De tidligst kendte ejere af Kærgaard tilhørte den magtfulde adelsslægt
Lange.
Lange-slægten ejede Kærgaard frem til 1662.
Kærgaard har haft en lang og kompliceret bygningshistorie,
og hovedbygningen har gennemgået tre store ombygninger.
Der er ikke meget af den oprindelige herregård tilbage i den
trefløjede hvidpudsede bygning, som ses i 2011.
Den har siden 1949 fungeret som landbrugsskole.
Kærgaard
Kjærgårdsvej 31
6740 Bramming
Nuværende navn: Kjærgård Landbrugsskole
Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg kommune
Offentlig adgang: Kan kun ses udefra
Ejer: Kjærgård Landbrugsskole
www.kjls.dk
Telefon 75 17 29 00
Godsets størrelse: ?0 ha
Funktion: Skole og uddannelsesinstitution
Forbindelser: Endrupholm, Selsø
Har tidligere heddet Riber Kjærgård og Kjærgård
Hovedbygning
Det tidligste Kærgård - en borg - lå på voldstedet
Møgelkærshøj, der ligger syd for den nuværende hovedbygning.
I begyndelsen af 1500-tallet blev gården flyttet til den
nuværende placering, og der blev opført et stenhus på stedet. Spor af denne
tidlige bygning findes endnu i kælderen under hovedfløjen.
Det var formodentligt Niels Lange, der omkring midten af
1500-tallet lod hovedbygningen udvide til en statelig tre- eller firelænget
gård, bygget i røde mursten.
Omkring 1695 lod Frederik von Gersdorff anlægget undergå en
radikal modernisering. Niels Langes renæssanceanlæg blev ombygget til det
barokanlæg, der stadig udgør kernen i den nuværende hovedbygning. Det var
formodentlig arkitekten Ernest Brandenburg, der stod for dette byggeri. I Søren
Sørensens ejertid i 1830'erne blev hovedbygningen ændret markant. Meget
materiale, bl.a. blytaget og flere egebjælker, blev fjernet og solgt.
Hovedfløjen blev reduceret til én etage, og i 1868 blev sydfløjen indrettet til
fattiggård.
I 1941-1944 gennemførte arkitekt P. J. Petersen
gennemgribende restaurering af Kjærgård, bl.a. fik hovedfløjen tilføjet en
etage.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den gamle avlsgård blev revet ned og materialerne solgt i
1827.
Omgivelser
Der er vandfyldte voldgrave på alle sider af hovedbygningen.
Status i 2012: Disse er fredede.
Syd for hovedbygningen ligger voldstedet, Møgelkærshøj, fra
det oprindelige anlæg.
Ejerhistorie
Kærgaards første ejer var Henrik Esgesen Lange, der døde før
1465. Hans søn, Esge Henriksen Lange, solgte i 1478 gården til sin nevø, Thomas
Lange, der var ærkedegn i Ribe. Thomas Lange gik i kloster i 1495, og gården
blev overtaget af en nevø. De næste 100 år sad slægten Lange fortsat på
Kærgaard og udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt.
Begyndelsen af 1600-tallet var præget af Danmarks
krigsdeltagelse og gentagne svenske besættelser. Dertil kom, at konjunkturerne
for langbruget efter 1660 generelt var dårlige, og i 1662 måtte Jørgen Lange
derfor sælge Kærgaard.
Den nye ejer var Erik Krag. Krag var en af tidens største
jordbesiddere og ejede en række andre herregårde i området, bl.a. Endrupholm,
Selsø og Eskebjerg. Også Erik Krags mange investeringer havde imidlertid svært
ved at forrente sig i kriseårene. Krags enke, Vibeke Rosenkrantz, måtte derfor
sælge Kærgaard til sin svigersøn generalløjtnant Frederik von Gersdorff i 1687.
Gersdorff gik fallit i 1722, og han måtte sælge en række af
sine besiddelser. Han beholdt dog Kærgaard, hvor han døde i 1724.
Gersdorffs søn overtog gården i 1731 efter morens død, men det
var dog svigerdatteren, Margrethe Rosenørn, der satte det største præg på
Kærgaard i slutningen af 1700-tallet. På hendes foranledning iværksatte præsten
Knud Lang en række reformer af godsdriften på Kærgaard. Omkring 1757
påbegyndtes således udskiftningen af fæstegodset, hvorved landsbyfællesskabet
blev ophævet, og gårdene flyttet fra landbyen ud til deres marker.
Allerede inden Margrethe Rosenørns død i 1786 var store dele
af fæstegodset, i tråd med periodens reformtanker, blevet frasolgt. I forbindelse
med en auktion over dødsboet efter Margrethe Rosenørn købte endnu flere af
Kærgaards fæstebønder sig fri og blev selvejerbønder.
Efter auktionen gik Kærgaard gods i opløsning. Gersdorff og
Rosenørns søn havde ikke sikret sig, at hovedgården efter frasalget af
bøndergodset kunne bevare sin skattefrihed, og de uventede skatter
nødvendiggjorde en udstykning af selve hovedgården i 1789.
Mellem 1789 og 1827 havde hovedparcellen omtrent 100
forskellige ejere. I 1827 købte Søren Sørensen Kærgaard, og under han blev
store dele af gården revet ned og materialerne solgt.
I 1886 købte de omkringliggende kommuner hovedbygningen og
indrettede den til fattiggård.
Staten overtog den meget faldefærdige Kærgaard i 1940, og
efter en restaurering blev gården indrettet til statsungdomslejr.
I 1949 overgik Kærgaard til den selvejende institution
Kærgaard Landbrugsskole, der endnu ejede gården i 2013.
Ejerrække
(1440- )
Henrik Esgesen
( - ) Esge Henriksen
( -1502) Thomas Lange
(1502- )
Gunde Lange
( - ) Hans
Lange
( -1565)
Niels Lange
(1565-1609) Hans Lange
(1609-1614) Tyge Lange
(1609-1661) Peder Lange
(1161-1662) Jørgen Lange
(1662-1672) Erik Krag
(1672-1687) Boet efter Erik Krag
(1687-1724) Frederik Gersdorff
(1724-1731) Edel Margrethe Krag, gift Gersdorff
(1731-1748)
Christian Frederik Gersdorff
(1748-1786)
Margrethe Rosenørn
(1786-1790)
Niels Jacobsen og Peder Thomsen
(1790-1790) Tolder Møller
(1790- ) Didrik
Kirketerp
( - ) P.L. Nissen
( - 1801) Sophie Amalie Gersdorff
(1801-1852) Andreas Chr. Teilmann
(1852- ) Søren Sørensen
( - ) Laur. Bolvig
( -1856) J. Chr. Bolvig
( -
) Skiftende ejere
(2011- )
Kærgaard Landbrugsskole