sin militærkarriere her i landet.

 

I Vennebjerg kirke havde Villerups herskab retten til de to forreste kirkestole. Dette blev et problem, da der i 1625 var kommet adeligt herskab på den nærliggende gård Overklit, og denne familie mente, at de havde ret til disse fornemme siddepladser. En langvarig strid endte først i 1643, da von Unger-familien fik tilkendt stolene.

 

Hans Wulf von Unger arvedes i 1665 af sine seks børn, som en tid ejede gården i fællesskab. Først i 1691 havde Claus Unger købt sine søskendes andele af gården og blevet eneejer. Hans svigerdatter Dorothea Cathrine Gjedde arvede Villerup. Hun giftede sig tre gange og overlevede alle sine ægtemænd, men i 1726 måtte hun afgive gården pga. gæld.

 

I slutningen af 1700-tallet var gården ejet af Espen Bruun. Han fik i 1797 kongelig tilladelse til at sælge herregårdens fæstegårde. Tidens landboreformer gav bl.a. mulighed for, at fæstebønderne kunne købe deres bondegårde og blive selvejere. Overgangen til bøndernes selveje var særligt udbredt i Vest- og Nordjylland. Hidtil havde produktionen fra herregårdens egne jorder, hovedgårdsmarken, været skattefri, hvis der lå fæstegårde under herregården, men ved salget af fæstegårdene fik Villerup dispensation til at beholde sin skattefrihed. Kronen ønskede at fremme overgangen til bøndernes selveje ved herregårdenes frasalg af fæstegårde. For at opnå dette mål måtte man dog garantere herregårdsejernes fortsatte skattefrihed.

 

I løbet af 1800-tallet havde gården en række skiftende ejere, hvoraf flere udstykkede og frasolgte parceller fra hovedgårdens jorder. Villerup var dog stadig en stor gård, men i 1909 blev gården købt af et konsortium, som yderligere udstykkede jorderne. Gårdens jordtilliggende var herefter på ca. 100 hektar. 

 

Ejerrække

(1300-1330) Stig Pedersen Skovgaard

(1330-1350) Niels Stigsen Skovgaard

(1350-1375) Otte Eriksen Lunov

(1375-1408) Jens Havel

(1408-1436) Henrik ClausenSmalsted

(1436-1445) Otte Henriksen Smalsted

(1445-1457) Henrik Ottesen Smalsted

(1457-1489) Otte Henriksen Smalsted

(1497-1518) Niels Ottesen Smalsted

(1518-1535) Niels Ottesen Smalsted og Elne Hansdatter Bagge, gift Smalsted

(1535-1556) Otte Nielsen Smalsted

(1591-1620) Henrik Ottesen Smalsted

(1620-1626) Mogens Godske Bielke

(1626-1629) Claus Kaas

(1629-1665) Hans Wulf von Unger

(1665-1676) Martin Rudolf Unger

(1665-1679) Frederik Unger

(1665-1684) Johan Rudolf Unger

(1665-1684) Birgitte Marie Unger

(1665-1691) Wulf Unger

(1665-1699) Claus Unger

(1699-1704) Boet efter Claus Unger

(1704-1706) Gjord Christoffer Unger

(1706-1709) Dorothea Cathrine Gjedde, gift 1) Unger, 2) Fischer, 3) von der Lippe

(1709-1710) Gerhard Diderichsen Fischer

(1710-1711) Dorothea Cathrine Gjedde, gift 1) Unger, 2) Fischer, 3) von der Lippe

(1711-1725) Bernhard Heinrich von der Lippe

(1725-1726) Dorothea Cathrine Gjedde, gift 1) Unger, 2) Fischer, 3) von der Lippe

(1726-1733) Chr. Tausen

(1733-1733) Adelgunde Margrethe Wilken, gift Tausen

(1733-1743) Jens Duche

(1743-1744) Jens Bircherod Duche

(1743-1749) Andreas Lange

(1749-1756) Peder Madsen Ilum

(1756-1764) Frands Ilum

(1764-1769) Peder Baggesen Gleerup

(1769-1779) Christen Broerholt

(1779-1784) Peder Zeuthen

(1784-1785) Johanne Lindgaard, gift Zeuthen

(1785-1786) Poul Lang

(1785-1813) Espen Bruun

(1813-1816) Peder Zeuthen Bruun

(1816-1821) Peder Biering Wilsbech

(1821-1862) Thomas Bruun

(1862-1863) Døtre af Thomas Bruun

(1863-1882) Jens Evald Obel

(1882-1899) Theodor Rudolph August de Linde

(1899-1909) Anders Jensen Eriksen

(1909-1911) Konsortium

(1911-1912) Helmer Johannes Jensen

(1912-1917) Søren Nielsen

(1917-1948) Anders Nørgaard Stavad

(1948-1963) Enke efter Anders Nørgaard Stavad

(1963-1995) Lars Christian Nørgaard Stavad

(1995-20xx) Vibe og Johannes Falk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.380 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?