Logo

Boller Hovedgård Horsens

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Boller Hovedgård Horsens

 

• Midtjylland, Horsens Kommune,

• Adresse: Boller Slotsvej 20, 8700 Horsens, Telefon: 75 64 40 10

• 5 km sydøst for Horsens

• Adgang til park med botanisk have

• Horsens Kommune

• 2 ha park

• Opført omkring 1550 (nord-, vest- og sydfløj). Østfløj 1588.

   Ombygget 1759 med fuldstændig fornyelse af vest- og sydfløj. Ombygget til plejehjem 1930

 

Omkring 1548 begyndte rigsmarsk Holger Rosenkrantz opførelsen af renæssanceborgen Boller ved sydsiden af Horsens Fjord. Han nåede at rejse nord- og sydfløjen og måske vestfløjen. Efter hans død i 1575 afsluttede hans enke Karen Gyldenstierne byggeriet med østfløjen. Boller blev stærkt ombygget i 1759 af lensgreve Christian Frijs til Frijsenborg. Ved ombygningen forsvandt næsten alle Bollers renæssancetræk.


 

• Bygningen

Bollers tillukkede firfløjede anlæg er opført i røde munkesten under et rødt teglhængt valmet tag. Alle fløje er i to etager, men nordfløjen er godt et par meter højere og bredere end de øvrige fløje. Boller er formentlig oprindeligt opført med to parallelle bygninger i syd og nord forbundet med spærremure, der mod vest formentlig har haft en portbygning af noget mindre dimensioner end den nuværende. Ved sydfløjen har der stået to hjørnetårne, og nordfløjen har muligvis haft et indgangstårn. Østfløjen opførtes i 1588 ifølge en på gårdsiden indmuret sandstenstavle. Inskriptionen lyder:

 

»Aar efter Guds byrdt 1588 lod Fru Karen Gylden Stiern sallig Holger Rosenkrandtses til Boller opbyge thete Hus. Gudt Almeehtigste bevare thedt fra waade oe skade Amen«

 

Holger Rosenkrantz og Karen Gyldenstiernes Boller fremstod som et klassisk renæssanceanlæg med tårne og vægtergange, hvælvede kældre og granitsokkel, i røde munkesten under højt rejste sadeltage omgivet af voldgrave på alle fire sider.

 

Bollers nuværende fremtoning er et resultat af en gennemgribende ombygning i 1759. Ifølge en mindetavle fra 1769 var Boller »nærmest ubeboelig«, da grev Frijs til Frijsenborg i 1759-60 restaurerede og indrettede Boller til enkesæde for Frijsenborg.

 

Tilbage er alene dele af murværket i øst- og især nordfløjen, hvortil kommer forskellige ofte næppe synlige detaljer fra den statelige renæssanceborg. Vest- og sydfløjen blev nedrevet i 1759 og nyopført fra grunden. Vestfløjen med portgennemkørslen blev forlænget og lukkede borggården. Alle tårnene forsvandt, ligesom vægtergang og andre forsvarsindretninger blev afløst af rokokotidens symmetri, herunder de regelmæssigt anbragte vinduer med kurvehanksbuer. Sadeltagene afløstes af valmede tage. Nordfløjens tegltag er dog kun halvvalmet, idet man her har beholdt den ekstra etage, der stammer fra vægtergangen. Hele anlægget blev i tidens stil hvidkalket, men i slutningen af 1800-tallet atter afrenset, således at Bollers kompakte barokfacade i dag står i sine røde renæssancemure.

 

• Interiør

Bollers indre deler skæbne med en række andre danske herregårde, hvor de velmenende kommunale og amtskommunale bevaringsinteresser nok har reddet et historisk bygningsværk fra undergangen, men samtidig har ladet samme bygning indrette til hospital. Det er rigtigt, at Danmark tager sine forsørgelsespligter over for ældre medborgere alvorligt, men at dette skal betyde undergangen for endnu ældre bygningsværker er et tragisk vidnesbyrd om den overordnede manglende forståelse for vor kulturarv.

På trods af hospitaliseringen finder man dog heldigvis stadig enkelte rester af det gamle bygningsværk. Først og fremmest nordfløjens krydshvælvede kældre båret af konsoller og en svær midtstillet granitpille. I det hele taget er det i nordfløjen, de fleste spor er bevaret af renæssancebygningen med køkken, riddersal og oprindeligt murværk.

Under den i 1759 nærmest nyopførte sydfløj er bevaret en tøndehvælvet kælder.


Boller Hovedgård Horsens 


• Omgivelser

Boller, der er omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider, ligger i det skovrige landskab ned mod Horsens Fjord. Det 1.400 ha store skovområde har tidligere hørt under Boller, men blev i 1930'erne udskilt som statsskovdistrikt. På østsiden af herregården lå endnu i 1800-tallet en mindre barokhave, hvorfra flere sjældne træer er bevaret.

 

• Historie

I midten af 1300-tallet tilhørte Boller den holstenske adelsslægt Limbæk, der i de kongeløse år i 1330'erne erhvervede store godsområder i Jylland. Under Valdemar Atterdags genrejsning af kongeriget mistede slægten snart indflydelse, og under Margrethe I.s styre var Boller kommet i Munkslægtens eje.

 

Mogens Munk, der i 1397 blev slået til ridder ved det store Kalmarmøde, ejede på det tidspunkt Boller. Siden blev han dog uvenner med regenten. Mogens Munks trolovede Kirsten Thott blev omkring 1400 bortført af den skånske adelsmand Jeppe Muse, og med Margrethes velsignelse blev parret viet i Helsingborg. Det blev hr. Mogens selvsagt lidt sur over, og snart efter var Jeppe Muse slået ihjel og Kirsten Thott indsat som den rette frue på Boller og Mogens Munks ægteviede hustru. Ved Mogens Munks død i 1410 blev hans gods konfiskeret af dronning Margrethe og først tilbageleveret af efterfølgeren på tronen Erik af Pommeren i 1435. Mogens Munks og Kirsten Thotts datter Anne Munk ejede Boller til sin død i 1462. Fra hende kom gården snart via slægtsforbindelser i familien Rosenkrantz' eje.

 

Boller blev slægten Rosenkrantz' stambesiddelse. Den senere rigsråd, marsk og i 1560'erne Fr. 2.'s nærmeste fortrolige rådgiver, Holger Rosenkrantz (1517-1575), overtog Boller i 1542. De middelalderlige bygninger var som så mange andre jyske herregårde blevet svært beskadigede under Grevefejden, og i 1540'erne lod Rosenkrantz resterne nedrive til fordel for det nuværende anlæg.

 

Holger Rosenkrantz og Karen Gyldenstiernes to sønner Frederik og Otte var ikke meget heldigere end Mogens Munk 200 år tidligere. Frederik Rosenkrantz, som var opkaldt efter sin fadder Fr. 2, opholdt sig i begyndelsen af 1590'erne ved den unge Chr. 4.'s feststemte hof. Her forførte den unge mand dronningens hofdame Rigborg Brockenhuus fra Egeskov på Fyn med det ulykkelige resultat, at pigen blev spærret inde på Egeskov, mens Frederik måtte gå i landflygtighed og 31 år gammel fandt sin død i Sydøsteuropa i 1602 i kampen mod de ekspanderende tyrkere. De unges hårde skæbne er vanskelig at forene med højrenæssancens livsglæde, og deres forhold må dække over andre dunkle aspekter. Måske bestod deres forbrydelse i, at de havde ignoreret vedtagne ægteskabsdispositioner på slægternes vegne.

 

Lillebror Otte Rosenkrantz arvede Boller, men satte det hele over styr ved sin umådeholdne livsførelse. Otte døde i 1621, og Boller blev straks afhændet til Chr. 4.'s svigermoder, Ellen Marsvin. Da Christian små ti år senere havde fået nok af Kirsten Munks åbenlyse utroskab, blev hun sendt »retur« til Boller. Dvs. Ellen Marsvin blev tvunget til at afstå gården til datteren, der blev anbragt i en slags husarrest her. Kirsten Munk døde i 1658.

 

Seks år senere, i enevældens første år, blev Boller erhvervet af en af den nye tids opkomne adelsfolk, Mogens Friis til Faurskov. I 1672 oprettede han grevskabet Frijsenborg ved at udskifte et i med et j og ved i øvrigt at samle en række store midtjyske godser. Grevskabet blev først ophævet i henhold til lensloven i 1920, og i 1930 solgte Agnes Louise Krag-Juel-Vind-Frijs gift Bernstorff-Gyldensteen slægtsgodset Boller til staten. Jorder og tilhørende store skovarealer blev frasolgt i 1930'erne, mens sygekasserne i Skanderborg, Kolding og Horsens indrettede plejehjem i hovedbygningen med den tilhørende 2 ha store park.

 

Peter Nørgaard fra Løgstrup nordvest for Viborg har marts 2015 købt Boller Slot. Han vil omdanne de gamle bygninger til eksklusive leje-lejligheder. Køberen ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge han forventer at skulle skyde i projektet, men ifølge borgmester Peter Sørensen skal der mindst bruges 15-20 mio. kr. på renoveringen af bygningerne, som i flere år har fået lov til at forfalde.

 

Boller Hovedgård Horsens

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1350 Boller nævnes første gang i et brev fra Valdemar Atterdag som tilhørende den holstenske ridder Otto Limbæk.

1410 Dronning Margrethe inddrager Boller gods.

1462 Rosenkrantz-familien kommer i besiddelse af godset.

1534 Boller hærges under Grevefejden.

1540 Opførelsen af det nuværende Boller påbegyndes.

1621 Boller overgår fra Rosenkrantz-familien til Chr. 4.'s svigermoder Ellen Marsvin.

1658 Kirsten Munk, Ellen Marsvins datter, dør på Boller 1938 Jorden frasælges.

1965 Horsens Kommune køber Boller.

2015 Horsens Kommune har solgt Boller Slot til en privat køber for blot to mio. kr.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 563 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BygholmBygholm tilhørte Kronen fra 1313 til 1661. Siden 1918 har Bygholm været ejet af Horsens...
• HanstedgaardFrem til 1585 var gården krongods, dvs kongens ejendom. Hanstedgård har haft sin placering...
• HanstedgaardFrem til 1585 var gården krongods, dvs kongens ejendom. Hanstedgård har haft sin placering...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os