Logo

Ullerup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ullerup


Ullerup var i slægten Mus' eje i det meste af 1500-tallet. Gennem 1800-tallet satte slægten Stadel sit præg på gården.

Gården kaldes 2013 Ullerup Hovedgård

Ullerups hovedbygning, der blev opført i 1863, gennemgik en stor restaurering mellem 2005-2010.

Der er i forbindelse med restaureringen indrettet ferielejligheder og festlokaler på Ullerup. 


Ullerup Hovedgård

Ullerupmark 21

7900 Nykøbing M

Region Nordjylland - Morsø kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Esben Stadel Toft

www.ulleruphovedgaard.dk

Telefon 97 74 04 66

Godsets størrelse: 237 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Ullerupgaard, Overgaard (Mors), Rohden




Ullerup


Hovedbygning

Hovedbygningen på Ullerup var oprindeligt en bindingsværksgård opført i 1755 af Christian Qvistgaard. Her var der over indgangsdøren et relief i træ med to drager med sammenslyngede haler på blå bund. Til den gamle bindingsværksgård foretog Frederik Hauch Stadel i 1853 en tilbygning, hvor en enkelt tværfløj i to etager blev sat på hovedbygningen. Her tog han selv bolig. I 1857 opførte han også en ny forpagterbolig.

 

I 1863 opførte han søn Jens Stadel den nuværende hovedbygning i grundmur i én etage. Bygningen består af en hovedfløj samt to sidefløje i halvvalm med en markeret hovedindgang. Atypisk er det, at sidefløjene ikke udgår fra hovedfløjens ender, men er placeret flere meter inde på hovedfløjens side, hvorfra de udgår.

 

Fra 1963 til 2005 stod hovedbygningen ubeboet hen, hvilket betød, at hele anlægget forfaldt. Da Hanne og Esben Toft overtog gården, gik de i gang med et omfattende renoveringsarbejde, som blev udført helt i den oprindelige stil. Hvor det var muligt, blev der både indvendigt og udvendigt gjort brug af de oprindelige materialer. Renoveringsarbejdet stod færdigt i 2010.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.


Ullerup

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne er placeret lige over for hovedbygningen. Hele anlægget tager nærmest form som et E, men bygningerne er meget forskellige i størrelse, alder, arkitektonisk værdi osv. De er bl.a. opført i både grundmur, kampesten og gule sten. De fleste af bygningerne blev opført mellem 1937-38, efter en større brand forinden havde udslettet størstedelen af de gamle bygninger.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

 

Ullerup 

 

Ullerup

 

Omgivelser

Ullerup har stadig vandfyldte voldgrave på flere sider af gården.

Ullerups have har også en lang historie bag sig. Specielt Frederik Hauch Stadel havde stor interesse for anlæg og beplantning. Mellem 1821 og 1835 plantede han 2400 skovtræer samt op mod 100 frugttræer placeret tæt på hovedbygningen.

Også hans barnebarn af samme navn interesserede sig for havebrug, og under hans ejerskab omlagde han haven til park, hvor det blev fortalt, at den da måtte regnes som en af de smukkeste og bedst holdte parker i Thisted Amt.

Inden Hanne og Esben Toft overtog gården, bar området omkring gården dog mest præg af høj beplantning, men parken er siden blevet fornyet.  

 

Ejerhistorie

Ullerup var ejet af slægten Mus i det 15. og 16. århundrede. Gården er dog muligvis nævnt tilbage i 1337, hvor Valdemar af Sønderjylland pantsatte "Ullerupgaard med al sin rette tilliggelse". Der kan dog også være tale om Ullerupgaard nord for Limfjorden.

Slægten Mus nedstammede fra Hvas'erne. Den første ejer fra slægten var antageligvis Strange Jensen Mus - hans sønner ejede gården i år 1500. Herfra gik Ullerup videre i slægtens eje i flere generationer.

 

I midten af 1500-tallet hed ejeren Albrecht Mus. Han var hofmand, og i en årrække ledsagede han Christian II (1481-1559), da han sad indespærret på Kalundborg. Christian II var i 1531 rejst til Norge og havde ladet sig hylde som konge, men året efter lokkede hans farbroder, Frederik I (1471-1533), ham til København under løfte om forhandlinger.

 

Christian II blev taget til fange og fængslet på Sønderborg Slot. I 1549 blev han overført til Kalundborg Slot, hvor bl.a. Albrecht Mus holdt opsyn over den aldrende tidligere konge. Hans bror Josef Mus døde af pest under Syvårskrigen i Sverige mellem 1563-70 som sidste mand af slægten Mus.

 

Albrecht Mus' enke sad på Ullerup nogle år, hvorefter deres datter arvede Ullerup, som hun bragte videre til sin mand Albert Vind. Ullerup blev nu i slægten Vinds eje i tre generationer. Den sidste ejer fra slægten, Niels Vind, var en adelsmand af tidens traditionelle type. I sine unge år tog han en lang dannelsesrejse til store dele af Europa. Efter hjemkomsten blev han hofjunker, hvor han tilmed fik tildelt Københavns Slot i forlening. I 1642 kom han hjem fra en længere tur til England og giftede sig. Han bosatte sig aldrig på Ullerup, men solgte gården til Helvig Sandberg.

 

Sandberg giftede sig i 1646 med Sivert Brockenhuus, som herefter ejede gården i ca. 40 år. Han stammede fra den gamle, adelige slægt Brockenhuus, der i mange led spillede en stor rolle inden for den danske adel. For Sivert Brockenhuus gik det i slutningen af 1600-tallet dårligt økonomisk. Han havde arvet en tredjepart af Harritslevgaard på Fyn, men den gik tabt til Kronen, da han ikke kunne betale sine skatter. Også Ullerup måtte han til sidst afstå. Sivert Brockenhuus havde da solgt så mange af Ullerups fæstegårde, at herregården havde mistet sin skattefrihed.

 

For at herregårde kunne opnå 'frihed', hvilket bl.a. indebar skattefrihed på produktionen fra hovedgårdens egne jorder, skulle fæstegårdene under herregårdene udgøre minimum 200 tdr. hartkorn - også kaldet en 'komplet herregård'. Med frasalget af fæstegårde var Ullerup ikke længere komplet og havde mistet sin 'frihed'.

 

Den nye ejer, amtsforvalteren i Thisted, Jens Hansen, overtog Ullerup ca. 1685, antageligvis som en af Sivert Brockenhuus mange kreditorer. Han formåede efter kort tid at samle flere fæstegårde under Ullerup og atter gøre den til en komplet herregård.

 

I 1735 var den dog gal igen. Jens Hansens enke havde igen økonomiske vanskeligheder. Hun måtte afhænde Ullerup til sin kreditor og Thy's rigeste mand Enevold Berregaard, eller det vil sige til hans arvinger, da hans selv var afgået ved døden 1731.

 

I 1743 købte Christen Andersen Qvistgaard Ullerup. Han fik hurtigt ry for at være en redelig herremand, der også tog sig af bønder og arbejdere. Under hans ejerskab øgede han bøndergodset, samtidig med at han byggede en ny hovedbygning. Han døde dog ugift i 1762, hvorefter Ullerup igen kom i handlen.

 

I 1786 blev Ullerup købt af Jens Stadel, i hvis slægt den herefter blev i næsten halvandet århundrede. Jens Stadel var dog langt fra nogen traditionel herremand. Han kom fra Ringkøbing og var opvokset under beskedne kår. Som ung søgte han om arbejde i skriverstuen på amtmand Hauchs herregård på Mors. Hauch blev straks betaget af den unge mand, gav ham arbejde, og herefter blev Stadel amtmandens trofaste mand i flere år.

 

Efterhånden blev han gennem denne forbindelse så velhavende, at han blev i stand til at opkøbe flere godser. Stadels tætte forhold til amtmanden blev også tydeliggjort ved, at Stadel gav sin søn mellemnavnet Hauch. Frederik Hauch Stadel overtog Ullerup efter sine forældres død.

 

Slægten Stadels lange periode på Ullerup var bestemt ikke dårlig for gården. Frederik Hauch Stadel var en vellidt mand, der blev omtalt for sin godgørenhed, men også som en dygtig landmand, der igennem årene fik flere tillidshverv som bl.a. amtrådsmedlem. Hans søn, Jens Stadel, overtog Ullerup i 1860. Han blev også kendt som en meget dygtig landmand, der samtidig udførte betydelige ombygninger og restaureringer på Ullerup. Det var bl.a. ham, der opførte den nuværende hovedbygning.

 

I 1923 solgte oldebarnet Frederik Hauch Stadel Ullerup efter i en længere årrække at have forpagtet gården til anden side. I 1924 og igen 1936 blev der udstykket jorder fra Ullerup til oprettelse af husmandsbrug.

 

Det var under Niels Peter Toft's ejerskab. Hans barnebarn, Esben Toft, overtog i 1995 gården, som herefter er drevet med fokus på planteavl, opdræt af dressurheste, samt efter en gennemgribende restaurering 2005-2010 også udlejning af ferielejligheder og selskabslokaler.


Ullerup 

 

Ejerrække

(1500-       ) Albrecht Mus

(1500-       ) Jens Mus

(1538-       ) Mus Albrechtsen

(1555-       ) Albrecht Mus

(       -1577) Karen Lauridsdatter, gift Mus

(1577-1608) Albert Vind

(1608-1615) Niels Vind

(1615-1627) Kirsten Juel, gift Vind

(1627-1642) Niels Vind

(1642-1646) Helvig Sandberg, gift Brockenhuus

(1646-1685) Sivert Brockenhuus

(1685-1719) Jens Hansen

(1719-1737) Karen Christensdatter, gift Hansen

(1737-1739) Arvinger efter Enevold Berregaard

(1739-1742) Rudbek Humle

(1742-1743) Boet efter Rudbek Humle

(1743-1762) Christen Andersen Qvistgaard

(1762-1765) Niels Aars

(1765-1776) Frederik Bager Clausen

(1776-1786) Theodor Adeler

(1786-1786) Jens Peter Woydemann

(1786-1820) Jens Stadel

(1820-       ) Sigbrit Illum, gift Stadel

(       -1860) Frederik Hauch Stadel

(1860-1888) Jens Stadel

(1888-1923) Frederik Hauch Stadel

(1923-1959) Niels Peter Toft

(1959-1960) Helvig Toft

(1960-       ) Frederik Toft

(2000-       ) Esben Toft

 

Ullerup


Ullerup

 

Området er beliggende i udkanten af den lille hyggelige by Ullerup. Ullerup ligger ca. 11 km fra Sønderborg og knap 20 km fra Aabenraa. Der er kun 2,5 km til ...

 

Ullerup er også en landsby i Sønderjylland med 404 indbyggere, beliggende ca. 10 kilometer nord for Sønderborg i Ullerup Sogn på Sundeved. Landsbyen ligger i Sønderborg Kommune og tilhører Region Syddanmark. Indtil 2007 var Ullerup en del af Sundeved Kommune og hjemsted for kommunens rådhus.




Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 495 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• SindbjerggaardIndtil Reformationen hørte Sindbjerggaard under bispen i Børglum. Den nuværende...
• NandrupPå Nandrup eksisterede allerede i begyndelsen af 1700-tallet kontrakter, som fastlagde...
• JølbygaardBåde hovedbygning og avlsbygninger på Jølbygaard er opført i anden halvdel af 1800-tallet
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os