Logo

Dybvad Hovedgård - Nordjylland

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Dybvad Hovedgård - Nordjylland

 

● Region Nordjylland - Frederikshavn kommune

● Adresse: Dybvadgårdsvej 8, 9352 Dybvad.

● Ejer: Helge Hansen

● landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning

● 140 ha, 126 ha er bortforpagtet

● Årstal

 

Dybvad blev en herregård i midten af 1600-tallet. Dybvad har i en længere periode delt ejer med herregården Knudseje.

De nuværende bygninger er alle opført i det 20. århundrede. Dybvads avlsbygninger danner rammen om to større gårdspladser.

 

 

Hovedbygning

Dybvads stuehus er bygget i år 1963 i én etage. Stuehuset er opført i gule sten og belagt med et rødt tegltag. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Dybvad Hovedgård - Nordjylland

 

Andre bygninger

Dybvads avlsbygninger ligger vest for stuehuset. Anlægget er firelænget, og det indrammer en stor gårdsplads.

 

Avlsbygningerne er opført i 1908 og restaureret i 1978. De er hvidkalkede og har rødmalede porte. Bygningerne er belagt med sort skifertag. Midt på avlsanlæggets østlige længe er der opført en kvist i to etager.

 

På avlsanlæggets østlige side ligger der i forlængelse af dets nordfløj endnu en bygning.

Denne bygning er opført i 1903, og den danner sammen med avlsanlæggets østlige længe og Dybvads stuehus rammen om endnu en gårdsplads.

Bygningen er opført i ét stokværk, den er hvidkalket og belagt med skifertag. Den bruges til beboelse og er restaureret i 1988. Avlsbygningerne er ikke fredede

 

Dybvad Hovedgård - Nordjylland

 

Dybvad Hovedgård - Nordjylland

 

Dybvad Hovedgård - Nordjylland

 

Omgivelser

På Dybvads nordside er der anlagt en stor have. Haven ligger i forlængelse af stuehuset, og den indrammes af en mindre skov. Der er både linde- og kastanjealléer på ejendommen.

 

Dybvad Hovedgård - Nordjylland

 

Historie

Dybvad hørte formentlig til Børglum kloster i middelalderen. Gården, sandsynligvis en bondegård, blev inddraget under Kronen ved gennemførelsen af reformationen i 1536.

Dybvad blev byttet (mageskiftet) fra den danske konge til Karen Krabbe i 1578. Frederik II (1534-1588) var efter sin tronbestigelse i 1559 gået i gang med at samle krongodset i områder i Midt- og Østjylland, såvel som i Nordsjælland og på Møn og Falster. Da kongen ikke måtte købe adelens gods, byttede han i stedet det gods, som han havde i andre dele af landet, med adelen i de såkaldte mageskifter. Samlingen af krongodset gav den danske konge mange økonomiske og administrative fordele. Meget af det nordjyske krongods kom på denne måde til adelen, heriblandt Dybvad.

 

Dybvad indgik i et større mageskifte, og gården indgik herefter som en del af Voergaards betydelige godsrigdomme. Dybvad menes at være oprettet som herregård under Jørgen Arenfeldts ejerskab i midten af 1600-tallet. Hans datter, Ellen Arenfeldt, arvede Dybvad i 1661, og bragte den ved ægteskab til Manderup Parsberg. Efter hans død solgte Ellen Arenfeldt gården til Otte Skeel.

 

Otte Skeel var meget glad for sin niece Ida Sophie Skeel, og han forbigik derfor sin søn, Ove Skeel, og overlod Dybvad til niecen. Ida Sophie Skeel var gift med Christian Reedtz, som i forvejen ejede Børglum Kloster og herregården Boller. Ægteparret klarede sig dårligt økonomisk, men det lykkedes dem at beholde Dybvad indtil år 1704, hvor de begge døde. Ove Skeel kom da i besiddelse af Dybvad, men solgte straks gården til de forrige ejers datter, Sophie Reedtz.

 

Dybvad var på dette tidpunkt blevet forenet med herregården Knudseje og de to gårde forblev under samme ejere i løbet af 1700-tallet. Omkring midten af århundredet kom gårdene til slægten Gleerup, hvor de forblev i knap hundrede år. I 1813 skiltes Dybvad og Knudseje, da to brødre hver overtog en gård. Dybvad gik til Lauritz Gleerup, og ved auktionen over hans enkes dødsbo i 1837 blev gården solgt til Adolph Nicolaj Winkel. Først herefter blev hoveriet afløst og fæstegodset frasolgt.

 

Dybvad var i en lang årrække forpagtet af sønnen, Janus Winkel, der blev kendt som en dygtig landmand og indførte mange af 1800-tallets driftsforbedringer på Dybvad. Det blev dog en anden søn, Søren Winkel, der i 1900 arvede Dybvad. I 1937 solgte Petrus Kabell Winkel gården til Statens Jordlovsudvalg. Herefter blev Dybvad udstykket i 24 husmandsbrug og én gård. Den resterende del af herregården blev bortforpagtet til A. Kjærgaard-Jensen, der senere købte gården. Med overtagelsen i 1956 indrettede Kvægavlsforeningen for Hjørring Amt en forsøgsgård. Den tidligere hovedbygning blev nedrevet og erstattet af et uanseeligt stuehus.

 

Ejere af Dybvad Hovedgård

(1393-1536) Børglum bispestol

(1536-1578) Kronen

(1578-1586) Karen Krabbe, gift Scheel

(1578-1585) Otto Eriksen Banner

(1586-1604) Ingeborg Skeel, gift Banner

(1604-1608) Skeel og Banners arvinger

(1608-1611) Hans Axelsen Arenfeldt

(1611-1634) Ellen Arenfeldt

(1634-1658) Jørgen Arenfeldt

(1658-1661) Rigborg Lindenov, gift Arenfeldt

(1661-1675) Manderup Parsberg

(1675-1677) Ellen Arenfeldt, gift Parsberg

(1677-1696) Otte Ottesen Skeel

(1696-1704) Christian Reedtz

(1704-1704) Ove Ottesen Skeel

(1704-1733) Sophie Christiansdatter Reedtz og Carl Ferdinand Stauffenberg

(1733-1745) Jens Pedersen Todberg

(1745-1748) Margrethe Foss, gift Todberg

(1748-1776) Jens Jacobsen Gleerup

(1776-1798) Jørgen Gleerup

(1798-1814) Inger Wadum, gift Gleerup

(1814-1835) Lauritz Gleerup

(1835-1836) Kirstine Lycke, gift Gleerup

(1836-1837) Boet efter Kirstine Lycke, gift Gleerup

(1837-1885) Adolph Nicolaj Winkel

(1885-1900) Oline Hansine Roulund, gift Winkel

(1900-1921) Søren Winkel

(1921-1937) Petrus Kabel Winkel

(1937-1948) Staten

(1948-1956) A. Kjærgaard-Jensen

(1956-       ) Kvægavlsforeningen for Hjørring Amt

(       -20xx) Helge Hansen 

 

Dybvad Hovedgård beliggende i Skæve Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt er en herregård.

Dybvad var formentlig i middelalderen en landsby, i 1408 omtales en ødegård i Dybvad, som en del af en gave Dronning Margrete i 1393 havde skænket til Børglum bispestol.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 783 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Haven gårdHaven blev først en herregård sidst i 1500-tallet. Haven fungerede som avlsgård under...
• KnivholtKnivholt var en alm. fæstegård i middelalderen. Knivholt har tilhørt de gamle danske...
• HejseltHejselt var en af fire små herregårde i Torslev Sogn. Det stærkt kuperede Vendsyssel er...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os