Logo

Ørndrup Hovedgård (Nordjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ørndrup Hovedgård (Nordjylland)

 

Ørndrup var op gennem 1400- og 1500-tallet ejet af Kronen, der forlenede gården til lensmænd.

I 1682 var gården erklæret for en bondegård, men opnåede atter herregårdsstatus i 1686.

Den tidligere hovedbygning til Ørndrup var en énfløjet grundmuret bygning i én etage, der var opført i slutningen af 1800-tallet. Bygningen er nedrevet omkring 2010.   

 

Ørndrup Hovedgård

Ørndrupvej 26

9640 Farsø

Region Nordjylland - Vesthimmerlands kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Kjeld Monk Rasmussen

Komplementarselskabet Ørndrup Hovedgaard Vind ApS

Godsets størrelse: 190 ha

Forbindelser: Mølgaard    

 

 

Hovedbygning

Ørndrups hovedbygning nedbrændte 1894.

Den nye hovedbygning består af en grundmuret hovedbygning, der ligger mod øst. Bygningen har to frontspidser mod vest ud til gårdspladsen og en veranda mod øst ud til haven. Der er bygget en kælder under den sydlige del af hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Til Ørndrup hører en avlsgård, der består af tre sammenbyggede fløje, tækket med tagpap. Den nordlige sidefløj er indrettet som bolig til gårdens fodermester og har desuden en kostald, der er bygget af jernbjælker og har murede hvælvinger. Den sydlige fløj rummer en vognport, hestestald, værelser til gårdens ansatte og en svinestald. I den vestlige fløj, er der en indkørselsport til gården samt en lade.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Til gården hører en stor have og en gårdsplads. Landskabet består af eng, ager og skov og en nærved liggende sø. 

 

Ejerhistorie

Den første navngivne ejer til Ørndrup er Peder Lauridsen Panter, der i 1345 pantsatte gården til Gunde Jakobsen Splittaf, der i 1371 pantsatte den til Peder Nielsen.

 

I 1408 kom Ørndrup under Kronen. Gården var herefter et mindre kongeligt len, som forlenedes til Niels Clemmentsen, der var medlem af rigsrådet. Lensmanden kunne nyde indtægterne af lenet, eller dele af indtægterne, men overtog ikke ejerskabet.

 

Fra 1530'erne blev gården forlenet til Christoffer Kruse, indtil Jakob Christensen Harbou overtog Ørndrup i 1552 og gennem et mageskifte med Kronen fik gården i 1558. Indtægterne i form af landgilde tilfaldt dog fortsat Kronen.

  

I 1607 lå Ørndrup under lenet Aalborghus som en, eller muligvis to, bondegård(e). Mikkel Nielsen Tornekrans ejede en del af gården og blev i 1610 også ejer af landgilden, dvs. den årlige afgift som gårdens fæstere skulle betale gårdejeren.

 

I 1624 solgte Mikkel Tornekrans gården til Anders Friis, som solgte den videre til Mogens Kaas. I 1662 blev gården solgt til fru Dorthe Daa, hvorefter der fulgte en række ejerskifter. Gårdens status har været uklar, men i 1682 fastslog rentekammeret, at Ørndrup var en bondegård. Fire år senere lykkedes det dog Niels Hofmand at opnå kongelig bevilling på gårdens 'frihed', dvs. status af herregård. Niels Hofmand solgte i 1695 gården med tiender og fæstegods til Christen Jensen Berregaard.

 

Christen Berregaard døde i 1710 og enken, Anne Cathrine Pedersdatter, tog gården med ind i sit andet ægteskab med Hak Henriksen Kampmann i 1713. Efter Hak Kampmanns død i 1743 blev gården sat på auktion og købt af Christen Berregaards søn, Jens Berregaard, der sad på gården til sin død i 1757.

 

Ørndrup blev igen solgt på auktion, hvorefter den trådte ind i en periode med mange salg og mange forskellige ejere, der kun havde gården i kort tid.

Fra 1967 har Kjeld Monk Rasmussen ejet Ørndrup, og siden 1997 har ejerskabet været delt med broderen Jesper Monk Rasmussen. 

 

Ejerrække

(       -1345) Peder Lauridsen Panter

(1345-1371) Gunde Jacobsen Splittaf

(1371-1408) Peder Nielsen

(1408-1610) Kronenaas

(1610-1662) Jørgen Kaas

(1662-1667) Dorte Daa

(1667-       ) Christen Jacobsen

(       -1672) Jacob Lambertsen

(1672-1679) Peder Jensen

(1679-1695) Niels Hofmand

(1695-1710) Christian Jensen Berregaard

(1710-1713) Anne Cathrine Pedersdatter, gift 1) Berregaard, 2) Kampmann

(1713-1743) Hak Henriksen Kampmann

(1743-1757) Jens Berregaard

(1757-1764) Jens Kjær

(1764-1765) Vibeke Marie Cathrine Hagedorn, gift 1) Kjær, 2) Tomsgaard

(1765-1773) Christian Tomsgaard

(1773-1777) Mads Speitzer

(1777-1784) Søren Thomsen Nysum

(1784-1793) Frederik Rubeck Christian Bülow

(1793-1797) Christian C. von Lüttichau

(1797-1798) Boet efter C. von Lüttichau

(1798-1846) Jens Christensen

(1846-1872) Mikkel Kjeldsen

(1872-1878) Th. Weinschenc

(1558-1607) Jakob Christensen Harbou

(1607-1624) Mikkel Nielsen Tornekrans

(1624-1624) Poul Jakobsen Harbou

(1624-1626) Anders Friis

(1626-       ) Mogens Kaas

(1878-1880) Per Kjeldsen

(1880-1905) A.H. Schjerup

(1905-1916) J.H. Spliid

(1916-1917) Konsortium

(1917-1918) P.E. Hvolbøll

(1918-1928) Forskellige ejere

(1928-1948) J.J. Boesen

(1948-1967) A.P. Laursen

(1967-1997) Kjeld Monk Rasmussen

(2997-20xx) Kjeld Monk Rasmussen og Jesper Monk Rasmussen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 585 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Lundgaard (Nordjylland)Lundgaard blev oprindeligt oprettet som afbyggergård fra den store herregård Bjørnsholm. I...
• Hessel (Nordjylland)Det firefløjede anlæg rummer såvel hoved- som avlsbygning. Hessel tilhørte en kort...
• Lundgaard (Nordjylland)Lundgaard blev oprindeligt oprettet som afbyggergård fra den store herregård Bjørnsholm. I...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!