Logo

Brattingsborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brattingsborg

Brattingsborg

 

● Region Midtjylland - Samsø

● Adresse: Brattingsborg 1B, 8305 Samsø. 21 20 61 07/86 59 30 66. www.brattingsborg.dk/

● Ejer: Anders Aage Schou Danneskiold Lassen

● Offentlig adgang til parken og legetøjsmuseum fra juni til august

● Hovedgården er på 731 ha og godset på 2376 ha

● Opført 1870, udvidet 1897-98. Bisgaard drives under Brattingsborg gods

 

Brattingsborg hed Søllemarksgaard indtil 1674, hvor daværende ejer Peder Schumacher Griffenfeld gav gården sit nuværende navn.

Gården var 1676-1921 hovedsæde i grevskabet Samsøe.

Hovedbygningen blev bygget 1870-71 med K. Borring som arkitekt og udvidet mellem 1897 og 1898 af arkitekt Martin Borch.

Bygningen er i nygotisk stil og består af en fløj med en tværfløj i to etager.

 


 

Brattingsborg

 

Hovedbygning

Brattingsborgs nuværende hovedbygning blev opført mellem 1870 og 1871 af Christian Frederik Danneskiold-Samsøe, som i 1870 havde bosat sig på gården. Den blev bygget af arkitekt K. Borring og udvidet mellem 1897 og 1898 af arkitekt Martin Borch.

Hovedbygningen er opført i nygotisk stil og består af en fløj med en tværfløj i to etager. Bygningen er opført over høje kældre og er udstyret med et tårn mod syd samt kviste og et mindre spir mod nord. Den er af røde sten og har skifertag.

Brattingsborg rummer flere renæssancemøbler af god kvalitet. Mest nævneværdigt er en række flamske gobeliner med klassiske scener, som daværende ejer Christian Frederik Danneskiold-Samsøe erhvervede i sin tid på gården mellem 1870 og 1914. De kom sandsynligvis til landet omkring 1690. Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

Udover at opføre en ny hovedbygning lod Christian Frederik Danneskiold-Samsøe også nye avlsbygninger opføre nord for hovedbygningen. Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.

 

Omgivelser

Samtidig med opførelsen af hoved- og avlsbygninger blev der anlagt en 6 hektar stor park i engelsk stil - en stil, der er kendetegnet ved, at den omkringliggende natur, såsom marker og skov, inddrages som en del af parken og dens udtryk. Parken ved Brattingsborg Gods falder derfor naturligt ind i landskabet og byder på havudsigt, store plæner og gamle træer.

Endvidere er der i Brattingsborgs have rester af et lille voldsted, det såkaldte Blaffersholm eller Barfredsholm, som danner en lille firkantet ø over en smal, vandfuldt ringgrav. Der er dog aldrig fundet bygningsrester på voldstedet.

Lige sydvest for Tranebjerg kirke ligger det betydelige, men noget udviskede voldsted Gl. Brattingsborg. Anlægget er rektangulært og begrænses af en ringmur, som er mest tydelig i øst.

 

Brattingsborg

 

Historie

Brattingsborg er en herregård som ligger på Samsø. Gården, hvis historie går helt tilbage til 1216, hed oprindeligt Søllemarksgård, men Griffenfeld, som ejede Samsø i 1600-tallet, ændrede dens navn til Brattingsborg.

Gården ligger i Tranebjerg Sogn, Samsø Herred, Samsø Kommune. Hovedbygningen er opført i 1870 af arkitekt Knud Borring og er udvidet i 1897-1898 ved arkitekt Martin Borch. I haven ligger et voldsted.

 

Brattingsborg Gods er på 2376 hektar med Bisgård, Hjalmersgård og Sannholm, hvilket er henved en fjerdedel af Samsøs areal.

 

Brattingsborg Gods var en del af Grevskabet Samsøe – der bl.a. også hørte under Gisselfeld på Sydsjælland. Grevskaberne i Danmark opløstes på baggrund af lensafløsningsloven af 1919. Grevskabet Samsøe blev afløst i 1921. Flere af Brattingsborgs ejere var også overdirektører for Gisselfeld Kloster. Sidste overdirektør var lensgreve Aage Danneskiold-Samsøe, der døde i 1945. Da Brattingsborg på det tidspunkt var afløst efter lensafløsningsloven, fulgte det ikke med den næste overdirektør på Gisselfeld, og blev efter Aage Danneskiold-Samsøes død privatejet og arvet af hans datter komtesse Elisabeth Henriette Danneskiold-Samsøe, gift Lassen.

 

Brattingsborg

 

Godset har navn efter voldstedet Gammel Brattingsborg, som ligger i udkanten af Tranebjerg – mellem Marsk Stigsvej og Tingvej.

Brattingsborg er også navnet på et voldsted ved Hald Hovedgård.

 

Brattingsborg

 

Ejere af Brattingsborg

(1216-1660) Kronen

(1660-1661) Joachim von Gersdorff

(1661-1661) Magdalene Sybille Joachimsdatter von Gersdorff gift Bielke

(1661-1674) Jørgen Bielke

(1674-1676) Peder Schumacher Griffenfeld

(1676-1676) Christian 5.

(1676-1719) Sophie Amalie Poulsdatter Moth lensgrevinde af Samsøe

(1719-1728) Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1728-1740) ?

(1740-1778) Frederik Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe

(1778-1823) Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1823-1869) Frederik Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1869-1886) Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1886-1914) Christian Frederik lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1914-1945) Aage Conrad lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1945-1985) Elisabeth Henriette Aagesdatter komtesse af Danneskiold-Samsøe, gift Lassen

(1985-20xx) Anders Aage Schau Danneskiold Lassen

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.348 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her