Logo

Christiansdal Kloster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Christiansdal Kloster

 

● Adresse: Klostervej 1, 4171 Glumsø, Telefon: 21 43 01 58

● Ejer: Legatstiftelse

● ha

● Bygningerne er opført i 1872


 

Christiansdal Kloster blev oprettet 1866 af ejerne af Næsbyholm kammerherre Christian Rønnenkamp og hans hustru Jessy Caroline Rønnekamp som en legatstiftelse med bolig for 24 damer mellem 45-50 år af borgerlig stand. Bygningerne er opført i 1872 af arkitekt Christian Hansen i historicistisk stil med ti fremspringende, ottekantede tårne kronet af kupler.

 

Til klostret hørte portnerbolig og en avlsgård, der mod betaling forsynede beboerne med landprodukter. Hver dame havde råderet over to værelser, spisekammer og gaderobe samt 150 rigsdaler om året. Dertil kom fællesstue og køkkener. Værelserne var indrettet med højt til loftet - lyst og luftigt ud fra et sundhedshygiejnisk synspunkt. Toiletter indrettedes først inde i selve klostret i 1960 samtidig med, at der indrettedes badeværelser på hver gang. Til hver lejlighed hørte desuden et havelod. Dette var ikke tænkt til dyrkning, for det sørgede avlsgården for, men snarere som et sted man kunne søge hen og få sol og frisk luft og udføre forskellige håndarbejder.

 

Til klostret hører også en park med sø og flagstang, hvor damerne kunne spadsere.

 

Christiansdal Kloster ligger i Bavelse sogn, men har med sin rod i Næsbyholm gods tilhørsforhold til Næsby Kirke, hvor beboerne også har deres egen gravplads på kirkegården.

 

Omgivelseret er bevaret. Stiftelsens formål er ændret i dag, således at menigmand har mulighed for at leje sig ind i lejlighederne, der er moderniseret så de lever op til nutidens krav.

 

Drømmer du om at bo i en liebhaverlejlighed, med gode naboer, trygge omgivelser, fællesskab, park, skov, sø og stadig tæt på Glumsø og Sorø. Så er det nye Christiandals Kloster et koncept lige for dig.

Lejlighederne er mellem 55 og 120 m2 og til alle lejligheder hører et stort kælderrum, og mulighed for at leje en kolonihave i parken.

Lejlighederne ligger placeret på fire gange på to etager, og hver etage får et stort fællesrum, som man enten kan bruge når man skal have familien på besøg, eller til fællesskab med naboerne.


Christiandals Kloster er et helt unikt og nyskabende koncept, som ikke findes andre steder i Danmark, og du har mulighed for at gøre konceptet bedre, for på sigt er det tanken, at der kan leveres fælles købmandsvarer fra Glumsø, tilkøb af rengøring og så videre. 

Huslejen starter fra 4200 kr. til 7.500 kr. plus forbrug

 

Christiansdal Kloster

 

Christiansdal Kloster

 

Christiansdal Kloster

 

Christiansdal Kloster

 

Christiansdal Kloster

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.019 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her