Logo

Østergaard (Aarhus)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Østergaard (Aarhus) 


Østergaards historie er tæt knyttet til de nærliggende herregårde, Moesgaard og Vilhelmsborg, da disse tre gårde i flere omgange har haft fælles ejer.

I 1700-tallet udstedte godsets daværende ejer forbud mod, at godsets forpagter revsede bønderne. 

 

Østergaard (Aarhus)

Østergårdsvej 171

8340 Malling

Region Midtjylland - Aarhus kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Anette M. Bjerglund Andersen

Telefon 86 93 30 09

Hovedgård: 200 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Moesgård, Vilhelmsborg, Snærildgaard

 

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Østergaard består af en hovedfløj og to korte fritliggende sidefløje, såkaldte kavalerfløje, der åbner sig mod avlsgården i vest.

 

Hovedfløjen, der er i én etage over en høj kælder, er opført i grundmur. Midt for fløjen er opført en gennemgående frontspids i to etager. I hovedfløjens kælder er rester fra ældre bygningsdele, som muligvis stammer fra tidligere hovedbygninger. Rundt om hele bygningen er rester af gamle voldgrave.

 

I 1665, mens Birgitte Krabbe ejede gården, blev der foretaget syn på Østergaard, da den skulle bortforpagtes til Hans Hansen Storm. Her bestod gården af to fløje, den ene en lang stenstue, den anden et bindingsværkshus med borgestue og fruerstue. Hele bygningskomplekset havde dog lidt stor skade under Karl Gustav-krigene i 1657-1660 og var derfor i meget dårlig stand. Taget, som havde været af sten og halm, var næsten alle steder faldet ned, mange bjælker og spær var rådne, ligesom der kun var et par som stadig sad i. Disse bygninger blev dog sat i lidt bedre stand mellem 1667-1672 af stiftamtmanden Jørgen Friis, som nu havde fået Østergaard i forpagtning. Gården var stadig i dårlig forfatning, men man fik nu en vestfløj bestående af stenhuset og en østfløj i bindingsværk, bygget af materialer fra de nedfaldne gamle bygninger.

 

I 1834 nedbrændte bindingsværksbygningen, som på dette tidspunkt var gammel og ret uanselig. Det gamle stenhus var på dette tidspunkt allerede gået til grunde, men det vides ikke, hvornår dette præcist skete. I dets sted opførte Fritz Ernst Koch året efter den nuværende hovedbygning, som blev bygget i nyklassicistisk stil.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne var i 1665, ligesom hovedbygningen, i forfalden stand. Ifølge et syn, som blev lavet på Østergaard, var hestestaldens gavl faldet ned i dammen, og resten af bygningernes tømmer var mest brugbart som brænde. Sammen med hovedbygningen blev avlsbygningerne dog også sat i nødtørftig stand mellem 1667-1672.

De gamle avlsbygninger med stråtækt tag og bindingsværk, der sammen med hovedbygningen udgjorde et helstøbt og karakterfuldt anlæg, brændte i 1958, hvorefter et nyt avlsanlæg blev opført.

Det nuværende avlsanlæg ligger - som det tidligere - vest for hovedbygningen. Det består af flere fritstående bygninger i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Omkring selve gården er der to vandfyldte damme, som er rester af gamle voldgrave, ligesom der er en større have og skov syd for hovedbygningen. 

 

Ejerhistorie

Østergaard ved Århus kendes allerede fra 1447, hvor Jens Ebbesen skænkede gården til Øm Kloster. Det er imidlertid muligt, at gården allerede på det tidspunkt havde eksisteret i nogen tid, da man har fundet resterne af fundamenter, som kunne stamme fra ældre gård.

 

I 1543 ejede Jost Andersen Ulfeldt, der tilhørte den gamle danske adelsslægt Ulfeldt, Østergaard og de to nabogårde Moesgaard og Vilhelmsborg. Han havde haft besiddelser over det meste af landet, men det meste af dette gods gik dog tabt efter Grevens Fejde i 1534-1536, hvor han var på den tabende side. Han blev senere taget til nåde igen og fik i den forbindelse Østergaard, Moesgaard og Vilhelmsborg tilbage.

 

Efter Ulfeldts enkes død overtog parrets to døtre, Kirsten og Helvig Ulfeldt, Østergaard. Ingen af døtrene giftede sig og ved deres død overgik gården til deres nevø, Johan Brockenhuus, fra den gamle danske adelsslægt af samme navn. Brockenhuus solgte senest i 1643 Østergaard til sin fætter, Niels Friis, der allerede havde overtaget Moesgaard og Vilhelmsborg.

 

Niels Friis døde i 1651, hvorefter hans søn, Mogens Friis, der senere oprettede grevskabet Frijsenborg, arvede Moesgaard og Vilhelmsborg. Han arvede muligvis også Østergaard, som han dog i givet fald kort efter overtagelsen overdrog til den ugifte Birgitte Krabbe, der omtales som gårdens ejer i en præsteindberetning fra 1651. Under Karl Gustav-krigene i 1657-1660 led Østergaard stor skade. Mange af gårdens fæstegårde blev brændt ned og Birgitte Krabbes økonomiske situation var derfor meget dårlig. I 1664 måtte der derfor nedsættes en kongelig kommission for at regulere hendes forhold. I den forbindelse blev Østergårds hovedgårdstakst fastsat til 25 tønder hartkorn, hvilket var i den lave ende for herregårde på denne tid.

 

I 1678 solgte Birgitte Krabbe Østergaard til Vilhelm Gyldenkrone, som lige havde oprettet baroniet Vilhelmsborg. Østergaard indgik imidlertid ikke i baroniet, men var ligesom Moesgaard Gyldenkrones allodialgods, dvs. det var hans personlige ejendom, som han ejede ud over baroniet. På dette tidspunkt blev Østergaards jord betegnet som værende af middel kvalitet.

 

Efter Gyldenkrones død administrerede hans enke Regitze Sophie Vind Østergaard indtil sin død i 1692. Herefter gik gården til parrets tre sønner, Christian, Jørgen og Vilhelm Frederik Gyldenkrone, der ejede gården i fællesskab indtil 1701, hvor Christian Gyldenkrone købte sine brødre ud.

Hans Søn Vilhelm Gyldenkrone arvede både Vilhelmsborg og allodialgodset - herunder Østergaard, som han i 1747 solgte til sin svoger Constantin August Carisius.

 

I 1771 kom Østergaard tilbage til slægten Gyldenkrone, da baron Christian Frederik Gyldenkrone købte gården. Østergaard, Moesgaard og Vilhelmsborg var dermed igen samlet med samme ejer. Han gjorde karriere ved hoffet og endte som gesandt i Wien, men han efterlod sig også en meget stor gæld ved sin død i 1788. Gyldenkrone var trods sit fravær en meget human godsejer, der bl.a. forbød godsets forpagtere at revse bønderne.

 

Efter Gyldenkrones død blev Østergaard og Moesgaard solgt på auktion, og Østergaard blev solgt til forpagteren på Moesgaard, Jørgen Schmidt. Fæstegodset blev for hovedpartens vedkommende solgt til fæsterne som selveje. Hovedgårdstaksten på Østergaard var på dette tidspunkt på 24 tønder hartkorn.

 

I 1814 købte Hans Christian Møller Østergaard, men han blev slået ud af den landbrugskrise, som fulgte efter Napoleonskrigene og han måtte derfor sælge gården igen i 1821. Den blev overtaget af Fritz Ernst Koch og Østergaard blomstrede under hans ejerskab. Koch var kendt som en dygtig landmand og han lavede en række forbedringer i forbindelse med gårdens drift. Markerne blev drænet, krat blev fjernet og mosehuller fyldt op, ligesom han udvidede hovedgårdsjorden.  I 1835 opførte han den nuværende hovedbygning efter en brand.

 

I 1854 blev Østergaard solgt videre til Povl Rasmussen, som blot to år senere solgte gården til Carl Bodilius August Dahl, der ligesom Koch gjorde meget for at forbedre gårdens drift. Dahl begyndte således som én af de første i Østjylland at dyrke roer. Dahl var direktør for Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og da han døde ugift i 1870, arvede hans bror, Torkild Christian Dahl til Moesgaard, Østergaard. Han døde dog allerede to år efter og hans enke Emilie Dahl ejede derefter Østergaard og Moesgaard indtil sin død i 1911.

 

I 1922 arvede Hakon Thorkild Christian Carl Frederik Dahl Østergaard, men på dette tidspunkt boede han i østen, hvor han arbejdede med plantagedrift i Malaysia. Han vendte dog hjem i 1923 for at overtage Østergaard. 

 

Ejerrække

( -1447) Jens Ebbesen

(1447- ) Øm Kloster

(1543-1563) Jost Andersen Ulfeldt

(1563- ) Anne Kaas, gift Ulfeldt

( - 1632) Kirsten Ulfeldt

( -1638) Helvig Ulfeldt

(1638- ) Johan Brockenhuus

( -1651) Niels Friis

(1651) Mogens Friis

(1651-1678) Birgitte Krabbe

(1678-1683) Vilhelm Gyldenkrone

(1683-1692) Regitze Sophie Vind, gift Gyldenkrone

(1692-1701) Vilhelm Gyldenkrone

(1692-1701) Jørgen Gyldenkrone

(1692-1747) Christian Gyldenkrone

(1747-1767) Constantin August Charisius

(1767-1771) Frederik Christian Kaas

(1771-1789) Christian Frederik Gyldenkrone

(1789-1814) Jørgen Schmidt

(1814-1821) Hans Christian Møller

(1821-1854) Fritz Ernst Koch

(1854-1855) I.F. Schultz

(1855-1856) Poul Rasmussen

(1856-1870) Carl B. August Dahl

(1870-1872) Thorkil Christian Dahl

(1872-1911) Eleonora Emilie Andersen, gift Dahl

(1911-1922) Eleonora Bang

(1922-1964) Thorkil Dahl

(1964- ) Torben Dahl Olesen

(-2011-) Anette M. Bjerglund Andersen

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 345 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• RistrupRistrup blev første gang nævnt i det 14. århundrede, men der vides intet sikkert om de...
• VilhelmsborgI midten af 1800-tallet blev Vilhelmsborgs slidte bindingsværksbygning erstattet af en ny...
• Skaarupgaard (Østjylland)Skaarupgaard kendes tilbage til middelalderen, men var da en bondegård. Skaarupgaard var...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os