Logo

Bygholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Bygholm

 

● Region Midtjylland - Horsens Kommune

● Adresse: Schüttesvej 6, 8700 Horsens. scandichotels.dk  75 62 23 33

● Ejer: Bygholm Parkhotel Horsens. Horsens Kommune ejer park, avlsgård og godsets jorder.

● Offentlig Ja. Offentlig adgang til parken

● 233 ha.

● Hovedbygningen er opført 1775

 

Bygholm tilhørte Kronen fra 1313 til 1661. Siden 1918 har Bygholm været ejet af Horsens Kommune. Det ældste Bygholm blev opført i 1313. Barokanlægget blev opført i 1775 af Lars de Thygeson.

 

 

Bygholm er en hovedgård i Horsens Klostersogn, Nim Herred.

Den var oprindelig et kongeligt slot, antagelig opført af Erik Menved efter en bondeopstand i 1313. Bygholm var hjemsted for en kongelig lensmand. Den kendteste lensmand på Bygholm var alkymisten Erik Lange, under hvem gården forfaldt. Derfor og muligvis efter en brand på Bygholm i begyndelsen af 17. århundrede flyttede lensmanden til Stjernholm, som lenet fik navn efter.

 

Bygholm blev ladegård til Stjernholm og blev sammen med denne gård 1661 af Frederik 3. tilskødet Hamborgeren Peder von Ufelen, som 1670 solgte den til Joachim Werner Bülow, der genopførte Bygholms hovedbygning – dog ikke den nuværende, der er bygget 1775 – og atter fik den oprettet til hovedgård.

Den lærde forfatter og historiker Thomas Christensen Clitau, hvis forældre var jordbrugere tilknyttet godset, blev i 1694 født her.

 

Bygholm Gods var i 1930'erne på 651 ha, men er nu på 233 ha. Selve gården har siden kommunens erhvervelse af godset fungeret som hotel. Avlsbygningerne har huset Forskningscenter Bygholms Afdeling for Jordbrugsteknik, der hørte under Danmarks JordbrugsForskning. Denne institution blev 1. januar 2007 en del af Aarhus Universitet, som senere på året flyttede hovedparten af aktiviteterne fra Bygholm til Foulum.

På jordarealerne afholdes blandt andet dyrskue og kræmmermarked.

 

Bygholm

 

Hovedbygning

I 1313 blev det første Bygholm opført under kong Erik Menved (1274-1319). Denne bygning stod frem til 1617 hvor bygningerne var så faldefærdige, at de blev revet ned og materialerne brugt til at istandsætte det nærliggende Stjernholm.

 

Bygholm

 

Joachim Werner von Bülow købte Bygholm i 1670, hvorefter han opførte en bindingsværks hovedbygning, der blev revet ned i sidste halvdel af 1700-tallet i forbindelse med opførelsen af den nuværende hovedbygning.

 

Lars de Thygeson lod i 1775 den nuværende femfløjede hovedbygning opføre under ledelse af bygmester Anders Møller. Hovedfløjen er i én etage over en høj kælder, mens sidefløjene er noget lavere. Hver sidefløj afsluttes af tværstillede fløje. Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids i to etager.

 

Bygholm

 

De to tværstillede sidefløje er i 2013 bygget sammen med sidelængerne i det tidligere avlsanlæg. Længerne er indrettet til værelser og hotelvirksomhed.

Bygholms hovedbygning blev restaureret flere gange igennem tiden, bl.a. af August Theodor Schütte der overtog Bygholm i 1835.

Bygholm har siden 1919 fungeret som restaurant og hotel. Hovedbygningen blev oprindeligt opført i gule flensborgsten, men er i 2013 hvidkalket. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

I 1840'erne lod August Theodor Schütte opføre en ny trelænget avlsgård vest for hovedbygningen.

Anlægget er senere blevet ombygget, og en offentlig vej adskiller nu
hovedbygning og avlsgård.

Den østligste del af de lange sidelænger er i 2011 bygget sammen med hovedbygningen.

 

Han opførte i samme forbindelse en forpagterbolig og en ny mejeribygning, ligesom han genopførte den sydlige længe i ladegården efter en tidligere brand. Flere af disse bygninger står endnu på Bygholm i 2013.

Hovedbygningen udgør sammen med avlsgården et symmetrisk barokanlæg, der gennemskæres af landevejen. Bygningerne er ikke fredede.

 

Bygholm

 

Omgivelser

Bygholms park blev anlagt i 1812 i en engelsk, landskabelig stil. Allerede under Ludvig Theodor Schütte, der ejede Bygholm fra 1889 til 1915, blev Bygholms park åbnet for offentligheden. Parken blev udvidet i 1863 og i 1937 ved Bruno Pedersen.

I det nordøstlige hjørne af Bygholm Park ligger Bygholm Voldsted, også kaldet Slangebjerget. Det er en otte meter høj jordbanke, hvor det første Bygholm var opført. Der ses også rester af grave rundt om banken.

 

Da Horsens Kommune købte Bygholm, blev parken et offentligt anlæg.

Parken grænser i 2011 op til Horsens banegård og er et fredet park- og naturområde med rigt fugleliv. Igennem parken løbet Bygholm Å.

 

Historie

I 1313 gjorde jyske bønder og herremænd oprør mod Erik Menved (1274-1319) og kongemagtens udskrivning af ekstraordinære skatter. Oprøret blev nedkæmpet og deltagerne straffet, og kongen lod opføre fire nye slotte, hvis formål var at styrke
kontrollen med befolkningen. Et af disse slotte var Bygholm.

 

Bygholm Slot var centrum for Bygholm len, og lensmanden boede typisk her. Lensmanden havde det økonomiske og administrative ansvar for selve lenet og han førte bl.a. tilsyn med veje og broer, ligesom han sørgede for at udskrive soldater og opkræve skatter. Lensmandsposterne var en vigtig indtægtskilde for mange danske adelsfamilier, idet man som lensmand typisk modtog en meget høj løn direkte fra Kronen eller måtte beholde store dele af skatter og indtægter fra lenet.

 

Posten som lensmand var normalt ikke arvelig, med mindre der var tale om et såkaldt pantelen, dvs. et len, hvor kongen havde pantsat hele lenet til én familie. Det var netop tilfældet med Bygholm, idet lenet mellem 1451 og 1551 var pantsat til en gren af adelsslægten Gyldenstierne.

 

Under lensmanden Erik Lange blev Bygholm så forsømt, at hovedbygningerne i 1617 blev revet ned, mens lensmanden tog ophold på herregården Stjernholm.

Svenskekrigene i 1600-tallet tærede hårdt på Kronens økonomi, og i 1661 blev Stjernholm og Bygholm derfor til Kronens kreditorer: Peder von Uffeln og arvingerne efter Dominicus og Johan von Uffeln.

 

De nye ejere solgte i 1670 begge gårde til Joachim Werner Bülow.

Bülow ejede i forvejen Bygholm Mølle, hvis jordtilliggende han underlagde Bygholm, der blev godsets nye hovedsæde. Bygholm, der samme år fik hovedgårdsstatus, blev opgjort til at være Jyllands tredjestørste gods, idet hovedgården omfattede 120 tdr. hartkorn. Kun den nordjyske gård Asdal og den østjyske herregård Sostrup havde på dette tidspunkt et større hartkorn.

Efter gården i et par generationer havde tilhørt adelsslægten Levetzau, købte Lars Thygesen Bygholm i 1766. Thygesen gennemførte en række reformer af gårdens drift. Han påbegyndte allerede i 1770 udskiftningen af fæstegodset, hvilket indebar, at bøndernes jord blev samlet og gårdene flyttet fra landsbyen til de respektive jordtilliggender.

 

For at opmuntre bønderne til at gennemføre forbedringer af gårdene og driften satte Thygesen landgilden, dvs. lejen, ganske lavt. Thygesen repræsenterede de fremskridtsvenlige godsejere, der mente, at man gennem vejledning og uddannelse kunne forbedre fæstebøndernes og landbrugets tilstand. Således bidrog han til at forbedre fæstebøndernes hestebestand ved at stille hingste til rådighed, og han lod bønderne vejlede og uddanne i dræning og beplantning.

I 1810 - året efter han solgte Bygholm til nevøen Niels Emanuel de Thygeson - oprettede han et legat for lærerne ved godsets skoler og et andet for nødlidende på godset.

 

Den økonomiske krise i begyndelsen af 1800-tallet fik dramatiske konsekvenser
for den nye ejer. På trods af hans velstand gik han i 1830 fallit og mistede både
Bygholm og familiens stamsæde Mattrup. Bygholm blev overtaget af Den kongelige Kasse, dvs. statskassen, som i 1835 solgte den til August Theodor Schütte, der ejede Bygholm i mere end 50 år.

 

Siden 1918 har Horsens Kommune ejet Bygholm. Herregården ligger inden for Horsens bygrænse, og parken er et offentligt anlæg, mens hovedbygningen drives som restaurant og hotel.

 

Ejere af Bygholm

(1313-1661) Kronen

(1661-1670) Peder von Uffeln og arvingerne efter Dominicus og Johan von Uffeln

(1670-1697) Joachim Werner von Bülow

(1697-1705) Jørgen Rantzau

(1705-1719) Theodosius Levetzau

(1719-1763) Anna Margrete Brockdorff

(1763-1763) Hans Frederik von Levetzau

(1763-1766) Sophie von Eyndten, gift Levetzau

(1766-1809) Lars Thygesen

(1809-1830) Niels Emanuel de Thygeson

(1830-1835) Kronen

(1835-1889) August Theodor Schütte

(1889-1915) Ludvig Theodor Schütte

(1915-1916) Dødsboet efter Ludvig Theodor Schüttes

(1916-1918) Werner Schimmelmann

(1918-20xx) Horsens Kommune

 

Bygholm

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 876 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Boller Hovedgård HorsensOmkring 1548 begyndte rigsmarsk Holger Rosenkrantz opførelsen af renæssanceborgen Boller...
• Vaabensholm - VåbensholmVaabensholm hed tidligere Væbnersholm og før det Føvling. Gården har siden 1798 hørt under...
• Boller Hovedgård HorsensOmkring 1548 begyndte rigsmarsk Holger Rosenkrantz opførelsen af renæssanceborgen Boller...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os