Logo

Dueholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Dueholm

 

● Region Nordjylland - Morsø Kommune

● Adresse: Dueholmgade 7, 7900 Nykøbing M. 97 72 34 21

● Ejer: Morslands Historiske Museum

● Offentlig, museet er åbent året rundt

● Klosterbygning fra 1300-tallet, omfattende restaureret 1935-42 og 1954

 

Dueholm var i perioden mellem 1371 og 1536 et kloster for johannitterordenen.

Med Reformationen i 1536 overgik det katolske kloster til Kronen, der derefter oprettede godset til et len.

Dele af Dueholms nuværende hovedbygning kan føres tilbage til middelalderen, mens den østlige del af bygningen blev opført i 1720.

 


Hovedbygning

Dueholms hovedbygning består af en fløj, der er opført i halvandet stokværk samt to nyere lave sidebygninger. Dele af hovedfløjen stammer fra middelalderen og udgør en ca. 16 meter lang bygning. Kælderen er bygget af kampesten, mens murene er opført af gule munkesten, der udvendigt er kalket hvide. I stueetagen på sydfacaden er otte bemærkelsesværdige vinduer, der er anbragt i spidsbuede stik.

 

Dueholm

 

Omkring 1720 foretog Poul von Klingenberg en forlængelse af hovedfløjen mod øst. Forlængelsen blev bygget hen over den å, der løb øst om den middelalderlige bygning. Ud over forlængelse af hovedfløjen, foretog man desuden en mindre ombygning, hvor man fjernede vestfløjens kamtakkede gavle og erstattede dem med afvalmede gavle, magen til den nye østgavl.

 

Senere føjede man to lavere sidebygninger til hovedfløjen, hvorved hovedbygningen i dag står som et trefløjet anlæg. Efter Morslands Historiske Museum i 1909 overtog gården, gennemførtes en gennemgribende restaurering ved arkitekt Jens Foged. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Af klosterets oprindelige hospitalsfløj er fundament og vestgavl endnu tilbage. Efter gården i 1664 overgik til privat eje omdannedes bygningen til studestald.

Senere husede den Dueholm Mejeri, der hørte under herregården og fungerede som mejeri indtil 1983.

Bygningen ejes af museet og er indrettet til udstillingslokale. Mejeribygningen er fredet. 

 

Omgivelser

Dueholm ligger midt i et villakvarter. Til gården hører en have, hvor der tidligere har været alléer. I haven findes desuden en pigstensbelægning, et åløb samt et brøndhul.  

 

Dueholm

Fajanceudstilling på Dueholm Kloster

 

Historie

Omkring 1370 skænkede Svend II, der var bisp i Børglum, en landejendom til oprettelsen af et kloster for johannitterordenen. Der fandtes på dette tidspunkt allerede flere johanitterklostre i Danmark. Det første blev oprettet af Valdemar den Store (1131-1184) i Antvorskov i 1160'erne og fungerede som ordenens danske hovedkloster.

 

Til klostret hørte Skt. Clemens sognekirke i Nykøbing og Skt. Jørgenshuset, hvor de spedalske blev plejet. Senere blev også Helligåndshospitalet føjet til klostret. Dueholm var tæt knyttet til Nykøbing by, men forholdet mellem byens borgere og klostrets beboere var præget af interne stridigheder. Både Skt. Jørgenshuset og Helligåndshospitalet var oprindeligt stiftet af byens borgere, men var kommet i hænderne på Dueholm kloster, hvilket skabte indbyrdes konflikter.  

 

Dueholm Kloster erhvervede store jordområder i de nærliggende herreder og på hele Mors. Jorden blev blandt andet erhvervet som en art pensionsordning, hvor ældre mennesker overlod deres jord til klostret. Til gengæld for jorden fik de ældre underhold og pleje resten af deres liv og et antal bønner af munkene i efterlivet.

 

Med Reformationen i 1536 blev klostret overdraget til Kronen, der oprettede Dueholm som et len. Klosterlivet ophørte dog ikke fra den ene dag til den anden. Kronen tog sig af de brødre, der var blevet tilbage i klostret, ved at sørge for husly og underhold resten af deres liv. Prioren blev boende på klostret til sin død omkring 1550, men størstedelen af munkene valgte at forlade Dueholm. Nogle af dem skiftede til lutheranisme og blev sognepræster i omkringliggende sogne.

 

Dueholm blev fra 1539 forlenet til Niels Lange, der overtog Kronens forsørgelse af tilbageblevne brødre. Niels Lange døde i 1565, men enken Abele Skeel beholdt lenet til sin død i 1585. Derefter blev lenet indløst og fungerede som afgiftslen op til 1660.

 

I 1664 solgte Kronen Dueholm til en af sine kreditorer, Poul von Klingenberg, og det gamle kloster overgik således til privat eje. Poul von Klingenberg var født i Hamborg, men slog sig i 1652 ned i København. Året efter blev han udnævnt som generalpostmester for Danmark og Slesvig-Holsten. Som generalpostmester foretog Klingenberg en nyordning af overfartsforholdene på Storebælt samt oprettede ridende og kørende poster mellem København og Hamborg. Han fik en god karriere ved Frederik III's (1609 - 1670) hof med poster i admiralitetsrådet, statskollegiet, kommercekollegiet og som dansk gesandt ved freden i Breda efter den anden engelsk-hollandske krig (1664 - 1667) i 1667.

 

Under svenskekrigene (1658-1660) lånte han Frederik III betydelige pengesummer og leverede desuden store varemængder til Kronen. Som et led i Kronens opgørelse med Poul von Klingenberg, fik han, udover Dueholm, overdraget et gods i Holsten. I 1680'erne begyndte det dog at gå tilbage for Klingenberg, der i 1685 afstod sin post som generalpostmester og ved en række processer mistede det meste af, hvad han ejede. Poul von Klingenberg døde som en fattig mand i 1690.

 

Dueholm havde dog allerede i 1678 skiftet ejer og var kommet i hænderne på Alette van der Carmer. Efter hendes død i 1680 gik Dueholm i arv til datteren Anna Margrethe Marselis, der bragte gården videre til sin mand Joachim Brockdorff. På dette tidspunkt henlå mange af Dueholms fæstegårde som ødegårde, dvs. at de ikke havde fæstere og jorden blev ikke dyrket. Med svigtende indtægter forfaldt godset og bygningerne, og i 1719 blev Dueholm overtaget af Poul von Klingenbergs søn af samme navn.

 

Fra midten af 1700-tallet var Dueholm i familien Tøttrups eje.  Anders Christensen Tøttrup var forpagter på Dueholm, men købte gården 1752, der siden nedarvedes fra far til søn. Den lange ejerperiode inden for samme slægt medvirkede til, at godset ikke opløstes som mange andre vestjyske og nordvestjyske herregårde. I stedet fortsatte efterkommerne af Tøttrup-familien i næsten 100 år med at drive Dueholm med underliggende fæstegods.

 

Først med nye ejere i midten af 1800-tallet begyndte man at frasælge fæstegårdene til selveje. Dueholms placering i selve Nykøbing Mors betød, at der senere i slutningen af 1800-tallet blev stor efterspørgsel efter byggegrunde, hvorpå købstaden kunne udvides. Et konsortium købte Dueholm i 1899 og det følgende år blev selve hovedgårdens marker udstykket til moderne villa-parceller, sågar også den tilhørende park.

Tilbage stod selve hovedbygningen, som 1909 indrettedes som museumsbygning for Morslands historiske Museum, der i dag er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med Mors som sit geografiske virkeområde

 

Dueholm

Dueholm Klosters hovedbygning i 1875

 

Ejere af Dueholm

(       -1371)    Børglum Bispestol

(1371-1536)    Johanitterordenen

(1536-1539)    Kronen

(1539-1565)    Niels Lange

(1565-1585)    Abele Skeel, gift Lange

(1585-1664)    Kronen

(1664-1678)    Poul von Klingenberg d.æ.

(1678-1680)    Alette van der Camer, gift Marselis

(1680-1719)    Joachim Brockdorff

(1719-1723)    Poul von Klingenberg d.y.

(1723-1752)    Ulrikka Augusta von Speckhan, gift von Klingenberg

(1752-1762)    Anders Christiensen Tøttrup

(1762-1797)    Povel Ulrich Tøttrup

(1797-1797)    Ferdinandus Tøttrup

(1797-1840)    Anders Tøttrup

(1840-1845)    Poul Ulrich Ernst Tøttrup

(1845-       )    Nicolai Nyholm d.æ.

(       -1865)    Gottlieb D. Pers

(1865-1875)    Nicolai Nyholm d.y.

(1875-1884)    Ernst Emil Hedemann

(1884-1899)    Otto Ditlev Kaas

(1899-1909)    Konsortium

(1909-20xx)    Morslands Historiske Museum

 

Dueholm

 

Området lå i den tidlige middelalder under bispestolen i Børglum. Ca. 1370 skænkede biskop Svend ejendommen for oprettelsen af et Johanniterkloster. Det omtales første gang i år 1371. Ved Reformationen i 1536 blev det som andet kirkegods lagt under kronen og derefter bestyret af en kongelig lensmand. Herefter satte forfaldet ind, da klosterets bygninger ikke fandt nogen ny anvendelse. En enkelt bygning, bygget omkring 1450, tæt ved ladegården tjente som hovedbygning med bolig for lensmanden. Det er denne fløj, som stadig er bevaret. 1664 overgik godset til generalpostmester Poul von Klingenberg, der havde store tilgodehavender hos kronen. Herefter havde skiftende adelige familier gården i deres besiddelse. Omkring år 1900 blev jorden udstykket til købstadens udvidelse, selv parken og alléerne blev raseret.

 

Dueholm

 

Der findes en afskrift af Dueholm klosters brevbog, Dueholms Diplomatarium, med breve fra 1371 til 1539. Den giver en unik indsigt i klosterets virke. Den er udgivet i bogform på dansk/latin, Dueholms Diplomatarium, ved O. Nielsen i 1872. Bogen er nyudgivet i 2009 på engelsk.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 653 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• DamsgaardEn række gamle adelsslægter, blandt andet slægterne Bille, Trolle og Gyldenstierne, har...
• GlomstrupGlomstrups historie indtil år 1600 er ukendt. Glomstrup var oprindeligt en betegnelse for...
• DamsgaardEn række gamle adelsslægter, blandt andet slægterne Bille, Trolle og Gyldenstierne, har...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os