Logo

Aggersborggaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Aggersborggaard

 

Nordjylland-Vesthimmerlands Kommune

Adresse: Aggersborgvej 170, 9670 Løgstør

Adgang efter aftale

Aggersborggaard A/S ejet af F.R. Grinling

370 ha

Hovedbygningens bindingsværklænger er opført 1756-58

 

 

Med sin historie, som rækker tilbage til vikingetiden, hører Aggersborggaard til blandt landets allerældste herregårde.

Herregården er placeret i kanten af vikingeborgen Aggersborgs cirkulære voldanlæg.

I perioden fra 1086 til 1579 fungerede Aggersborggaard som kongsgård for de danske konger pga. gårdens betydningsfulde placering ud mod Limfjorden.

Aggersborggaards bygninger er mindst fire gange blevet lagt i aske.

 

Hovedbygning

Aggersborggaards hovedbygning består af tre sammenbyggede bindingsværkslænger i én etage, der åbner sig mod vest. Alle længer er opført på et ældre firfløjet kampestensfundament, som delvist er afløst af en støbt sokkel. Det antages, at en portbygning opført i munkesten oprindeligt har afsluttet herregårdsanlægget mod vest.

 

De tre bindingsværkslænger med gennemstukne bjælkeender og små knægte under tagskægget er opført 1756-58. Samtlige bygninger har tidligere været kalket over stok og sten, hvilket nu er fjernet. På nord- og sydfløjens gårdside findes en ældre, tofløjet dør, hvor der på overliggeren står 1756 og 1758 samt initialerne C.S. - A.M.L, der står for henholdsvis Christen Spietzer og Anna Margrethe Lund. Taget er belagt med røde tegl, hvor gavlene mod vest er med halvvalm.

 

I 1800-tallet blev den vestlige del af sydlængens haveside grundmuret, hvidkalket og afsluttet med en muret tandsnitsgesims. Denne sides midtparti mod syd blev samtidigt forhøjet med en bred, muret heltagskvist med trappefrise og tre vinduer.

Hovedbygningen blev restaureret i 1936 og ombygget 1978. Gennem de sidste tyve år er der foretaget flere restaureringer af Aggersborggaard interiør.

 

Indvendigt er den oprindelige plan delvist bevaret med gange langs gårdspladsen. Sydlængen er indrettet til beboelse og rummer ældre døre, bemalede paneler og loftbjælker. Under sydlængen findes en kampestensat kælder, hvortil der er adgang via en luge i gavlen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Vest for hovedbygningen ligger Aggersborggaards avlsbygninger. Avlsbygningerne fremstår som en trelænget avlsgård i kampesten med pladetag og er blevet opført efter en brand i 1894.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Ejerhistorie

Vikingeborgen Aggersborg blev bygget af Harald Blåtand i slutningen af vikingetiden, ca. år 980. Aggersborg er klart den største af de berømte ringborge fra vikingetiden. Vikingeborgen fik sin placering ud mod Limfjorden på grund af det gode udsyn og muligheden for at fungere som kontrolpost af søfarten. I 1086 blev kongsgården Aggersborg plyndret af vendelboernes bondehær, som gjorde oprør mod kongen, der dog var flygtet til en nærliggende bispegård.

 

Aggersborg fortsatte gennem middelalderen som kongsgård. Erik Klipping (1249-86) gæstede den i 1272, og et halvt århundrede senere optræder Aggersborg i Valdemar Atterdags (1320-75) jordebog, der opregnede Kronens gods. Oprørske tendenser prægede ligeledes landet under Valdemar Atterdag, hvilket kongen fik at mærke, da jyske stormænd nedbrændte Aggersborg. Herefter forpligtede ridderen Niels Eriksen Gyldenstierne sig til at genopbygge Aggersborgs bygninger, barfreden, tårne, grave og broer, som de stod opført inden branden. Endnu en brand ramte Aggersborg i 1441 under bøndernes oprør mod Christoffer af Bayern (1416-1448), der to år senere blev kronet som Christoffer III.

 

Allerede i midten af 1100-tallet var udsejlingen gennem Limfjorden sandet til, hvorefter Aggersborg havde mistet en del af sin strategiske betydning. Efter afbrændingen i 1441 blev Aggersborggaard formentlig aldrig genopbygget som kongsborg, men kaldtes herefter Kongensgaard og fortsatte som et kongeligt len, hvortil bl.a. var knyttet rettighederne til færgeoverfarten over Aggersund.

 

Kronen solgte i 1579 Kongensgaard til Vibeke Podebusk, der var enke efter rigsråd Evert Bild. I årene herefter erhvervede hun flere gårde i Aggersborg by, hvormed hun samlet kunne oprette en ny herregård ved navn Aggersborggaard inden sin død i 1596.

 

Aggersborggaard skiftede herefter hænder inden for slægten frem til Marie Høg, der pga. økonomiske årsager måtte afhænde gården til Hans Mogensen Arenfeldt i 1686.To år senere - under Christian V's matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag,  blev Aggersborggaards værdi sat til 34,63 tønder hartkorn. En gennemsnitlig herregård var på denne tid 42 tønder hartkorn, og Aggersborggaard var dermed blandt landets mindre gårde.

 

Efter Arenfeldts død i 1689 overgik Aggersborggaard til enken Helle Urnes datter af første ægteskab, Margrethe Rantzau, der havde giftet sig med den rige og velansete Peder Benzon, der ejede en lang række danske herregårde. Benzons søn, Hans Benzon, solgte i 1718 Aggersborggaard til Mads Speitzer, hvormed gården for første gang kom i borgerlig besiddelse.

 

I 1767 oprettede sønnen Christen Madsen Speitzer og dennes hustru, Anne Margrethe Lund, stamhuset Aggersborggaard. Stamhusets oprettelse havde dog ikke opnået kongelig konfirmation, og da parrets søn, Mads Speitzer, ville overtaget stamhuset efter sine forældres død, protesterede de øvrige arvinger. Stamhuset blev derfor opløst i 1779, hvorefter Mads Speitzer i stedet måtte udkøbe sine søskende. Speitzers kundskaber som landmand var tvivlsomme, og i 1803 solgte han Aggersborggaard til Jakob Kjellerup, der allerede i 1808 videresolgte til Hans Jakob Lindahl.

 

Lindahl var kendt som en af tidens "godsslagtere", der opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge den til højstbydende. Efter at have frasolgt godsets fæstegårde og udstykket en del af hovedgårdens jorderafhændede Lindahl i 1811 et amputeret Aggersborggaard til Sten Kjærulf.

I 1853 købte Jakob Nørgaard Aggersborggaard, som forblev i slægten Nørgaards eje i mere end 100 år herefter.

 

I 2013 er Aggersborggaard samlet i selskabet Aggersborggaard A/S, der er ejet af Frederik Reventlow Grinling.

 

Ejerrække 

(1086-1579) Kronen

(1579-1596) Vibeke Podebusk, gift Bild

(1596-1602) Preben Bild

(1602-1602) Anne Kaas, gift Bild

(1602-1627) Erik Rantzau

(1627-1631) Vibeke Bild, gift Rantzau

(1631-1652) Erik Kaas

(1652-1660) Ejler Høg Banner

(1660-1670) Hak Wind

(1670-1686) Marie Høg Banner, gift Wind

(1686-1689) Hans Mogensen Arenfeldt

(1689-1701) Peder Benzon

(1701-1701) Arvinger efter Peder Benzon

(1701-1718) Hans Benzon

(1718-1753) Mads Gergersen Speitzer

(1753-1767) Christen Madsen Speitzer

(1767-1777) Anna Margrethe Lund, gift Speitzer

(1777-1779) Arvinger efter Anna Margrethe Lund

(1779-1803) Mads Speitzer

(1803-1808) Jakob Kjellerup

(1808-1811) Hans Jakob Lindahl

(1811-1833) Sten Kjærulf

(1833-1838) Anne Cathrine Lüttichau, gift Kjærulf

(1838-1846) Ludvig Christian Brinck-Seidelin

(1846-1853) Johan Nikolaj Ovesen

(1853-1893) Jakob Nørgaard

(1893-1903) A. K. Nørgaard

(1903-1936) H. B. F. Nørgaard

(1936-1979) Jakob Nørgaard

(1936-1989) Inger Marie Nørgaard

(1990-20xx) Aggersborggaard A/S

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 575 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Aggersborg vikingeborgAggersborg er Danmarks største vikingeborg. Aggersborg ligger i Han Herred, ved Aggersund...
• Aggersborg vikingeborgAggersborg er Danmarks største vikingeborg. Aggersborg ligger i Han Herred, ved Aggersund...
• Aggersborg vikingeborgAggersborg er Danmarks største vikingeborg. Aggersborg ligger i Han Herred, ved Aggersund...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os