Logo

Østrup Slotsruin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Østrup Slotsruin

 

● Region Midtjylland, Østrup by

● Borggyden, 8930 Randers NØ

● Privatejet

● Ingen offentlig adgang, kan ikke ses fra vejen

 

Resterne af middelalderborgen Østrup ligger midt i en landsby. En stor del af borgen er i dag ødelagt, men mod vest kan man tydeligt se den kraftige borgbanke med vold og voldgrav. Her er også bevaret tydelige murrester i kampesten.

 

 

Beliggenhed

Middelalderborgen Østrup ligger midt i landsbyen Østrup nord for Randers fjord, og gennemskæres af den gade, der hedder Borggyden. Der findes ingen naturlige forsvarsværker omkring borgen som fx vandløb eller engområde. Til gengæld har man fra voldstedet haft en fantastisk udsigt over store dele af Randers fjord og hele den nordvestlige indfaldsvej til Randers.

 

Kan besøges:
Borganlægget er privatejet og indhegnet. Det er så tilgroet, at det kun i begrænset omfang lader sig besigtige fra Borggyden. Den nuværende ejer bor umiddelbart syd for borgen, og man kan spørge om lov til at gå ind på borgbanken.

 

Datering

Den ældst kendte omtale af Østrup er i en skriftlig kilde fra 1191, hvor Århusbispen Sven Udsøn døde på borgen. Østrup nævnes i skriftlige kilder flere gange i løbet af middelalderen. Borgen nedlægges i 1591, hvor lensmanden Peder Skram meddeler kongen, at slottet ikke længere kan sættes i stand som følge af dets forfaldne tilstand. En udgravning, som Nationalmuseet foretog i 1913, afslørede en kælder, hvori der blev fundet potteskår fra ”middelalderen” samt en gulvflise fra 1300-tallet.

 

Anlægget

Borganlægget er i dag meget ødelagt af nyere bebyggelse, herunder gaden Borggyden, og dets oprindelige udformning kan ikke bestemmes med sikkerhed. Det har bestået af en stor rektangulær borgbanke, hvis endelige udstrækning ifølge en plantegning fra 1894 har været omkring 100 m i øst-vestlig retning og 170 m i nord-sydlig retning. Langs kanten af borgbanken har der været en markant, 4 m høj vold, og banken har desuden været omgivet af en 8 m bred voldgrav, der formentlig har været tør.

Bag den bevarede vold gravede Nationalmuseet i 1894 hjørnet af en bygning frem. Bygningen havde været opført af kampesten og munkesten. Resterne af disse ruiner kan endnu ses i dag.

 

Øst for Borggyden undersøgte Poul Nørlund fra Nationalmuseet i 1913 ruinen af en kælder. Den var 9 x 6,5 m i grundplan og delt i midten af en smal tværmur. På kælderens sydvestlige og nordvestlige hjørne var tilbygget små kvadratiske bygninger. Det er tydeligt ud fra murværkets forløb, at de to tilbygninger er senere tilføjelser. Ud fra sydmuren strakte sig en smal bygning, hvoraf kun fundamenterne i form af nogle få kampesten var bevaret. Der er fundet spor af to gulvlag imellem murene, og der var et brandlag i mellem dem.

 

Til trods for de væsentlige bygningsrester på borgbanken, er borganlæggets egentlige udformning langt fra mulig at udrede. At dømme ud fra placeringen af hjørnet af bygningen i kampesten og munkesten har denne ikke indgået i borgens ydre forsvarsanlæg ej heller været bygget helt op til volden, som ser ud til at have udgjort det primære forsvar. Da bygningens endelige dimensioner ikke kendes, er det dog ikke til at sige, om den har været et stenhus, hvorfra man har kunnet forsvare sig, sådan som man kender det fra andre borge i 1400-tallet. Hvad kælderen mod øst angår, er det ikke muligt at vurdere, hvordan den har indgået i anlægget, da hverken bygningens øvre del eller borgbanken er bevaret her.

 

Østrup Slotsruin

Meget fortegnet plan- og profiltegning af anlægget fra 1894. Bygningen er tegnet fuldt op, selvom kun et hjørne af den blev registreret. På baggrund af den tolkning, som tegningen her giver udtryk for, kan bygningen godt have udgjort en væsentlig del af forsvarsværkerne.

 

Østrup Slotsruin

Østrup borgbanke er meget tilgroet, men på den flade top kan man få et indtryk af bankens størrelse.

 

Ejere

Middelalderborgen Østrup har gennem hele middelalderen tilhørt Århusbisperne. Ved Reformationen overtog kongen borgen og omtalte den efterfølgende som sit jagtslot. I 1591 blev det besluttet, at borgen var så forfalden, at den ikke kunne sættes i stand, og i stedet blev den revet ned.

 

Århusbispen Jens Iversen Lange af slægten Gyldenstjerne lå en årrække i midten af 1400-tallet i bitter strid med lensmanden på Kalø Hr. Otte Nielsen af slægten Rosenkrantz og dennes søn Erik Ottesen, der var lensmand på Skanderborg. Striden brød i flere tilfælde ud i åben kamp mellem de impliceredes svende, og regionens borge spillede i dette opgør en vigtig rolle. Selvom hovedstriden udspillede sig på Djursland har den store borg ved Østrup også været en vigtig brik i Århusbispen besiddelser i denne del af landet.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 883 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• FrisenvoldFrisenvold, der oprindeligt blev kaldt Tordrup, eksisterede tilbage i 1200-tallet. Gården...
• Overgaard (Østjylland)Overgaard blev oprettet som herregård i midten af 1500-tallet af den rige adelsmand Jørgen...
• BjellerupBjellerup fungerede i 1400-tallet som ladegård for Mariager Kloster, men det er uvist...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os