Greve: Adelstitel. I Danmark oprindelig titel tillagt kongehusets
sidelinier: Valdemar Sejrs ægte og uægte sønner i første halvdel af
1200-tallet. Under enevælden blev titlen fra 1671 anvendt om de adelige, der
oprettede grevskaber. Et grevskab skulle mindst bestå af 2.s00 tdr. hartkorn og
skulle udelt gå i arv inden for slægten. Besidderen, lensgreven, havde en lang
række retlige beføjelser, til gengæld hjemfaldt grevskabet til kronen, når
greveslægten uddøde. Grundloven af 1849 forbød oprettelse af nye
lensgrevskaber, og ved lensafløsningsloven af 1919 overgik grevskaberne til fri
ejendom mod til gengæld at måtte afgive 20-25% af jordtilliggendet.