Logo

Oxholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Oxholm

 

Herregården Oxholm hed oprindeligt Ø Kloster og fungerede som nonnekloster. Ved Reformationen i 1536 kom Ø kloster ind under Kronen.

Hovedbygningen på Oxholm var oprindelig et firefløjet klosteranlæg. 

 

Oxholm

Vestre Skovvej 1

9460 Brovst

Region Nordjylland - Jammerbugt kommune

Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej og kirke

Ejer: Kirsten Vibeke Glarborg

Godsets størrelse: 605 ha

Blev oprindeligt kaldt Ø Kloster

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Asdal Hovedgård, Birkelse Gods, Børglum Kloster, Kokkedal, Voergård

 

 

Oxholm er opstået af det gamle Ø Nonnekloster, stiftet ca. 1175, men nævnes første gang i 1268 i et gammelt dokument hidrørende fra Børglum-bispen Tyge, der antagelig selv har været fra Øland. Gården ligger i Øland Sogn, Øster Han Herred, Jammerbugt Kommune.

 

Oxholm

 

Hovedbygning

I slutningen af 1400-tallet bestod Ø Kloster af et firfløjet klosteranlæg, hvoraf kirken udgjorde den nordre fløj. Af det gamle klosteranlæg står kirken samt den vestre og søndre fløj tilbage, men begge fremstår stærkt ombyggede. Fløjen mod øst er nedrevet. De to tilbageværende bygninger er begge opført i to etager, men de er ikke lige brede. Oprindelig var den vestre fløj hovedhuset, hvor nonnerne boede. Det firfløjede anlæg var oprindeligt helt lukket med et gårdrum i midten.

Oxholm har gennemgået ombygninger flere gange under forskellige ejere. I 1870 blev hovedbygningen ombygget efter en brand, og der blev opført et trappetårn, som dog ert revet ned senere. I 1963 blev der opført en to-løbet stentrappe ved arkitekt C.J. Nørgaard Pedersen.

Den nuværende hovedbygning fremstår som en smuk, hvidkalket bygning bestående af to fløje i to stokværk, som er bygget sammen i en vinkel. Kirken udgør den tredje side i anlægget, som er åbent mod øst. I midten af vestfløjen findes en nyere, kort udløberfløj, som indeholder trapperum. Hovedbygningen på Oxholm har rødt tegltag og er placeret nord for avlsbygningerne. Syd og øst for hovedbygningen findes haven, mens kirkegården er placeret nord-øst for kirken. 

Fredningsstatus 2014: Syd- og vestfløjen er fredede.

 

Oxholm

 

Oxholm

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Oxholm ligger syd for hovedbygningen med tre avlslænger rundt om en stor, åben gårdsplads. Det åbne anlæg er opført i grundmur med rødt plade- og tegltag. Den gamle smedje er dog opført i bindingsværk.

Fredningsstatus 2014: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Til Oxholm hører en have på ca. tre tdr. land.

Haven på Oxholm er placeret syd og øst for hovedbygningen og blev anlagt i 1920. Haven ligger mellem hovedbygningen og avlsbygningerne. Den rummer bl.a. en lindeallé og mere end 150 år gamle stendiger samt mange gamle træer. Vest for hovedbygningen findes en sø og en skov.

 

Oxholm

Oxholm Mølle

 

Ejerhistorie

Ø kloster blev oprettet som et nonnekloster af benediktinerordenen i slutningen af 1100-tallet. I løbet af middelalderen voksede klosteret sig stort og velhavende. Priorinden på klosteret var nonnernes forstanderinde, og sammen med nonnerne tog hun sig af husligheden og udøvelsen af andagtsøvelserne. Selve godsbestyrelsen var styret af klosterets prior.

 

I begyndelsen af 1500-tallet gik det mindre godt for Ø Kloster, og ved Reformationen i 1536, hvor Ø Kloster sammen med alt andet kirkegods kom under Kronen, var der således kun tre nonner tilbage på klosteret. I tiden efter Reformationen blev Ø Kloster givet bort som len til forskellige mænd fra Danmarks adelsslægter. I 1573 mageskiftede, dvs. byttede, Frederik II (1534-1588) en del af Ø kloster til Frands Banner mod Rygaarrd og noget strøgods, mens resten af klosterets ejendom forblev pantelen under Axel Gyldenstierne, hvor det siden blev lagt under Voergaard.

 

Frands Banner var gift med Anna Oxe, og efter hende omdøbte han gården til Oxholm. Ved Frands Banners død i 1575 overgik Oxholm til døtrene Karen Banner og Ellen Banner, der var gift med henholdsvis Henrik Lykke og Jørgen Taube Due. Oxholm må senere være overgået helt til Jørgen Taube Due, for ved hans død i 1611 overtog sønnen, Frands Due, hele gården. På grund af stor gæld måtte han dog igen afhænde gården til Palle Rodsteen omkring 1620. Efter at have været ejet af Palle Rodsteen og Georg Ernst Worm kom Oxholm i 1623 i slægten Friis' besiddelse.

 

Også slægten Friis kom i deres ejertid af Oxholm til at kæmpe med økonomien. I 1668 overtog borgmester Mads Poulsen Oxholm efter at have gjort indførsel i gården. To år senere overdrog Mads Poulsen og tre andre kreditorer Oxholm til Hans Frederik Levetzau. Med den mecklenburgske oberstløjtnant Hans Frederik Levetzau kom der nye og bedre tider på Oxholm. Han gjorde karriere inden for militæret, og Christian V (1646-1699) satte så stor pris på ham, at han blev både ridder og gehejmeråd. Også med driften af Oxholm var Hans Frederik Levetzau succesfuld, og det lykkedes ham at udskifte strøgodset, således at godset blev mere samlet omkring ejendommen.

 

I 1696 døde Hans Frederik Levetzau, og Oxholm overgik derefter til sønnen Theodosius von Levetzau, der trods de svære tider i landbruget satte mange penge i godskøb. Efter hans død i 1719 beholdt enken Anna Margrethe Brockdorff gården, som hun ti år senere overdrog til sin søn, Hans Frederik Levetzau. Han var civilembedsmand, og ved hans død i 1763 overgik Oxholm til hans enke Sophia von Eyndten, som beholdt gården til sin død i 1795. Herefter kom Oxholm til Albert Philip Levetzau, som blev den sidste fra slægten Levetzau på Oxholm.  

 

I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var Oxholms ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. Af gårdens ejere kan bl.a. nævnes et konsortium bestående af Ole Tønder Lange, Hans Hansen og Jakob Bregendahl. Siden blev Ole Tønder Lange eneejer af Oxholm, hvor han udførte store inddæmnings- og afvandingsarbejder inden sin død i 1814. I 1847 blev Oxholm købt af Nikolaj Nyholm, og han frasolgte avlsgårdene Søholm og Hvolgård. I 1852 kom Oxholm til Carl Julius Sønnichsen, som fortsatte med at sælge dele af godset fra.

 

Efter at have været ejet af Carl Friederich Heinrich Goedecke kom Oxholm i 1865 til Henry Johan Jacob Louis Bruun Neergaard, der døde kun 30 år gammel. Hans enke overtog derefter Oxholm, som hun i 1887 solgte til sin nevø Otto Skeel, der blev efterfulgt af Hendrik Bille-Brahe-Selby som ejer af Oxholm. Efter ti års ejerskab solgte han Oxholm til Sigurd Andersen, som ejede gården indtil sin død i 1962, hvorefter Oxholm blev solgt til Frode Hansen.

I 2013 er Oxholm ejet af Kirsten Vibeke Glarborg. 

 

Oxholm

 

Oxholm

 

Ejerrække

(1175-1536) Benediktiner-nonnekloster under Børglum Bispen

(1536-1542) Kronen

(1542-1559) Knud Henriksen Gyldenstierne

(1559-1566) Erik Eriksen Lykke til Skovgaard

(1566-1571) Josias Qvalen

(1571-1573) Axel Knudsen Gyldenstierne til Tim

(1575-1575) Henrik Lykke

(1573-1575) Frants Banner til Kokkedal

(1575-1575) Anne Johansdatter Oxe gift Banner – Godset får navnet Oxholm

(1575-1575) Karen Banner til Gisselfeldt og Ellen Banner

(1575-1611) Jørgen Thaube Due

(1611-1620) Frands Jørgensen Due

(1620-1620) Palle Rodsteen til Hørbylund

(1620-1623) Georg (Jørgen) Ernst Worm til Vaar og Ørndrup

(1623-1623) Iver Jørgensen Friis og Dorete Budde

(1623-1631) Dorete Budde og Jørgen Iversen Friis

(1631-1638) Karen Iversdatter Friis gift Seefeld

(1638-1638) Dorete Budde – Henrik Sandberg – Knud Seefeld

(1638-1667) Knud Knudsen Seefeld til Bjørnkær

(1667-1668) Mads Povlsen

(1668-1696) Hans Friedrich von Levetzow til Restrup

(1696-1719) Theodosius von Levetzow

(1719-1729) Anne Margrethe von Brockdorff gift Levetzow

(1729-1763) Hans Frederik von Levetzau

(1763-1795) Sophie von Eyndten gift Levetzow

(1795-1796) Albret Phillip Hansen Levetzow

(1796-1797) Søren Hillerup til Asdal

(1797-1799) Ole Jensen Tønder Lange til Bratskov / Hans Hansen / Jacob Bregendahl

(1799-1814) Ole Jensen Tønder Lange

(1814-1826) Sophus Peter Frederik Skeel

(1826-1831) Niels Christian Rasch

(1831-1832) Enke Fru Rasch gift Nielsen

(1832-1847) Hans Peter Nielsen

(1847-1852) Agent Nicolaj Nyholm til Dueholm

(1852-1860) Carl Julius Sønnichsen

(1860-1865) Carl Friederich Heinrich Goedecke

(1865-1869) Henry Johan Jacob Louis Jensen Bruun de Neergaard

(1869-1887) Claudine Caroline Elisabeth Skeel gift Bruun de Neergaard

(1887-1906) Otto Skeel

(1906-1916) Henrik greve Bille-Brahe-Selby

(1916-1918) Hans Niels Iversen Andersen

(1918-1961) Sigurd Hansen Andersen

(1961-1962) Vera Alfredsdatter Blom gift Andersen

(1962-1968) Frode Hansen

(1968-1998) Steen Pedersen Glarborg

(1998-20xx) Kirsten Vibeke Frodesdatter Hansen gift Glarborg

 

Oxholm

 

Oxholm

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 370 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Aagaard (Nordjylland)Den ældste af bygningerne stammer formentlig fra 1700-tallet. I starten af 1913 blev...
• RævkærgaardRævkærgaard har været ejet af flere af Danmarks store adelsslægter, bl.a. Skeel og Bille....
• Aagaard (Nordjylland)Den ældste af bygningerne stammer formentlig fra 1700-tallet. I starten af 1913 blev...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os