Logo

Østergård Salling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østergård Salling


Østergård var den oprindelige højborg for slægten Krabbe. Iver Krabbe blev under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-1536) taget til fange af de oprørske bønder. Østergård opførtes ca. 1500 som erstatning for borgen Nissum og er en af de få herregårdsbygninger, som er tilbage fra tiden før Reformationen.

Hovedbygningen er firefløjet og bygget i gotisk stil. Opført 1515-1550

 

Østergaard (Salling)

Østergårdsvej 1

7870 Roslev

Region Midtjylland - Skive kommune, 27 km nord for Skive

Offentlig adgang: Kan ses fra vej

Ejer: Staten - Kulturarvsstyrelsen

www.middelalderborgen-oestergaard.dk

Telefon 97 59 50 79

Hovedgård: 5 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Kaldes også Salling Østergård. Hovedgårdsjorden er frasolgt, ejes af Tommy Hensberg, og omfatter 338.4 ha

 

 

Østergård Salling


Østergård Salling


Hovedbygning

Østergård, som den står i dag, blev opført i sengotisk byggestil i slutningen af 1400-tallet og frem til 1550 af Glob (Lucas) Krabbe og Iver Krabbe. Gården består af fire fløje, som omslutter en lille gårdsplads.

 

Gården er i to etager og har en kælder under alle bygningerne. Først opførtes vestfløjen, sandsynligvis i 1516 ifølge en nu forsvundet indskrift. Siden fulgte i midten af 1530'erne sydfløjen. Endelig blev nord- og østfløjene bygget omkring ca. 1550.

Der er løbende kun blevet udført små restaureringer indvendig på gården, som i dag står som en af de få repræsentanter for herregårdsbygninger fra før Reformationen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Andre bygninger

I begyndelsen af 1800-tallet lå der et mejeri på gården.

De oprindelige ladegårdsbygninger brændte i 1876 og nogle nye blev genopført.

I 1958 måtte også avlsbygningerne genopføres og moderniseres efter en brand.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Østergård Salling 


Omgivelser

Til gården hører der en lund, som grænser op mod haveanlægget.

Oprindeligt var gården omgivet af voldgrave.

 

Ejerhistorie

Gården nævnes første gang i 1408, da dronning Margrethe I (1353-1412) var på en rejse i Jylland. Meget krongods var gået tabt under urolighederne i forbindelse med valget af hendes søn som dansk konge, og dronning Margrethe I ønskede at inddrage det tabte gods. En af de herremænd, der havde opført sig uanstændigt under urolighederne, var Niels Mikkelsen Krabbe, som måtte stå skoleret over for dronningen. Efter forhøret måtte Niels Krabbe afstå noget gods til Kronen, hvorefter han vendte hjem til sin lille borg i Salling, kaldet Nissum.

 

Niels Krabbe var næppe den første af slægten Krabbe på gården, som også herefter nedarvedes i slægtens eje indtil midten af 1600-tallet. Niels Krabbes barnebarn, Lucas Krabbe, fik overdraget godset i 1483. Hurtigt derefter gik han i gang med at nedrive det gamle Nissum og opføre det nuværende Østergård - et af de ældste bevarede herregårdsbyggerier i Danmark.

 

Østergård overlevede Grevens Fejde, selvom borgerkrigen huserede slemt i området. Fejden var et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Opgøret blev vundet af den militære og økonomiske overklasse, men konflikten blev kompliceret af, at begge parter havde allierede uden for kongeriget.

 

Lucas Krabbes søn, Iver Krabbe, blev taget til fange 1534 af de oprørske bønder i slaget ved Svendstrup, men han blev sat fri igen ved Aalborgs indtagelse i december samme år.

Da Lucas Krabbe døde i 1543, blev Iver Krabbe ny ejer af Østergård. Han var en ivrig fortaler for den protestantiske tro, som den nye konge, Christian III (1503-1559), havde indført i Danmark. Han var derfor anset af både kongen og rigsrådet og han fik frem til sin død i 1561 byttet sig til betydningsfulde len, som Kronen hidtil havde ejet. Desuden blev Østergård tildelt birkeretten over det tilhørende gods. Det betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne dommerne og dermed indirekte få indflydelse på kendelserne. Østergård beholdt birkerettighederne frem til 1688.

 

Frem til 1660 var Østergård i slægtens besiddelse. Den sidste af Krabbernes efterkommere var Christian Lindenov. Under Karl Gustav-krigene (1657-1660) blev den gamle slægtsgård og godsets jorder og bondegårde så stærkt medtagne, at Christian Lindenov måtte sælge godset til Erik Olufsen Torm. Dermed flyttede der en borgerlig slægt ind på Østergård. Frem til enevældens indførelse var det ikke tilladt for borgerlige slægter at eje adelige godser. Det nye tiltag var et led i enevældens ønske om at styrke kongemagten ved at etablere en loyal dansk adel, der ikke blot havde rødder tilbage i gamle magtfulde slægter.

 

I 1700-tallet havde gården skiftende ejere. Da Anders Qvistgaard blev eneejer i 1786 ved at købe sin bror ud, påbegyndte han udskiftningen af det meste af godset. Frem til slutningen af 1770'erne havde landsbyfællesskaberne dyrket jorden i fællesskab. Med udskiftningen af landsbyjorden blev hver enkelt bondes jord samlet, og hans gård blev flyttet fra landsbyen og ud til den nye jord.

Thomas Thomsen overtog gården efter Anders Qvistgaard. I 1804 solgte han Østergård til tre spekulanter, som straks gik i gang med at frasælge fæstegårdene til selveje og udstykke selve hovedgården i parceller. Hovedparcellen med Østergård blev solgt tilbage til Thomas Thomsen, som beholdt den til 1823.

 

Østergård havde herefter igen mange skiftende ejere, men den solide hovedbygning fra 1500-tallet overlevede årene. I 1990-erne var bygningerne dog i så ringe forfatning, at staten måtte overtage Østergaard for at redde den fredede bygning fra nedrivning. Staten gennemførte en gennemgribende restaurering, og herregården drives i dag under Skov- og Naturstyrelsen med bidrag fra Støtteforeningen for Middelalderborgen Østergaard.

 

Ejerrække

(1408-       ) Niels Mikkelsen Krabbe

(       -1483) Morten Krabbe

(1483-1543) Glob (Lucas) Krabbe

(1543-1561) Iver Krabbe

(1561-1597) Magdalene Banner, gift Krabbe

(1597-1598) Erik Kaas

(1598-1625) Anne Krabbe, gift Kaas

(1625-1628) Anne Tygesdatter Brahe, gift Lindenov

(1628-1630) Holger Lindenov

(1628-1632) Otto Lindenov

(1632-1639) Vibeke Clausdatter Podebusk, gift 1) Lindenov 2) Ulfeldt

(1639-1645) Knud Ulfeldt

(1645-1660) Christian Lindenov

(1660-1673) Erik Olufsen Torm

(1673-1685) Søster Worm, gift Torm

(1685-1694) Jens Henriksen

(1694-1727) Anders Hansen Høyer

(1727-1747) Christen Jensen Basballe

(1747-1752) Niels Nielsen

(1753-1754) Chr. Lautrup

(1754-1758) Birgitte Blichfeld, gift Lautrup

(1758-1763) Niels Andersen Qvistgaard

(1763-1764) Johanne Marie Batum, gift 1) Qvistgaard 2) Kjærulf

(1764-1777) Christian Kjærulff

(1777-1786) Jens Nielsen Qvistgaard

(1777-1792) Anders Nielsen Qvistgaard

(1792-1804) Thomas Thomsen

(1804-1806) Konsortium

(1806-1823) Thomas Thomsen

(1823-1836) Nis Nissen

(1836-1846) Hans Tørsleff

(1846-1855) P.C. Hansen

(1846-1855) Jørgen Rasmussen

(1855-1871) Ernst Emil Rosenørn

(1871-1885) Johan Christian Brinck-Seidelin

(1885-1890) Erik Oscar Julius Hedemann

(1890-1906) Vallø Stift

(1906-1943) Axel Lemming Froberg

(1943-1945) Adam C. Knuth

(1945-1962) J.M. Skov

(1962-1998) Kristen Skov

(1962-1998) Kjeld Skov

(1998- ) Staten

 

Salling Østergård eller blot Østergård er et stemningsfuldt firfløjet sengotisk herregårdsanlæg. Borgen ligger nordligt på den herregårdsdominerede halvø Salling. Østergård kendes fra begyndelsen af 1400-tallet som borgen Nissum tilhørende adelsslægten Krabbe. Det nuværende anlæg er påbegyndt i 1516 med vestfløjen, opført af Lucas Krabbe ifølge en nu forsvunden inskriptionsbjælke. Sydfløjen blev tilføjet få år senere i 1530'erne, og borgen blev afsluttet af rigsråd Iver Krabbe med opførelsen af de lidt lavere øst- og nordfløje omkring 1550.

 

Østergård fremtræder således i dag som et firfløjet anlæg omkring en snæver 9x9 m borggård. Bygningsværket er i munkesten, to etager under teglhængte tage med kamtakkede gavle.

Desværre er den interessante sengotiske borg stærkt forfalden (1997) 1500-tals-bygningen ligger som en sen middelalderlig torso mellem kæmpemæssige landbrugsbygninger. Der er et iøjnefaldende misforhold mellem de moderne, velholdte avlsbygninger og stalde og den gamle hovedbygning med knuste ruder og revnede, sortsvedne mure, hvor sammenstyrtning truer.

 

Østergård Salling

 

Østergård Salling

 

Østergård Salling

Det firfløjede gotiske borganlæg Salling Østergård ligger i stærkt forfald skjult af driftige avlsbygninger.



 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.951 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her