Logo

Vrejlev Kloster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vrejlev Kloster 


Inden reformationen var Vrejlev Kloster et nonnekloster af præmonstratenserordenen. Derefter overgik bygningerne til Kronen, og nonneklostret blev omdannet til en herregård.

Ud over nonnerne har herregården i lange perioder nydt godt af de driftige kvinder, som har sørget godt for den gennem tiden.

Klostergården og kirken har i tidens løb ændret udseende både ude og inde.

Mellem kloster og kirke har man fundet rester af korsgange, hvor nonnerne kunne gå sikkert frem og tilbage.

 

Vrejlev Kloster

Vrejlev Kloster 3

9760 Vrå

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Troels Holst

www.vrejlev-kloster.dk

Godsets størrelse: 548 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Børglum Kloster, Rønnovsholm

 


Vrejlev Kloster 

 

Hovedbygning

Syd for kirken lod nonnerne to grundmurede huse opføre, og de står i dag omtrent som omkring år 1500. Disse bygninger blev i begyndelsen af 1700-tallet forenet af en mellembygning, så de dannede et vinkelanlæg med en nordlig og en vestlig fløj.

 

Klostrets hovedbygning var oprindeligt den nordlige fløj, der ligger parallelt med kirken. Det er et anseligt hus i to etager, opført af mursten i munkeskifte. Mellem denne bygning og kirken lå klostergården omgivet af korsgange, hvor nonnerne kunne færdes. Hele dette anlæg var særligt forbeholdt dem. I stueetagen af hovedbygningen havde nonnerne deres repræsentationslokaler, og på førstesalen lå deres værelser. Der er dog intet tilbage af den oprindelige ruminddeling. Fra de store sale i den nederste etage førte flere døre mod syd til klostrets bagerste gård, hvor det andet store stenhus lå, altså den sydlige del af den nuværende vestfløj. Dette hus har kælder og to etager, hvoraf den nederste havde flere hvælvede rum. Bygningen er sengotisk, opført af mursten i munkeskifte og sikkert fra samme periode som kirkeombygningen. Dette hus har dog en forrådskælder og har derfor sikkert været økonomibygning og måske tyendebolig.

 

I 1914 brændte gårdens vestfløj, så den blev istandsat og genopbygget af arkitekt Charles Jensen. Dog var det ikke hele den gamle fløj, man valgte at genopbygge; man undlod den sydlige fjerdedel. Samtidig opførte Niels Mellergaard en tårnagtig bygning ved den nye sydgavl og en udløberfløj mod vest.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Vrejlev Kloster 

 

Andre bygninger

Den ældste del af det samlede klosteranlæg er den gamle Skt. Nicolaus Kirke, der engang var en af landets mærkeligste kirkebygninger. Den var opført i ren romansk stil som en treskibet, fladdækt basilica i granitkvadre, og den har haft Vendsyssels største og flotteste kirkerum næst efter Børglum Klosterkirke. Den har ikke været opført senere end første halvdel af 1200-tallet og fik lov at stå i omtrent 300 år, før den blev totalt ombygget: tårnene blev bygget til, og selve kirken blev da hvælvet og toskibet i sengotisk form, men udført på en håndværksmæssig ret rå måde. Den nye bygning kom altså til at stå i skarp kontrast til den ældre granitkirke. Nonnerne sad i vestsiden af kirken, måske i et særligt indrettet nonnekor. Tæt ved kirken lå deres murindhegnede begravelsesplads, og ligeledes tæt på lå en afskærmet have.


Vrejlev Kloster 

 

Vrejlev Kloster 


Vrejlev Kloster


Avlsbygningerne blev genopført efter en brand i 1906 og ombygget igen senere i 1900-tallet, hvor alle de nuværende bygninger er fra.

Klostret har også haft tilknyttet den uundværlige Vrejlev Mølle indtil 1820. Det var oprindeligt en vandmølle, men omkring 1733 blev der bygget en vindmølle, som dog blev nedlagt i 1920'erne. Indtil midten af 1800-tallet måtte mølleren også indkræve bropenge ved Vrejlev Bro, og også krohold var en del af møllerens gesjæft.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Vrejlev Kloster

 

Omgivelser

På Vrejlev Kloster var C. W. Brüel forpagter af mejeriet i 1860-1884, og her begyndte han fremstillingen af en lille syrlig knapost, kaldet klosterost, som han senere fik lavet på Børglum Klosters mejeri og siden på sin egen fabrik Klostergård.

Mange gårde har hørt under Vrejlev Kloster. Foruden Rønnovsholm hørte også bl.a. Lie, Saksager, Hjelmkærgård og Bastholm til tider under klostret.

 

Ejerhistorie

Vi kender ikke klostrets oprindelsestidspunkt, men det bliver nævnt første gang allerede midt i 1200-tallet. Det var et kloster for de såkaldte præmonstratensere, der begyndte som en fransk munkeorden, men som hurtigt spredte sig til resten af Europa i 1100-tallet. Ordenen fulgte Augustinerreglen og lagde vægt på at engagere sig i menigheden - målet var vækkelse til fromhed. Vrejlev Kloster skulle have været et sidestykke til munkeklostret i Børglum og var et af de få af sin slags i Norden.

 

Nonnerne byggede sig med tiden et anseligt kloster og opbyggede store godsbesiddelser, der administreredes af en værge på Børglum Kloster. Reformationens indførelse i 1536 ændrede alt, da alle klostre i Danmark blev nedlagt og al kirkeligt gods inddraget under Kronen. Nonnerne fik typisk lov at blive boende, og kongens lensmænd kunne overtage besiddelserne mod at sørge for deres underhold.

 

En række af kongens lensmænd fra kendte adelsfamilier fulgte da hinanden på Vrejlev Kloster, men allerede i 1560, da Erik Podebusk overtog lenet, var bygningerne slemt forfaldne. I 1575 byttede Kronen da herregården væk i en byttehandel med Jens Bille, som dog døde allerede samme år. Hans enke fortsatte driften af herregården og oprettede blandt andet en ny herregård, Rønnovsholm, på jorderne fra landsbyen Tjæret. Efter hendes død deltes besiddelserne mellem flere sønner.

Vrejlev Kloster blev delt i Nørre Vrejlevgaard med kirken, mens Sønder Vrejlevgaard beholdt gårdens bygninger. De to dele var herefter adskilt indtil midten af 1630'erne, hvor gården igen blev samlet med en del fæstegårde under sig.

 

I 1636 kom Vrejlev Kloster til Jens Juel, som også døde samme år. Hans enke Ida Gøye skænkede tre år senere kirken en prædikestol og en døbefont i træ med rige ornamenter i barokstil. Hun var efter sigende en klog og from kvinde, som havde meget med fra sin tid i huset hos den lærde Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Hun boede på herregården til sin død og giftede sig ikke igen.

 

Af parrets otte børn overtog Peder Juel Vrejlev Kloster. Han gav sin hustru Helvig Krabbe Vrejlev Kloster i morgengave, men i 1676 blev hun enke efter 12 års ægteskab. Inden da var Rønnovsholm blevet genforenet med Vrejlev Kloster under samme ejer, og sådan var det i næsten 100 år. Peder Juel blev bisat i et familiegravkapel i kirken, og Helvig Krabbe og døtrene overtog driften af gården. Det hårde arbejde havde de dog andre til. Især nævnes forpagteren Hans Povlsen Møller som en meget betydningsfuld mand for herregårdene i begyndelsen af 1700-tallet. Men det var i den lange periode, hvor kvinderne stod for administrationen, at de store udvidelser af herregårdens besiddelser fandt sted.

 

Den næste kvinde, der overtog Vrejlev Kloster, var niecen Hedevig Vind i 1728. Hun var gift med en af landets rigeste godsejere, statsminister Johan Ludvig Holstein-Ledreborg. Han påbegyndte i 1739 opførelsen af Ledreborg og solgte derfor Vrejlev Kloster og Rønnovsholm til kancelliråd Claus Edvard Ermandinger.

 

Han var avanceret ved kongens hof og blevet fuldmægtig ved amtmanden i Thisted. Han giftede sig med en arving til Kornumgaard og kunne altså i 1742 selv erhverve yderligere to herregårde. Det var ham, der påbegyndte opdyrkningen af Gunderup Hede omkring 1750. Hans enke Helmiche Margrethe Lassen overlevede både ham og sin næste mand og testamenterede da i 1765 Vrejlev Kloster til sit barnebarn Claudiane Margrethe Dytchou.

 

Hendes mand interesserede sig desværre ikke for godsvirksomhed, så Vrejlev Kloster og Rønnovsholm blev igen splittet. Vrejlev Kloster blev da igen en tid solgt med jævne mellemrum, bl.a. til Niels Friderichsen Hillerup, som købte ejendommen i 1804 og begyndte at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Hillerup købte desuden Børglum Kloster, hvor han bosatte sig.

 

Da Niels Mellergaard købte klostret i 1905, udstykkede han flere gårde og husmandsbrug samt frasolgte jord til plantagen Poulstruplund. Det var meget almindeligt i den periode.

I 1932 købte Svend Malthe Holst Vrejlev Kloster af Frederik VII's Stiftelse, og klostret har været i Holst-slægtens hænder siden. Svend Malthe Holst ombyggede og forbedrede avlsgården samt opførte elværk, mølleri og en ny svinestald.

 

Ejerrække

(1253-1536) Præmonstratenserordenen

(1536-1575) Kronen

(1575-1575) Jens Bille

(1575-1609) Henning Bille

(1609-1623) Peder Munk

(1623-1624) Sophie Brahe, gift Munk

(1624-1627) Henrik von der Wisch

(1627-1627) Iver Prip

(1627-       ) Bendix von der Wisch

(       -1636) Anders Friis

(1636-       ) Mogens Kaas

(1636-       ) Jens Juel

(1636-1654) Ida Gøye

(1654-1676) Peder Juel

(1676-1697) Helvig Krabbe, gift Juel

(1697-1702) Elisabeth Juel

(1697-1702) Sophie Kirstine Juel

(1697-1702) Catharina Marie Juel, gift Møsting

(1697-1721) Ida Dorothea

(1697-1728) Ingeborg Juel

(1728-1742) Johan Ludvig Holstein-Ledreborg

(1742-1755) Claus Edvard Ermandinger

(1755-1758) Helmiche Margrethe Lassen, gift 1) Ermandinger, 2) Hobe

(1758-1761) Johan Wilhelm Hobe

(1761-1765) Helmiche Margrethe Lassen, gift 1) Ermandinger, 2) Hobe

(1765-1771) Claudiane Margrethe Dytschou, gift Gabel

(1771-1774) Carl Christian Gabel

(1774-1782) Niels Hastrup

(1774-1797) Laurids Hastrup

(1797-1804) Joh. Peiter Friderichsen

(1804-1819) Niels Friderichsen Hillerup

(1819-1835) Elisabeth Dyssel Jespersen, gift Hillerup

(1835-1836) Hans Georg Koefoed

(1836-1847) Andreas Severin Lund

(1847-1860) Johs. Christopher Nyholm

(1860-1868) Hans Christian Nyholm

(1868-1888) Georg Ludvig Nyholm

(1888-1888) Kreditforeningen for Landejendomsbesiddere i Nørrejylland

(1888-1890) Sophie Margrethe Vilhelmine Annette Løvenskiold, gift Løvenskiold

(1890-1892) Annette Jenny Frederikke Løvenskiold, gift von Ellbrecht

(1892-1902) Victor E. von Ellbrecht

(1902-1905) Kreditforeningen for jydske Landejendomsbesiddere

(1905-1918) Niels Andreas Nielsen Mellergaard

(1918-1919) Niels Adolph Christoph Kaas

(1919-1922) Hermann Løvenskiold

(1922-1925) Niels Adolph Christoph Kaas

(1925-1925) Mary Louise Rasmussen

(1925-1931) Niels Heiberg Kaas

(1931-1932) Frederik VII's Stiftelse

(1932-1976) Svend Malthe Holst

(1972-2011) Troels A. Holst

(2011-20xx) Vrejlev Kloster Aps.

 


 


Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 357 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• OddenOddens historie kan føres tilbage til 1400-tallet, hvor den isolerede herregård tilhørte...
• FuglsigFuglsig fik formodentlig hovedgårdsstatus omkring 1600. Fuglsig er opført i midten af det...
• TidemandsholmTidemandsholm hed Kartofte indtil sidste halvdel af 1500-tallet. Gården var opkaldt efter...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os