Logo

Waar Hovedgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Waar Hovedgaard

 

Vaar tilhørte ligesom mange andre af egnens herregårde Vitskøl Kloster i reformationen.

I 1587 brændte det oprindelige Vaar. En ny og større hovedbygning blev opført og stod færdig i 1590.

Steen Steensen Blicher beskrev i novellen "Livø" Vaar som en simpel borg uden "anden architektonisk Mærkelighed end en Række mægtige Kælderhvælvinger".

Den danske forfatter Knuth Becker ejede i en årrække Vaar.

Der er nu Bed and breakfast, antikvitetssalg og rundvisninger i hovedbygningen.

 

Waar Hovedgaard

Vaar Skovvej 6

9240 Nibe

Region Nordjylland - Aalborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Vivi Ulla-Britt Amager, Lykke Amager Janek, Anne-Sophie Amager, David Bert Amager, Mikkel Amager

www.waar.dk

Telefon 98 68 61 18

Hovedgård: ?? ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Vitskøl Kloster 

 

 

Vår er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1450. Gården ligger 3 kilometer sydvest for fiskerlejet Staun ved Limfjorden og 3 kilometer nord for Farstrup. Gården ligger i Farstrup Sogn, som nu hører til Aalborg Kommune. 1970-2007 hørte sognet til Nibe Kommune og før 1970 til Slet Herred i Ålborg Amt.

 

Navnet

Vår er Kort- og Matrikelstyrelsens officielle stavemåde, som også bruges i stednavnene Vår Skov, Vår Mark, Vår Enge og Vår Holm. Formen Vaar bruges på ældre kort og forekommer på en bygning uden for gårdens port.

Hovedgårdens nuværende ejere benytter stavemåden Waar. Navnet er i flere sandstensrelieffer fra gårdens bygninger stavet Wore eller Woer og på gamle kort Vorgaard. Navnet kommer af det gamle ord Vara, der betyder udmark.


Waar Hovedgaard 

 

Waar Hovedgaard

 

Hovedbygning

Bjørn Andersen Bjørn, som i 1500-tallet var en af Nordjyllands store godssamlere, opførte en ny hovedbygning på Vaar mellem 1578 og1581. Bjørns bygning brændte allerede i 1587, og enken, Karen Friis, rejste en ny hovedbygning, der stod færdig i 1590.

Det trefløjede anlæg blev anlagt på det gamle voldsted. Hovedbygningen var i to etager og opført over en høj hvælvet kælder. På hovedfløjen blev opført et tårn med spir over, mens borggårdens fjerde side blev lukket af en kraftig spærremur, der blev flankeret af to pavilloner.

Under slægten Benzon forfaldt Vaars bygninger. Da Jochum Poulson overtog gården i 1722, lod han hovedbygningen renovere og gav den sit nuværende udseende. Poulson rev sydfløjen samt tårnet ned og fjernede den øverste etage i de to resterende fløje, mens hovedbygningen fik tilføjet en frontspids i nyklassicistisk stil.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet. Spærremuren og de to pavilloner fra Friis anlæg er bevaret. Pavillonerne er fredet.

 

Interior


Waar Hovedgaard 


Waar Hovedgaard

 

Andre bygninger

Bjørn Andersen Bjørn lod i omkring 1578 opføre en lade og en mølle. Året efter byggede han også et teglværk, og i 1581 byggede han en kostald, en øksnestald og en smedje.

De fleste af avlsbygningerne blev nedrevet i 1923, da man udstykkede store dele af godsets jord.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede 


Waar Hovedgaard 

 

Waar Hovedgaard 


Waar Hovedgaard


Waar Hovedgaard


Steen Steensen Blicher beskrev i novellen "Livø" Vaar som en simpel borg uden "anden architektonisk Mærkelighed end en Række mægtige Kælderhvælvinger" 

Døre som lukker, kradselyde ect - Waar hovedgård gemmer vist på mere end hvad øjet ser. 👻
Waar går virkelig under huden på én, sjældent har vi været så bange!

Omgivelser

Under den omfattende renovering, som Jochum Poulson udførte i 1722, anlagde han samtidig et stort haveanlæg nord for hovedbygningen. I den forbindelse blev de gamle voldgrave fyldt op. I haven er endnu bevaret gamle alléer i lind og kastanje.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der plantet en skov på gårdens dårligste jorder.

 

Waar Hovedgaard 


Waar Hovedgaard

 

Ejerhistorie

Vaar tilhørte ved middelalderens afslutning Vitskøl Kloster. Gårdens oprindelige navn var Voer eller Wore. Navnet er en gammel betegnelse for uopdyrkede, øde områder, som lå uden for landsbyernes jorde. Formodentligt er gården blevet anlagt i forbindelse med en udvidelse af de eksisterende landsbyjorde - og formodentlig var det cisterciensermunkene på Vitskøl, der stod bag.

 

Ved Reformationen i 1536 overgik klostrets gods til Kronen, men gården blev i en årrække stadig administreret under Vitskøl - nu som kongeligt len. I 1573 byttede Kronen Vitskøl Kloster til adelsmanden Bjørn Andersen Bjørn, og Vaar fulgte med i handlen. Bjørn, der var lensmand på Aalborghus, opførte nye bygninger på Vaar og sikrede kort før sin død gården hovedgårdsprivilegier, dvs. gjorde den til en herregård.

 

I 1583 døde Bjørn, og blot fire år efter brændte hovedbygningen.  Hans enke, Karen Friis, boede på daværende tidspunkt på gården, og en del efterladte papirer, regnskaber og personlige genstande gik derfor tabt. Karen Friis lod sig imidlertid ikke slå ud og tog fat på at opføre en ny og mere imponerende hovedbygning, der stod færdig i 1590.

 

Karen Friis døde i 1601, hvorefter gården gik til hendes datter og senere til barnebarnet Georg Ernst Worm. Han solgte imidlertid Vaar i 1622. Den nye ejer var Anders Friis, der var lensmand på Sejlstrup. Kort efter måtte han dog - på grund af gæld - afstå gården til sin bror Christen Friis. Christen Friis var Christian IV's (1577-1648) kansler og ejede adskillige gårde. Hans travle liv og mange besiddelser levnede ikke meget tid til Vaar, men oprettelsen af et såkaldt hospital i landsbyen Farstrup vidnede dog om, at han fandt tid til at interessere sig for godsets fattige.

 

Friis' datter, Barbara Friis, var gift med Jørgen Seefeld, som overtog Vaar et par år efter Friis' død i 1639. Seefelds økonomiske forhold var dårlige. Gården blev flere gange plyndret i 1600-tallets mange krige, og en landbrugskrise i sidste halvdel af århundredet undergravede flere godsejeres økonomi. Som flere af sine standsfæller måtte Seefeld optage store lån hos byernes fremvoksende handelsstand. Seefelds anden hustru, Karen Sehested, måtte derfor afstå Vaar i 1668 til den anerkendte danske læge Niels Bentsen Benzon, som havde penge til gode i boet.

 

Niels Bentsen Benzon var en anset læge og godsejer. Han havde i sin ungdom studeret medicin ved store europæiske universiteter. Da han vendte tilbage til Danmark, nedsatte han sig i Aalborg som praktiserende læge. Benzon kom fra en velstående borgerlig familie, og han lånte store beløb ud til nordjyske herremænd, der ikke kunne klare krisen. Kunne lånene ikke indfries, overtog han gårdene, og han blev dermed en af tidens store godsspekulanter.

 

Sønnen, Niels Nielsen Benzon, overtog Vaar i 1674 ved farens død. Han var som mange af adelens sønner uddannet ved Herlufsholm, og han blev i en tidlig alder en af kongens fortrolige embedsmænd. Han tilkøbte en del jord til Vaar og sikrede den i 1691 status som komplet herregård, dvs. at gården havde mere end 200 tdr. fæstegods inden for 15 km. fra herregården. Sønnen, Peder Benzon, ejede en lang række herregårde og solgte i 1718 Vaar til sin fætter, Jochum Poulson.

 

I Benzon-slægtens tid forfaldt bygningerne på Vaar, der blev drevet af en forpagter. Poulson måtte derfor foretage en omfattende restaurering af gården i 1722. Gården forblev dog ikke længe i slægtens eje, da enken i 1756 solgte gården videre til M.P. Marcussen.

 

Efter et par ejerskift overgik Vaar i 1792 til en af tidens store ejendomsspekulanter, Ulrich von Schmidten. Han solgte store dele af herregårdens fæstegårde fra. Frasalget fortsatte under de følgende ejere, og under landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet led gården under de manglende indtægter fra fæsterne.

 

I første halvdel af 1800-tallet blev gården hyppigt handlet. I 1923 blev gården solgt til Aalborg Amts Udstykningsforening, der udstykkede 22 husmandssteder på jorden. Hovedparcellen blev i 1934 købt af forfatteren Knuth Becker, der ejede gården frem til sin død i 1974.

I 2013 var gården ejet af familien Amager.


Waar Hovedgaard 

 

Ejerrække

(1450-1536) Vitskøl Kloster

(1536-1573) Kronen

(1573-1583) Bjørn Andersen Bjørn

(1583-1601) Karen Friis gift Bjørn

(1601-1608) Margrethe Bjørnsdatter Bjørn gift Worm

(1608-1622) Georg Jørgen Ernst Jørgensen Worm

(1622-1623) Anders Friis

(1623-1639) Christian Friis

(1639-1647) Christian Friis

(1647-1667) Jørgen Enevoldsen Seefeld

(1667-1668) Enke Fru Seefeld

(1668-1674) Niels Bentsen Benzon

(1674-1708) Niels Nielsen Benzon

(1708-1718) Peder Nielsen Benzon

(1718-1756) Jochum Poulson

(1756-1760) Karen Hansdatter Benzon gift Poulson

(1760-1792) Marcus Pauli Marcussen

(1792-1792) Poul Marcussen / Ulrich Christian von Schmidten

(1792-1803) Ulrich Christian von Schmidten

(1803-1809) Bendix Claudi / H. J. Lindahl

(1809-1810) Wulff Salomon / Samuel Dan / Warburg

(1810-1810) Wulff Salomon

(1810-1856) Jacob Thomas Trojel

(1856-1858) P.J. Ørting / Valdemar Buchtrup

(1858-1873) Valdemar Buchtrup

(1873-1889) Emil Nicolaj Helms

(1889-1911) Gerner Wolff-Sneedorff

(1911-1913) J.P. Nielsen

(1913-1915) Forskellige ejere

(1915-1918) Aktieselskabet Krastrup Hovedgård

(1918-1918) Clausen

(1918-1920) Forskellige Ejere

(1920-1922) J. Chr. Jensen / Oscar Christensen

(1922-1923) V. Hjorth

(1923-1934) Aalborg Amts Udstykningsforening

(1934-1976) Knuth Becker

(1976-1977) Christian Lomborg

(1977-2007) Vivi Amager / Anders Amager

(2007-20xx) Vivi Amager / Anders Amager / David Amager / Lykke Amager Janek / Mikkel Amager / Anne-Sophie Amager

 

Vivi og Anders Amager har gjort Waar til familieejendom med alle nuværende fire børn som medejere.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 4.457 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1410501-08-2024 16:09:01 anders amager
En rettelse til bygningens skæbne. Jockum Poulson rev ikke sydfløjen ned . Den blev iflg brandtaksation nedrevet i 1834. Frontespicen blev opsat af Helms i hans periode.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her