Logo

Voergaard Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Voergaard Slot 


Stygge Krumpen opførte et befæstningsanlæg i kirkens navn omkring 1520.

Voergaard blev 1534 indtaget af Skipper Clements hær og brændt.

Ingeborg Skeels efterfølgende renæssancegård var en af landets smukkeste og rigeste.

Udenrigsminister Erik Scavenius ejede Voergaard 1914-1946

Voergaard huser i dag en kunstsamling efter Det Grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familielegat, der bl.a. indeholder Marie Antoinettes kaffe- og testel. 

 

Voergaard Slot

Voergård 6

9330 Dronninglund

Region Nordjylland - Brønderslev kommune

Offentlig adgang til hovedbygning og park

Ejer: Den Grevelige Oberbech-Clausen Peanske Familiefond

Tel: +45 98 86 71 08 - info@voergaardslot.dk - www.voergaardslot.dk

Godsets størrelse: 222 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Oxholm, Dybvad (Nordjylland), Gaardbogaard, Knivholt, Store Rugtved



Voergaard Slot 

Vejen til slottet


Voergaard Slot 

 

Hovedbygning

Stygge Krumpens forsvarsanlæg blev opført som et gotisk stenhus i én fløj på det lave, firkantede voldsted omgivet af grave. Bygningen var af røde munkesten, og øverst havde den en halv etage, der har haft skydeskår. Indvendig var der tøndehvælvede kældre - senere blev det berygtede fangehul Rosodonten indrettet her. Stueetagen havde to smukke krydshvælvede sale. Dette er nordfløjen, Voergaards ældste bygning. Hertil har der været tilføjet to udbygninger; den ene mod gården, den anden mod nordsiden. Desuden var der en ringmur, som nu indgår i østfløjens murværk.

 

Nordfløjens større vestparti er opført i første halvdel af 1600-tallet, men gavlen blev helt ombygget i 1876 i nygotisk stil med kamtakker og blændinger.

 

I årene 1586-91 opførte Ingeborg Skeel som sagt østfløjen som en pragtbygning af røde mursten besmykket med sandstensmotiver. Den består af én fløj med tunge, ottekantede hjørnetårne i begge ender af østsiden. Ligeledes er der to ottekantede trappetårne mod gårdsiden; ét syd for porten og ét i hjørnet mod bispehuset. Det er dog først fra stueetagen og op, at udsmykningerne begynder at udfolde sig. Sandstenskarmene omkring vinduerne er rigt og varieret pyntet.

 

Voergaard Slot 


Østfacaden domineres af en prægtig portal, der er udformet som en triumfbue med fire kraftige, doriske halvsøjler. Over porten er bygningsindskrift og våben for Otte Banner og Ingeborg Skeel, mens Frederik II's (1534-1588) monogram kan ses øverst. Også gårdsiden er rigt pyntet, bl.a. har dørene i trappetårnene smukke indfatninger. Bygningens gavle er dog relativt enkle.

I østfløjens indre kan man dog ikke spore meget fra den oprindelige indretning. I nordenden har man bevaret Peter Reedtz såkaldte "guldstue" fra 1730'erne med gyldenlæderstapeter og kamin, samt loftsprydelser i regence-barok.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Voergaard Slot 

 

Interior

 

Voergaard Slot


Voergaard Slot

 

Spøgelser og Sagn - Rædselshistorier fra fangekældrene

Fangehuller, hvide damer og blodpletter, der ikke kan vaskes af… På Voergaard kan I mærke det løbe koldt ned ad ryggen og hårene rejse sig.

 

Rosedonten - Voergaards mest berømte fangehul – Rosedonten – ligger i den ældste del af slottet. En voksen mand kan hverken stå oprejst eller ligge udstrakt derinde, og der er ingen lys- eller lufthuller.

Fra fangekælderen går en skakt til et værelse to etager over, så man kan høre, hvad der bliver talt om i fangekælderen.

 

Ingeborg Skeel - Mange fortæller om mystiske hændelser og syner af en hvid dame, der bevæger sig rundt på slottet om natten.

Ingeborg Skeel var en driftig og dygtig handelskvinde og derfor upopulær hos en stor del af lokalbefolkningen, og der er mange historier om hende: Hun skulle bl.a. have druknet arkitekten Philip Brandin i voldgraven, for at han ikke skulle bygge et slot som Voergaard igen. Efter Ingeborgs død i 1604 spøgte hun så meget på slottet, at en præst måtte mane hende til ro i en mose. Men hvert år rykker hun ifølge sagnet et hanefjed tættere på slottet, og når hun kan kigge ind ad vinduet, vil Voergaard gå til grunde.

 

Det er en kendsgerning, at Ingeborg donerede mange penge til fattighjem og selv stod for opførelsen af et hospital og en skole for Sæbys fattige.

 

Blodpletten, der ikke kan vaskes af: I det nordøstlige tårnværelse finder I en plamage på gulvet, som efter sigende er blod fra én, der er slået ihjel dér. Og pletten kan ikke fjernes – fordi det er uskyldigt blod…

Pletten var glemt i mange år, men under en renovering af værelset i 1997 kom den frem igen. På trods af flere afslibninger, kommer pletten altid frem igen efter et par dage.

 

Vildsvineskindet: I en montre på slottet ligger skindet fra et vildsvin, der blev nedlagt på slottets jorder i 1700-tallet. Vildsvinet blev nedlagt på grænsen mellem Voergaard og Hundslund, så der opstod en mindre fejde og de to gårde delte byttet, så Voergaard fik skindet. Ifølge sagnet må vildsvineskindet aldrig fjernes fra Voergaard Slot, for så vil slottet styrte i grus.

 

Andre bygninger

Øst for slottet ligger avlsbygningerne.

Den driftige Peder Brønnum Scavenius opførte i 1874 en ny avlsgård af grundmur uden for den gamle ladegård, men denne nedbrændte med undtagelse af to bygninger i 1908.

Voergaards birketing, Danmarks eneste kendte bygning som har huset birketing, er restaureret 2012.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Grevinde Péan kom oprindeligt fra Frankrig, hvor Ejnar Offer Oberbech Clausen ved ægteskab fik ejerskab til flere vinslotte, inden han vendte hjem til Danmark. Han medbragte en imponerende, arvet kunstsamling, som nu kan ses på Voergaard. Deriblandt var Marie Antoinettes kaffe-, te- og vaskestel, samt nogle figurer fra hendes celle i Tour des Temples inden mødet med guillotinen. Derudover kan man i Voergaardsamlingen se et næsten komplet Napoelon Bonaparte-spisestel, malerier af Rubens og Goya og sjældne gobeliner, bl.a. en gave fra pave Pius IX, der hænger i kapellet.

Der er åbent for besøgende både på Voergaard Slot og i den store park. 


Voergaard Slot

 

Ejerhistorie

Selv om Voergaard med tiden blev en af Vendsyssels største og rigeste herregårde, var den i middelalderen kun en ubetydelig landsbyhovedgård. Dens historie indtil omkring reformationen er næsten ukendt. Dog blev Voergaard i 1518 solgt til Børglumbispen Niels Stygge, som dermed gjorde den til kirkens ejendom. Hans nevø Stygge Krumpen overtog styringen af bispedømmet, og dermed begyndte gårdens historie for alvor.

 

Bispestolen havde allerede længe ejet meget gods i området, og bisperne havde udvidet, når muligheden bød sig. Egnen manglede dog et naturligt centrum, og Voergaard blev ombygget til dette formål. Allerede i 1534 måtte bispeborgen stå sin prøve som forsvarsværk, da Skipper Clement satte ild til slottet, som til så mange andre bispeejendomme under Grevens Fejde. De tykke mure sank dog ikke, men står endnu. Men Stygge Krumpen fik ikke mere glæde af sit byggeri, for efter reformationen tilfaldt alt kirkegods Kronen.

 

Efter gården havde været pantsat flere gange, kom der en aftale i stand mellem Kronen og Niels Skeels enke Karen Krabbe i 1578. Hun byttede Skeel'ernes Nygaard for Voergaard og en hel del gods. Endnu et såkaldt mageskifte fandt sted året efter, så Karen Krabbe og hendes svigersøn Otte Banner fik endnu mere gods i Vendsyssel. Derudover fik hun birkeret, dvs. selvstændig domsret, over alt sit gods.

 

Efter deres død fortsatte datteren Ingeborg Skeel med at udvide godset, men hun oprettede også et hospital i Sæby. På Voergaard opførte hun en rigt udsmykket hovedbygning i renæssancestil, som stod i skarp kontrast til bispernes mere beskedne bygning. Med bygmesteren Philip Brandins hjælp gjorde hun Voergaard til en af Danmarks prægtigste herregårde, som nærmest kun Kronborg kunne måle sig med på den tid. Gårdens ydre ser i dag omtrent ud som på hendes tid, men i det indre er næsten alt forandret. I 1598 kom endda den byggelystne Christian IV (1577-1648) til Voergaard, angiveligt for at hente inspiration og sten her.

 

Ingeborg Skeel har som mange andre handlekraftige adelskvinder fået et dårligt eftermæle som bondeplager. Det siges, at hun endnu spøger på gården og i fangehullet Rosodonten, indtil en præst manede hende ned i Pulsen, et bundløst vildnis tæt derved. Alligevel rykker hun ifølge sagnet hver nytårsnat "en hanefjed" nærmere gården. Når hun kan kigge ind af vinduet, skal Voergaard efter sigende gå til grunde.

 

Efter hendes død i 1604 begyndte en strid blandt arvingerne, der endte med at Voergaard, Knivholt og Ullerup tilfaldt fætteren Hans Axelsen Arenfeldt fire år senere. Han døde allerede i 1611, hvorefter hans gods blev delt ud mellem hans mange børn. Sønnen Jørgen Arenfeldt overtog Voergaard og arbejdede da på at samle mere gods. Men 1600-tallets krige gik hårdt ud over Voergaard. Under Kejserkrigen (1628-1629) blev Voergaard brugt som dansk base af den tyske øverstkommanderende, og under Torstenssonkrigen (1643-1645) var det svenskerne, som boede her. Jørgen Arenfeldt døde som en ruineret mand i 1658 under den første af de to Karl Gustav-krige (1657-1660), hvor svenskerne atter tog rigeligt for sig på Voergaard, inden de drog hjem. Slægten måtte nu leve under anderledes beskedne kår, og godset blev igen splittet. Jens Juel overtog Voergaard, og hans slægt begyndte nok en gang at samle gods om den gamle hovedgård.

 

Barnebarnet Peder Reedtz gav Voergaard en tiltrængt restaurering både ude og inde, og især østfløjen bærer hans præg. Hans søn Holger Reedtz var også arving til den indflydelsesrige adelsfamilie Thott. Han tog derfor navnet Reedtz-Thott i 1786 og flyttede til den rige herregård Gavnø på Sjælland. Han bortauktionerede Voergaard til de to jyske studehandlere Niels og Jens Andersen Steenild.

 

De to brødre forbedrede gården betydeligt, merglede uopdyrket jord og opdrættede jyske hingste. Modsat mange andre godsejere omkring år 1800 solgte de dog ikke jorden fra til selveje. Dette stærkt forbedrede gods arvede Jens Anders Steenilds 13-årige datter Bendine Cathrine Margrete Steenild. Hun var et godt parti for Johan Frederik Schultz, der i 1825 giftede sig med hende og overtog Voergaard. Han tog sig godt af gården, men blev upopulær, fordi han flyttede de tidligere ejere af Voergaard, som lå begravet under koret i kirken.

 

Voergaard blev købt af et konsortium i 1841, som påbegyndte salget af fæstegårde til selveje og frasolgte desuden dele af hovedgårdens besiddelser. Da Peder Brønnum Scavenius købte gården i 1872, var der altså kun ubetydeligt gods og tre kirketiender tilbage. Den virksomme mand tog først fat på en omfattende restaurering af nordfløjen, som han bl.a. gav en flot vestgavl. Peder Reedtz havde allerede forbedret østfløjen, og nu tog Peder Brønnum Scavenius sig af resten af Ingeborg Skeels hus. Også hendes og Otte Banners epitafium i Voer kirke blev istandsat. Peder Brønnum Scavenius nedrev en mindre sydfløj, moderniserede i øvrigt gårdens drift, drænede delvist engarealet og udvidede skovene betydeligt.

 

Voergaard overgik i 1914 til nevøen og daværende udenrigsminister Erik Julius Christian Scavenius, som dog kun beholdt selve hovedbygningen med have og park, mens jorderne frasolgtes. Hovedbygningen solgte han først videre i 1946 til Poul Einar Rützebeck, som også genopkøbte den gamle avlsgård Pulsgaarden.

 

I 1955 blev Voergaard og gods solgt til Ejnar Offer Oberbech-Clausen og siden lagt ind under Det Grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familielegat. De næste fem år blev hovedbygningen igen restaureret, den gamle voldgrav blev oprenset og den murede bro, der ellers var blevet erstattet af en jorddæmning, blev genopført.

 

Oberbech-Clausen bragte rige kunstsamlinger fra sine franske slotte til Voergaard, hvor de fortsat kan ses på guidede rundvisninger. Siden 2004 har Voergaard hver sommer afholdt 'Middelalderdage'.

 

Kunstsamlingen

Kunstsamlingen omfatter værker tilskrevet Francisco Goya, Peter Paul Rubens, Raphael, El Greco, Watteau og Frans Hals samt møbler fra Ludvig 14., Ludvig 16. og Marie-Antoinettes eje. Desuden møbler og et glasservice med Napoleons monogram indgraveret. Blandt de kostbare møbler kan nævnes to skænke fra Ludvig 14.s tid. Der findes tilsvarende på Versailles og på Louvre.

8. marts 2008 blev to malerier Den gale af Goya og Portræt af Maria af Medici af Rubens stjålet fra samlingen. Tilskrivningerne er yderst tvivlsomme og aldrig bekræftet af kunsthistorikere.[1]

Da Oberbech-Clausen døde i 1963, overgik slottet til en familiefond.

 

Væsentlige årstal

1520: Tårnhus, nuværende nordfløj opført på voldsted

1534: Delvis ødelagt af skipper Clement

1586-91: Østfløjen opført i to stokværk med hjørnetårne, to trappetårne og portgennemkørsel

              ved Philip Brandin

Ca. 1611: Nordfløjen forlænget

Ca. 1738: Østfløjen istandsat

1872: Nordfløjen restaureret

1874: Ny avlsgård opført

1876: Vestgavlen på nordfløj opført med kamtakker

1908: Den gamle ladegård delvis nedbrændt

1955-60: Hovedbygningen gennemgribende restaureret


Voergaard Slot 

 

Ejerrække

(1481-1509) Anders Pedersen

(1509-1518) Erik Grøn og Jakob Andersen

(1518-1519) Niels Stygge

(1519-1536) Stygge Krumpen

(1536-1578) Kronen

(1536-1540) Kronen

(1540-1554) Iver Lykke

(1554-1559) Knud Gyldenstierne

(1559-1573) Erik Rud

(1573-1576) Axel Gyldenstierne

(1578-1586) Karen Krabbe, gift Skeel

(1586-1604) Ingeborg Skeel, gift Banner

(1604-1608) Skeel og Banners arvinger

(1608-1611) Hans Axelsen Arenfeldt

(1611-1658) Jørgen Arenfeldt

(1658-1661) Rigborg Lindenov, gift Arenfeldt

(1661-1670) Christoffer Fr. Buck

(1661-1670) Tage Høg

(1670-1686) Jens Juel

(1686-1694) Frederik Vind og Holger Reedtz

(1694-1732) Holger Reedtz (eneejer)

(1732-1780) Peder Reedtz

(1780-1791) Holger Reedtz-Thott

(1791-1814) Jens Andersen Steenild

(1791-1819) Niels Andersen Steenild

(1819-1825) Bendine Cathrine Margrete Steenild, gift Schultz

(1825-1841) Johan Frederik Schultz

(1841-1872) Ernst Emil Rosenørn

(1841-1846) Harald August Hoppe

(1841-1847) Henrik Bloch

(1847-1864) Peter Daniel Bruun

(1872-1914) Peder Brønnum Scavenius

(1914-1946) Erik Julius Christian Scavenius

(1946-1955) Poul Einar Rützebeck

(1955-1963) Ejnar Offer Oberbech-Clausen

(1963-20xx) Det grevelige Oberbech-Clausen-Péanske familielegat

 

Voergaard Slot

 

Voergaard i Nordjylland blev kåret som Danmarks smukkeste herregård 2018.

Vi håber, at befolkningen får øjnene op for de mange smukke herregårde, der ligger strøet ud over hele landet. Selvom der kun er én, der ifølge afstemning er den smukkeste, så er der hundredvis af skønheder blandt de øvrige herregårde, både når det gælder bygningsværkerne og deres naturskønne omgivelser.

Over 10.000 havde stemt – men på trods af det var der alligevel kun 30 stemmer, som adskilte første og anden pladsen.

 

Voergaard Slot

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 144 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gammel HammelmoseGammel Hammelmose har været en herregård siden middelalderen. Gården fik tilnavnet...
• Kølskegaard - Kjølskegaard Kølskegaard tilhørte tidligere Børglum Kloster. Kølskegaard har ofte skiftet ejer...
• Gammel HammelmoseGammel Hammelmose har været en herregård siden middelalderen. Gården fik tilnavnet...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os